Magtkampen
Orlando nærmede sig igen nord kvarteret. Hans hjerte hamrede i brystkassen og han begyndte at svede af nervøsitet. Han var ikke sikker på at Avril ville tage imod ham med kyshånd, men han håbede at hun i hvert fald ville lade ham slippe for de pinsler Ewan havde gennemgået.
Da han trådte ind over det der uofficielt var grænsen, begyndte en sær fornemmelse at fylde ham. Alle de minder han havde fra sin tid med Avril kom igen og hans tanker gled tilbage på den sidste aften...
"Du skal tilbage til hende..." Hendes stemme var kold. Orlando vendte sig mod hende,
"Ja, du har ret, jeg skal tilbage til hende. Jeg elsker hende. Hun er min ven og vi kan tale sammen om alt. Dig! Du er kold." Det var sidste gang at han så Avril i øjnene. Siden dengang havde han kun set hende og Angels kamp fra sidelinien. Det var derfor han var rejst, han ville væk fra Avrils pust i nakken.
"Hvad laver du her?!" en drengs stemme flåede ham ud af hans tanker. Hvad han ikke vidste var at det var den samme dreng Ewan først havde mødt.
"Jeg leder efter Avril!" Orlando var ikke bange for Avrils spejdere, han vidste at de fleste af dem kendte ham og vidste hvem han var.
"Sig til Avril at 'Orlando' er tilbage." så snart han udtalte sit navn ændredes drengens ansigts udtryk, og han satte i løb den modsatte vej. Orlando fulgte efter i den retning drengen var løbet. Men før han nåede mere end et par gader kom en fyr, han aldrig havde set før, ud fra en sidegade. Han gik med faste skridt imod Orlando og stoppede få meter fra ham. "Hvad vil du her?"
"Mit navn er Orlando og jeg..."
"Jeg ved hvem du er!" den fremmedes ansigt var skjult i skyggen, og Orlando blev pludselig bange for, at det var en Avril havde sendt, men da den fremmede fortsatte, blev han klar over, at det ikke var tilfældet.
"Avril er min nu. Hold dig væk!" Skindsygen lyste ud af den fremmedes øjne da han trådte frem i lyset. Orlando kunne ikke genkende personen.
"Du kan da i det mindste fortælle mig dit navn, så jeg ved hvem jeg er oppe imod." Den fremmedes øjne brændte sig ind i Orlandos, før han svarede.
"Mit navn er Justin." han tog et skridt til og igen blev hans ansigt skjult af skyggen.
"Jeg kommer ikke for at få Avril tilbage, jeg skal bare snakke med hende."
"Ja det ku' du li'. Jeg har hørt om dig og jeg ved hvad du kommer for." Justin trådte endnu et skridt frem mod Orlando, og pludselig begyndte Orlando at føle sig truet.
"Jeg ved ikke hvad du tror du har med Avril, men jeg kan garantere dig for, at det bliver aldrig som det vi havde!" Orlandos angreb på Justins stolthed fik vreden til at bruse op i hans øjne.
Justin kastede sig frem imod Orlando, og deres hænder mødtes i luften. De holdt begge den anden fast i et jerngreb, og selvom de stod stille, var der en kamp imellem dem der rummede en umenneskelig styrke. Så snart en af dem svækkedes bare en smule, pressede den anden med fornyet styrke. Deres hoveder var så tæt at Orlando kunne mærke Justin ånde i hovedet, og han mærkede at han var ved at svækkes. Det var ved at være overstået. Orlando havde overtaget, og Justin vidste det. Men alligevel lukkede han øjnene og samlede endnu engang alle sine kræfter for at holde Orlando væk, men da han åbnede øjnene igen, kunne Orlando se at det snart ville være afsluttet.
De løsnede grebet samtidig. Justin havde indset sit nederlag. Magtkampen var slut. Orlando gik forbi Justin, og Justin prøvede ikke at stoppe ham. Nu var der ingen forhindringer mellem ham og Avril.