Ude af øje, ude af sind
virker ikke med dig.
Du fylder ligeså meget nu
som da du boede for enden af vejen.
Selvom at du sætter havet imellem os
giver mit hjerte ikke slip.
Jeg savner at kramme dig,
med alkohol i blodet
og kinden presset imod din.
Jeg syntes at dine hænder var for store,
men jeg havde aldrig lyst til at give slip.
Jeg ved at du også følte magien
men jeg ved ikke hvordan man tager afstand fra den, som du gør.
Jeg ved at ting bliver meget intenst med mig,
Men det er kun fordi, det er den virkning du har på mig.
Jeg ønskede ikke
at forelske mig
I dine blå øjne eller måden dine læber lægger sig over dine tænder når du smiler,
Men jeg fortryder intet.
Du er det mest intense venskab jeg nogensinde har haft.
Jeg både håber
og frygter
at finde det igen en anden gang.
Måske med en ny.
For du
har sat havet imellem os.