Kap. 1
   I udkanten af en skov lå der et lille hus, der boede en pige der hed Saylina, hun boede sammen med sin mor der hed Jonna og sin far der hed Jones. Hendes far kom fra England, og de havde mødt hinanden, da moren var på en studietur, til London.
   De var flyttet sammen i Danmark, og havde fået Saylina. De havde indtil for kort tid siden, boet i byen. Men var nu rykket ud til skoven. De ville tættere på naturen, og de synes Saylina skulle lære mere om naturen. Jones arbejde som chef på et kontor inden i byen, og Jonna var forfatter.
   Saylina synes det var spændende, men hun savnede sine venner i byen, selvom hun stadigvæk kunne se dem i skolen. Var det ikke det samme, som at havde dem lige nede af vejen. Hun skulle køre i bus en time, eller cykle 6 km hver vej for at komme i skole, sådan var det at flytte på landet sagde hendes forældre.

To måneder tidligere:
   Hun sad i bilen sammen med sine forældre, hun lyttede til musik, og bandede indvendigt ovre at de skulle flytte. Knuden i maven voksede, jo længere de kørte ind i skoven. Hun sad og tænkte på bedsteveninden Josefine, og savnede hende, så det gjorde ondt i hendes hjerte.
   Hun frygtede at veninden, snart ville glemme hende, når de ikke kunne ses hver dag. Måske ville hun blive hjerte veninder med Katja, hun kunne ikke holde tanken ud. Hendes tanker blev afbrudt, nu var de ved det forbandede skovhus.

Da flyttebilen havde læsset møbler og flyttekasser af, og var drejet rundt om hjørnet, for at forsætte ud af skoven, var der nok at se til. Hendes far så helt træt og opgivende, imens han tænkte på hvor meget arbejde der nu skulle laves. Hendes mor hvirvlede rundt imellem kasser og møbler.
   "Er det ikke fantastisk, nu har vi vores helt egen skov hus" jublede hun.
   "Ja ja" sagde Saylina.
   De gik i gang og hendes forældre erfarede hurtigt at hun mest gik i vejen. Så hun fik ret hurtigt overtalt dem, til at hun måtte gå en tur i skoven.

Saylina gik ind imellem træerne, det var store bøgetræer, med lange slanke grene. Det havde lige regnet, hun havde gummistøvler på, og hoppede glad igennem vandpytterne.Der duftede godt af jord, og regnvåde blade. Hun besluttede sig for at bruge lidt tid ude i skoven, mon de opdagede at hun var væk? Sikkert ikke... De var optaget af at pakke ud.
   Pludselig så hun det store træ, det så mærkeligt ud. Hun kunne høre noget, det var som om at det kaldte på hende. "Saylina kom her " hviskede stemmen. Hun gik tættere på træet.
   Hun gik en tur rundt om det, aldrig havde hun set så stort et træ. Pludselig begyndte træet at knage og brage. Hun sprang tilbage, og var tæt på at rende hjem igen. Hun holdt sig for sine øjne, da hun endelig åbnede dem igen. Blev hun helt forbavset...
   Der var kommet et kæmpe hul i træet. Hun gik meget forsigtigt hen og kikkede på det.
   Hun kikkede ind, der var helt mørkt. "Hallo" kaldte hun ned i hullet, der kom ingen svar. Hun tog en sten, og smed den ned, men hun kunne ikke høre den lande.
   Hun var bange men også nysgerrig, hun måtte bare se hvad der var på den anden side.
   Hun tog en hurtig beslutning og kravlede ind i hullet. Så sprang hun! Først kunne hun ikke se noget, så var det som om hun fløj igennem en tunnel. Så blev der så lyst at det gjorde ondt i øjnene.
   "Klask" Hun røg ned som en slatten klud, og slog sig godt og grundigt, hun lagde og ømmede sig lidt, og kikkede sig så omkring.
   "Jamen det er jo bare en skov" tænkte hun, måske var det noget hun havde drømt. Hun begyndte at gå væk fra træet, og pludselig kunne hun se det. Træerne så helt anderledes ud her, de krøllede på en mærkelig måde, hun aldrig havde set før. Det lignede altså ikke de træer de havde haft om i naturfag i skolen. De sorte og krøllede grene, havde almindelige blade. Men de lyste op, og minder mest om de knæklys, de havde haft til disko fest på skolen.
   "Hov hvad var det?" Hun kunne se der puslede noget imellem buskene lidt væk, hun blev bange, og kunne mærke angsten der krøb op af ryggen.
   Måske var det et farligt monster, en trold, eller... Hun nåede ikke at tænke tanken færdig.
   Så trådte han frem, det var en dreng. "Hej, hvad laver du her?" spurgte han forundret. "Jeg er bare ude og gå tur i skoven, og hvad kommer det dig ved" svarede hun igen.
   "Det er noget mærkeligt tøj du har på" sagde han, han hentydede til hendes pink tylskørt, den lyserøde trøje med glimmer, de regnbuefarvede strømpebukser og de røde gummistøvler.
   Han havde grønbrunt tøj på, der nærmest gik i et med skoven, og en hue der matchede, på fødderne havde han skindstøvler der var stramt snøret til. Hun kikkede på ham, og kikkede ned af sig selv, "ja det er vist ikke skovtøj jeg har på" grinede hun. Hun rakte hånden frem, "Jeg hedder Saylina, og er lige flyttet hertil fra byen", Han tog hendes hånd og rystede den. "Jeg hedder Sigfred, jeg bor i en hytte herude i skoven, inden da boede jeg hos købmanden, i Godrum"
   "Har du lyst til at se min hytte? Spurgte han, " ja da det vil jeg gerne" sagde hun. Så gik de sammen afsted igennem skoven, mens fuglene sang, og solen glimtede ned imellem trætoppene.
   Hytten lå godt gemt inde bage nogle store fyrtræer, hun ville være gået forbi, hvis Sigfred ikke havde peget, og med smil i stemmen sagde " så er vi hjemme"
   "Ja du er hjemme" grinede hun, "mi casa es tu casa" sagde han charmerende, " træd bare nærmere my lady".
   Hytten var af træ, den var solidt bygget, og faldt i et med skoven, fordi den havde en del mos på plankerne. Dens ruder var små, og taget var sort, med en lille skorsten, hvor der steg røg op fra. Omme bag ved hytten, lå en lille stald, der kom et vrinsk deromme fra. "Har du hest herude?", spurgte hun undrende," ja en hest må jeg da havde, for at kunne bo i en skov "lo han.
   De gik om for at sige hej til Røskva, det var en lille røde islænder. Sigfred kunne se at den trængte til frisk vand og hø. Han hældt frisk vand op til den, og gik hen i den anden ende af stalden for at hente hø. Røskva skubbede med mulen til Saylina, som om den ville sige goddag og byde hende velkommen. Det føltes helt rigtigt det her, her ville hun blive lidt. Hun kunne mærke varmen brede sig i hendes mave, og hun følte en lykke følelse bruse gennem hendes krop.