Hjemme igen
   Angel vidste ikke rigtig hvor hun skulle gøre af sig selv. De to fyre i verden hun holdt mest af var samlet i hendes stue, men hun var nervøs ved det. Hvad nu hvis de ikke kunne lide hinanden? Hun greb den nærmeste flaske sprut fra "køkkenbordet" og gik ind til de to fyre. Til hendes store overraskelse snakkede de fint sammen. De smilede begge til hende da hun kom ind, men fordybede sig så igen i deres samtale. Hun åbnede flasken og tog selv en ordentlig tår, et øjeblik snurrede hele rummet for hendes indre øje, men så faldt alting på plads igen. Hun rakte flasken til Ewan.
   Da tredje flaske var tomt var snakken meget løs. Orlando fortalte i store træk om sine oplevelser udenfor "Zion." og både Ewan og Angel lyttede intenst efter. Angel havde aldrig været uden for Zions grænser, hvorimod Ewan stammede fra et sted langt borte. Et sted med landbrug og dyr, som i gamle dage. Zion, var verdens hovedstad, og Angels hjem. Hun savnede ikke andet, det var det eneste hun kendte til. Efterhånden som trætheden begyndte at melde sig hos Angel, begyndte hun også at fryse, og hvad var mere naturligt end at sætte sig helt tæt til den nærmeste. Det var i dette tilfælde Ewan, og han lagde straks hånden om hende.
   Som aftenen skred frem overvældede trætheden også Ewan og Orlando, og de besluttede at de alle tre kunne sove i Angelinas seng. Angel der allerede sov trygt, blev lagt mellem de to drenge, og så lagde de sig ellers til at sove. Begge anspændte at den andens tilstedeværelse.
   Næste morgen da Ewan vågnede lå han i ske med Angel. Han løftede hovedet nok til at han kunne se Orlando på den anden side af hende. Han lå med ryggen til, og Angel holdt rundt om ham. Han mærkede igen jalousien stikke, men blev hurtigt slået tilbage af en astronomisk hovedpine, der blev fremprovokeret af metroen der netop nu passerede over hovedet på dem. Larmen vækkede ikke de andre to, men det var vel også godt det samme. Han rejste sig forsigtigt op, og gav Angel et enkelt strøg hen over kinden inden han rejste sig helt, og begav sig ind i stuen.
   Først to timer senere vågnede de andre. Angel først. Hun kom ind i stuen til ham og Satte sig ned i sofaen ved siden af ham. Ingen af dem sagde noget, hun lagde bare hovedet ned på hans skulder, som hun altid gjorde når de begge var vågnet op efter en lang nat med sprut.
   "Var i elskere?" Ewan blev selv overrasket over sit spørgsmål, men nu var det ude. "Hvad? Hvad mener du?"
   "Jeg så det blik han sendte dig på stationen, han har været et sted jeg aldrig har været. Han har set og følt mere end jeg nogen sinde kommer til."
   "Du tager fejl, han har ikke set mere end dig... han så det bare på en anden måde..."
   "Angelina... jeg ved godt at i går langt tilbage men... jeg..." i det samme kom Orlando ud fra soveværelset, og Ewan forstummede.
   "Godmorgen." Orlando virkede ikke det mindste påvirket af aftenens spiritus, men satte sig raskt ned i stolen overfor.
   "I ligner nogen der kan bruge noget af mit vidunderbryg." Han kastede en lille flaske til Ewan. Ewan holdt flasken op mod lyset og undersøgte indholdet,
   "Kom nu, ta' en tår. Det fjerner tømmermændene med det samme." Orlando nikkede betryggende til ham, og gjorde tegn med hånden til at han skulle drikke.
   Ewan trak forsigtigt proppen ud af den lille flaske, førte den til læberne og tog en tår. I samme sekund som drikken ramte hans tunge, forsvandt hans hovedpine, og hans hoved føltes to kilo lettere. Han kiggede overrasket på Orlando, der bare smilede igen. Ewan rakte flasken til Angel, og inden længe var de alle tre friske.
   "Vi skal skaffe noget mad." Angel rejste sig fra sofaen og tog sin jakke op fra gulvet. "Kommer I?" Hun kiggede afventende på de to fyre. Ewan var på benene med det samme.
   "Hvis dig og Orlando går sammen, så smutter jeg ud i udkanten af byen og ser hvad jeg kan få fat i der." Han vidste ikke hvad det var der havde fået ham til at sige det, for han ønskede mere end noget andet at være sammen med Angel nu hvor han havde en konkkurant. Men alligevel følte han at de to havde meget at snakke om. Alene.
   Han greb sin frakke og skyndte sig ud af døren, han skulle være tidligt ude, for han skulle forbi området mod nord. Det var der Avril holdt til...