Tvekamp
   Da Orlando så Sortes øjne, vidste han med det samme hvad der var i vente. Og da Sorte forsvandt fra vinduet, gjorde han tegn til Ewan om, at han skulle holde sig på afstand. Ewan forstod ikke, men adlød. Denne kamp var mellem Sorte og Orlando. Det var deres kamp.
   Deres øjne mødtes. Orlandos rolige brune øjne, Sortes gennemtrængende grønne. En dyb snerren sprang frem fra Orlandos strube, så snart Sorte vidste sig i døren. Sorte gik med hovedet lige ud i luften og halen let løftet. Men ikke en lyd undslap ham. Han gik truende mod Orlando, der også begyndte at gå imod ham. Kun få meter fra hinanden, drejede de svagt af og begyndte at gå i ring om hinanden. Begge to vogtede de på den anden. Holdt øje med den mindste bevægelse. Som snerrende ulve...
   Det var Orlando der angreb først! Han gjorde et så pludseligt udslag mod Sorte, at han ikke nåede at undvige. Og så kraftigt, at han fik en dyb flænge i skulderen. Sorte trak sig snerrende tilbage, og bed efter Orlando, der allerede undveg inden. Så blev det Sortes tur. Han sprang venstre om Orlando, der undveg til højre, men Sorte skiftede retning midt i springet, og fangede Orlando i luften. Han fik væltet Orlando om på ryggen, hvilket tog pusten fra ham. Det gav Sorte tid til at placere et velovervejet bid i det bløde maveskin. Og ligeså hurtigt var han væk igen. Rasende kom Orlando på benene, kiggede vredt på Sorte, og så begyndte de igen at gå i ring. Endnu engang var det Orlando der gjorde udslaget, men denne gang missede han, og snublede, Sorte var der med det samme. Flænsede han skulder yderligere. Orlando bed smerten i sig, og fór efter Sorte, der allerede var på vej væk. Det fortsatte sådan i et kvarter, så havde Sorte løbet Orlando træt, og det var der han gjorde det endelige udslag. Han sprang direkte i hovedet på Orlando, der i bar forskrækkelse kom til at blotte halsen, og inden han opdagede fejlen, sad Sorte i struben på ham. Men han bed ikke til... han nappede blot, for at konstatere, at han havde vundet, og han var barmhjertig nok til at lade Orlando leve.

Orlando lå blødende på jorden. Hvis han ville, havde Sorte nu chancen for at gøre det af med ham. Men han havde fået respekt for Orlando. Han skånede hans liv, men gik derfra med sejren, og dermed var Angel hans. De var begge gået ind i kampen med hende som mål, nu gik han ud af kampen som vinder. Han trak sig tilbage til mørket. Lod Ewan hjælpe Orlando på benene og hjælpe ham hjem.

Angel så det hele fra vinduet.
   Hun holdt ikke med nogen af dem. Men det denne fremmede fik frem i Orlando, skræmte hende. Hun kunne ikke kende ham. Hun så at Sorte skånede Orlando, og Ewan hjælpe Orlando op, og så vendte hun tilbage til sengen. Orlando og Ewan havde ikke set hende. Men hun havde set dem. Det gjorde det lettere for hende at blive hvor hun var. Sorte kom til hende igen. Lagde sig på ryggen på sengen. Hun kiggede på ham. Han havde lukkede øjne. Slappede af. Nød stilheden. Hun rejste sig og hentede et stykke stof, hun havde gjort vådt og tørrede blod væk fra hans ansigt. Han lå bare. Lod hende gøre det.