Det er morgen, det er min fødselsdag. Jeg bliver 6 år. Jeg er begyndt i skole for 3 uger siden. Værelset er tyst bortset fra fuglenes kvidren. Jeg lister mig ud af den varme seng og hen til døren. Jeg kan se mor og far stå der udenfor værelset, og... hvad er det? En cykel! Jeg skynder mig tilbage til sengen. På vejen knirker en brede i gulvet. Jeg hopper op i sengen, og gemmer mig under dynen. Mor og far kommer ind på værelset og synger fødselsdagssang. Jeg kommer frem fra mit skjul under dynen. Mor siger: "tillykke William, min store, dejlige dreng", hun sætter sig i sengen hos mig. Far holder cyklen, "den er til dig", siger han. Vi går ud i køkkenet, og jeg ser, at der står en stak pandekager på bordet. Jeg sætter mig på en stol og begynder at spise. Da jeg har børstet tænder og fået tøj på, skal jeg i skole. Far tager med. Det er første gang, jeg skal cykle på min egen cykel. Før cyklede jeg, på den lysegrønne anhængercykel som var spændt fast til fars cykel. Mor giver mig et farvelkys, og jeg sætter mig op på den nye cykel. Den nye cykel er sort med grønne og blå striber. "farvel mor" siger jeg. Mor vinker, da vi cykler afsted. Far og jeg cykler ned ad cykelstien mod skolen. Vi når til et lyskryds næsten helt nede ved skolen. "stop" siger far. Jeg prøver at stoppe, men cyklen forsætter. "stop William!" råber far. "Bremsen dur ikke", råber jeg tilbage. Han griber ud efter mig, men kan ikke nå. Jeg sætter hælende i jorden, men det hjælper ikke. En stor og rød bil kommer imod mig. Jeg skriger. "William!!!" råber far. Den røde bil kommer tættere på. "flyt dig". Jeg skriger stadigvæk. Jeg kan ikke gøre andet. Jeg kan ikke bevæge mig. Jeg står bare der, helt stille mens jeg skriger. Den røde bil dytter, og hviner da den bremser. Men det er for sent. Jeg når at tænke farvel, så rammer bilen mig...
   Jeg ligger ned. Mit ben dunker af smerte. Jeg prøver at bevæge mig, men jeg kan ikke. Jeg kan høre ambulancen, men jeg kan ikke se den. Snart kan jeg ikke høre mere, og nu bliver alt sort