Glædelig overraskelse
   Om morgenen var aftenens samtale mellem Ewan og Orlando ikke glemt. Der var en spænding imellem dem. Men ingen af dem sagde et ord. De ville begge være der for Angel.
   "Hvordan var det? Behandlede de dig godt?" Ewan ville vide hvad Angel havde lavet. Før i tiden elskede han at sidde og lytte når hun fortalte om eventyr hende og Orlando havde været ude på, men denne gang havde hun været alene.
   "Jeg har hørt at han slog sin kæreste ihjel." Orlandos stemme var ond. Men ikke med vilje. Han prøvede at redde den,
   "Mærkede du noget til det? Var han aggressiv? Du forstår vel at jeg er nervøs for dig?"
   "Ja, jeg mærkede noget til det..." Endelig fortalte Angel om opholdet hos Sorte.
   "Gjorde han dig ondt?" Orlando stemme var vred og omsorgsfuld på en gang.
   "Nej... han gjorde mig ikke ondt. Han rørte mig ikke. Han fortalte mig bare historien..."
   "Historien...?" Ewans blik hvilede venligt på hende. Hun kiggede på ham. Smilede til ham. Men selvom at hun smilte, fulgte den store sorg hende stadig. Hun forstod Sorte. Ikke som hun forstod Orlando. Måske var hun bare... hun vidste det ikke. I tvivl?
   "Han var bare så... splittet." Hun granskede sin hjerne for at finde ordene. Søgte i sit indre efter indtrykkene.
   "Han elskede hende... men samtidig... det åd ham op indefra..." Angel kiggede ned i bordet. Fik billeder af Sorte frem for sit indre øje. Hans smerte. Den blev igen synlig for hende.
   "Han elskede hende så højt at... at ingen anden måtte få hende... han kunne ikke klare det... presset... han fortalte at han... hun havde en sygdom... han... befriede hende...?" Hun blev i tvivl over det hun sagde. Kunne godt høre at det lød forkert. En pludselig kvalme ramte hende. Hun fik brækfornemmelser.
   "Angel? Angel, er du okay?" Ewan var på benene. "Har du brug for noget?"
   "Slap af Ewan. Det er bare morgenkvalme..." Orlando kiggede overbærende ned på Angel.
   "Men du kan skaffe hende noget vand."
   Ewan var målløs. Morgenkvalme. Ville det sige at? At!? Han skyndte sig ud og hente vand til hende. Rakte hende glasset. Hun tog imod det. Hun smilede igennem kvalmen og drak.
   "Angel jeg... Tillykke!" han var helt rundt på gulvet. Glad på deres vegne. For det var vel Orlando...?
   "Er det dig der er...? Der er...?" Orlando nikkede til svar. Et glimt af stolthed kom frem i hans øjne.
   "Åh, tillykke! Tillykke tillykke tillykke!!!" Ewan glæde var ustyrlig. Lige så jaloux som han før havde været på Orlando, lige så lykkelig var han nu på deres vegne.