Det var nat i skoven. Under roden på det gamle tjørnetræ sov skovnisserne Tip og Pot med deres far og mor. De var tvillinger og havde fødselsdag næste morgen.

Nissemor havde forberedt festen i sit fine, lille køkken. Mest stolt var hun af den flotte tallerkenrække lavet i bark. Her stod alt porcelænet på rad og række.

Men når mørket sænkede sig og alle sov, så begyndte det at klirre mellem rækkerne.

Øverst stod det store fad. Det følte sig som noget ganske særligt, fordi det både havde en guldkant og en kongekrone på bagsiden. Her stod det og kiggede ned på Tallerkenfolket, som stod længere nede. Alle så de forskellige ud. Nogle var tykke. Andre var tynde. Nogle var høje og andre var lave. Nogle havde skår og andre havde ridser. Men alle følte de sig meget finere end kopperne, krusene og tekanden, som stod på hylderne.

Koppefolket følte sig til gengæld meget finere end tekrusene. De var tynde og havde fine blomster på maven. Tekrusene var godt tilfredse med deres udseende. De havde nemlig samme farve som tekanden, og desuden var det dem, som blev brugt hver morgen.

Guldfadet stønnede og kiggede ned på tekanden, mens det sagde: "Du kan jo ikke engang hælde te ud af tuden uden at det løber ved siden af." Tallerkenerne klirrede af grin. Så længe Guldfadet ikke gjorde nar af dem, gjaldt det bare om at more sig.

Tekanden blev vred og klaprede med toppen.

"Hørte I det? Nu fik den knald i låget igen!" lo Guldfadet, mens alle tallerkenerne morede sig og dansede i tallerkenrækken.

Suppeterrinen fik røde ører. Den stod øverst på skabet og blev sjældent brugt. Men den hørte det hele, og vreden fik ørerne til at blusse. Den havde stået deroppe i mange år og havde hørt på så mange ting gennem tiden. Nu havde den efterhånden fået nok.

"Hvor er det træls at høre på dine dumme og grimme bemærkninger hver eneste nat, når vi skal til at sove!" sagde Suppeterrinen til Guldfadet.

Tallerkenerne holdt op med at klirre, og der blev helt stille i tallerkenrækken. Alle holdt vejret.
   Guldfadet flyttede vægten lidt over til den ene side og sagde: "Hvem taler? Det skulle vel ikke være Den støvede Suppeterrin?" En enkelt tallerken fnisede i mørket.

Suppeterrinen hostede af bar vrede. Da låget hoppede op, dansede en nullermand over og landede på Guldfadets gyldne kant. "Hvad bilder du dig ind, din lodne tingest? Du som ikke har været i bad i mange måneder! Hvor vover du at svine mig til?"

Suppeterrinen svarede surt: "Jeg er både større og finere end dig. Desuden har jeg indeholdt Hofsuppe og boet på et slot. Det har du ikke!" Herefter vippede den med låget, så det stak op mod sky.

Flødekanden sukkede. Det var det samme hver eneste aften. Guldfadet startede balladen og snart var næsten alle uvenner med hinanden. "Kan vi ikke prøve at lade være med at skændes?" spurgte den forsigtigt.

Guldfadet lænede sig forsigtigt ud over kanten og sagde: "Du skal bare tie fuldkommen stille. Din tud er slået af og der er ingen, som gider at bruge dig. Husk det!"

Guldfadet fortsatte "I morgen er der fest, og så skal vi vises frem. Så vi må hellere se at få noget søvn."

Næste morgen havde Nissemor travlt i køkkenet, og der skulle dækkes op til fest i haven.

Tip hviskede "Har du tjek på det hele?" Pot nikkede og fnisede, mens håret strittede under den uldne hue.

Solen skinnede og den ternede dug var hejst og blafrede i en kroget tjørnegren.
   Der var dækket på træstubben med tallerkener og kopper. Tekanden var fyldt, og selv Suppeterrinen var vasket af og kom på bordet. I dagens anledning var den fyldt med saftevand. Nu blev Guldfadet båret ind. Det rankede sig ekstra meget, fordi det bar på en stor flot lagkage med 10 tændte kogler og masser af fine sneglehuse som pynt.

"Hvor er Tip og Pot?" spurgte Kagetallerkenerne lidt nervøst.

Inden nogen nåede at svare, svingede Tip og Pot en kæmpe stor flettet kurv, foret med mos og ler ind over træstubben. Den var fyldt til randen med vand. De mange liter vand ramte kagen med et højt plask! Porcelænsfolket væltede rundt mellem hinanden, så det klirrede.

De mange skår lå mellem hinanden, og Guldfadet røg ned på træroden og gik i stumper og stykker. Skårene var spredt ud over det hele.

Tip og Pot gik slukørede ind for at finde en grankost.

Da det blev vinter, havde Tip og Pot travlt med at lave julegaver. Fine bordskånere til at stille varm risengrød på. Alle var de lavet af ler, som de selv havde fundet. I det våde ler havde de lagt alle potteskårene i fine mønstre, inden det hele blev lagt til tørre i solen.

På den måde endte Guldfadet, Suppeterrinen, Tallerkner, Tepotte, Tekrus, Flødekande og Kopper med at ligge ved siden af hinanden i fine rækker og mønstre. Nissemor mente, at aldrig havde Porcelænsfolket set flottere ud, end de gjorde nu. Juleaften satte hun en stor skål med risengrød ovenpå mønsteret, som var lavet af en masse gyldne skår.