Dagen derpå
   Da hun vågnede var han væk. Hans duft sad stadig i sengetøjet, så hun lukkede øjnene og puttede sig længere ind i dynen. Tømmermændene tvang hende dog ud af sengen.
   Hun fandt ham i sofaen i stuen. Han sad og så en film, og kiggede ikke i hendes retning da hun kom. Hun satte sig hen ved siden af ham. Sad lidt og prøvede at få styr på handlingen i filmen, men hovedpinen blev bare værre af at hun anstrengte sig. Hun kiggede på Sorte. Han kiggede tilbage. Hun spurgte, men en håndbevægelse og øjnene, om hun måtte ligge med hovedet i hans skød. Han nikkede bare. Hun lagde hovedet der, og efter et stykke tid, begyndte han langsomt at nusse hende i håret. Overalt stod flasker og glas der alle vidnede om nattens fest. Men udover dem var lejligheden tom for mennesker. Solens stråler stod klart ind gennem glasset i altandøren, og efterlod rummet i et gyldent lys. Hun lukkede øjnene, og lod det gyldne lys kærtegne hendes øjenlåg, indtil noget pludselig brød lyset. En skygge.
   Hun åbnede øjnene, og der stod Martin. Med et sæt satte hun sig op, og også Sorte kom på benene. Uden at sige et ord, trådte Martin hen til Sorte. Kiggede kort på ham, så på Angel. Og så hamrede han ellers Sorte sådan én på skrinet, at Sorte faldt baglæns og bagover sofaen. Han landede hårdt på gulvet, og Angel hørte et suk undslippe hans læber. Hun kiggede bare forskrækket på Martin, der gik rundt om sofaen for at checke Sorte.
   "Knock out i første slag... jeg troede han var stærkere..." Martin vendte sig mod Angel.
   "Kom."