Ligger du godt? Nu vil jeg præsentere dig for en meget kær ven. Jeg har kendt ham lige siden jeg var helt lille, og han har været hos mig siden. Han hedder Felix, og han er en Drømme Ørn. Nej, du ved ganske vidst ikke hvad en drømmeørn er endnu, men når først du hører om min, bliver du klar over at du også har din egen ganske særlige ven.
   Du ved endnu ikke hvad Drømmeørnene er. Det er søvnens version af en Natteravn - Du ved: fjollede mennesker, som sidder vågne hele natten. Drømmeørnene er lidt det samme, de lever bare ikke i den vågne verden. De lever i et land som ligger lige imellem fantasien og drømmeland. Nu skal jeg fortælle dig om dem. Når vi ligger i vores seng og prøver at sove, gør de sig klar på lur. De venter på det magiske øjeblik hvor vi forlader den vågne verden. Lige præcis dét øjeblik, kommer drømmeørnene frem, fanger os op fra den bløde seng, og tager os på eventyr i drømmelandet. Din drømmeørn er din drømmeven, og den vil altid være hos dig i dine drømme. Din drømmeørn kender dig, dine ønsker, dine behov, dine tanker og også hvad du er bange for. Drømmeørnen kan tage dig med alle steder; lige fra fjerne kongeriger til dystre fangekældre. Alle eventyrene dig og din drømmeørn tager på er spændende. Efter et natligt eventyr med din drømmeørn, er du udhvilet, og frisk til endnu flere eventyr når solen igen står op.
   Din drømmeørn er hos dig hver nat. Tror du ikke på mig? Det er rigtigt nok. Hver eneste nat er du på tur med drømmeørnen - og ja, også de nætter, hvor du ikke husker det, eller har været plaget af mareridt. Drømmeørnene er ikke onde, og det er ikke derfor vi fra tid til anden skal have mareridt - Men kender du ikke dét at der er noget man er bange for når man er vågen? Mange mennesker er bange for edderkopper - Det var jeg også da jeg var lille, og da min drømmeørn tog mig med ind i et mareridt om edderkopper, var jeg rædselsslagen! Jeg følte mig forrådt af Felix. Hvordan kunne han tage mig med til det sted jeg var aller mest bange? Så var det han fortalte mig, at det var meget vigtigt, at vi også fra tid til anden, besøgte de steder, hvor vi ikke var trygge og oftest ret bange, fordi i drømmeland med vores drømmeørn kan intet skade os, og ved at besøge de steder mens vi drømmer, kan vi have fornyet styrke når vi vågner. Jeg kunne ikke helt forstå det, indtil jeg en dag stødte på en edderkop på mit værelse. Jeg nåede ikke at tænke over det, før jeg havde samlet den op, åbnet vinduet og sat den ud for at finde et trygt hjem. Det var først derefter det gik op for mig hvad mine mareridt på mine eventyr med Felix havde gjort: De havde gjort mig stærkere!
   Jeg fortalte dig også tidligere, at det ikke er altid man kan huske hvad der er sket på eventyrene om natten med drømmeørnen. Kan du gætte hvorfor? Der var faktisk engang, man altid huskede hvad man drømte. Det var dengang mennesker var kaldet "huleboere" og de levede side om side med dinosaure, øgler og magiens vidundere. Dengang blev der ikke skelnet meget imellem eventyrene om dagen, og eventyrene med drømmeørnene. Mange drager (dem vi i dag kalder dinosauere) blev nedslagtet. Huleboerne følte sig uovervindelige, og den styrke de fik om natten, hvor alt handlede om dem, tog de videre til deres hverdag. Alle følte sig som stærke riddere, superhelte, prinsesser eller troldmænd. De glemte alt om de andre mennesker omkring sig, og de glemte at snakke med, og drage omsorg for dyrene og planterne. Drømmeørnene vidste at der måtte ske noget. De samledes fra hele verden, og pustede og pustede - ikke for at husene skulle blæses omkuld, men for ar fryse hele jorden, så de sidste dinosauere og øgler kom i et beskyttet hi i drømmelandets magiske verden, for dér ville de overleve og blive passet på.
   Da isen igen forsvandt, kunne mennesket igen levede blandt hinanden på jorden, men i de savnede kampene mod dragerne og muligheden for at erobre kongeriger. I stedet for at finde nye eventyr sammen med andre menneske, tyede de nu til drømmeriget - Derfor blev den tid kaldet "den mørke middelalder" fordi størstedelen af menneskerne sov, og når de ikke sov, begyndte de at kæmpe mod hinanden. Det var en trist tid, og det lagde Drømmeørnene mærke til - De havde ikke gjort nok. Derfor satte de nu flere udgange fra drømmeland. Syv identiske døre, som kunne bruges til at forlade drømmeland med, men kun den ene ville tage minderne med. Derfor kunne mennesket ikke længere altid huske eventyrene med drømmeørnene - Nu kunne de kun huske få. Dette gjorde at menneskerne blev mere velafbalancerede, og nu også begyndte at finde andre eventyr mens de var vågne. De følte sig ikke længere usårlige når de var vågne, og derfor skabte de respekten for de mennesker omkring sig og begyndte at arbejde sammen. Planen var dog ikke perfekt, for på en eller anden måde var der mennesker, som havde luret tricket til dørene, og følte sig derfor stadig usårlige udenfor drømmelandet. Det er en fejl som Drømmeørnene endnu ikke har regnet ud. Kender du mennesker, eller har du hørt om mennesker, som du tror kender hemmeligheden til dørene? Igennem historien har der været adskillige - Dumdristige, magtbegærlige, mennesker med storhedsvanvid - mennesker, som leder efter deres eget Utopia, og tror det er realistisk. Det er synd. De vil aldrig opleve den glæde vi andre har i livet, fordi de udlever en drømmeverden uden deres drømmeørn. Vi bliver aldrig usårlige i livet, men Drømmeørnene giver os styrke til at komme igennem det svære.
   Jeg vil gerne fortælle dig om nogle af mine eventyr med min Drømmeørn, Felix, men jeg tror det skal vente til i morgen. Klokken er blevet alt for mange, og det er vidst også på tide at du lærer din Drømmeørn at kende. Nu hvor du ved at den er der, så på vejen til drømmeland, så kig nedenunder dig, og gør dig bekendt med din egen magiske Drømmeørn, som hver nat flyver dig ud på de fantastiske eventyr. Så vil jeg fortælle dig mere om Felix og et af mine eventyr i morgen.