Besøg af en fremmed
   Da hun vågnede var der ingen i systemet og en pludselig følelse af ensomhed ramte hende. En hel dag uden de to og deres givende selskab. Hun havde hele dagen til ingenting... hun fandt sedlen fra Ewan på køkkenbordet.

Hey Angel
   Orlando siger vi er tilbage igen i morgen tidlig, men jeg vil prøve at få os tilbage før. Pas godt på dig selv
   Ewan
   Hun læste sedlen igennem tre gange til. Nu var alt ligesom før hun mødte Ewan. Hun var alene igen. En uvant lyd fik hende til at holde sit åndedræt tilbage... Hun kunne høre at der var nogen længere inde i systemet. Hun greb den stav hun havde gemt fra den første gang hun mødte Orlando. Og med den som eneste forsvar, gik hun mod lyden. Da hun kom så tæt på lyden, at hun kunne regne ud, at den kom fra den anden side af et hjørne, stillede hun sig i skjul. Og kun ganske få sekunder efter kom en stor skikkelse gående rundt om hjørnet. På et sekund skete det hele. Skikkelsen fik øje på Angel, Angel hamrede staven gennem luften og skikkelsen endte på gulvet. Angel hævede staven og gik nærmere, den tilsyneladende besvimede person, på gulvet. Men personen var ikke besvimet og i det samme hun kom tæt nok på, kastede personen sig over hende, og fik overmandet hende...
   "Hvad vil du her!?" en dyb snerren gav genlyd i Angels stemme. Den fremmede havde bundet hende og placeret hende i sofaen. Hun var taget til fange i sit eget hjem.
   "Jeg vil bare tale med dig." Justin smilede af selvsikkerhed. Han vidste at hendes to venner ville være væk hele dagen, han havde fundet sedlen på bordet.
   Angel nærede ingen frygt for den fremmede. Kun had over den ydmygelse det var for hende at sidde bagbundet og ude af stand til at gøre noget.
   "Fortæl mig noget om dig selv." Justin prøvede at lyde interesseret, men det eneste han var interesseret i, var at få hævn over Orlando.
   "Jeg har en bedre ide, hvorfor fortæller du ikke mig noget om dig selv?" Angel koncentrerede sig om at fjerne vreden fra sin stemme.
   "Nuvel. Hvad vil du vide?"
   "Dit navn ?"
   Nu var Justin tilfreds, det var det her han havde håbet på:
   "Mit navn er Justin. Og dit?"
   "Satine..." Med det samme hun havde udtalt navnet ændrede Justins ansigtsudtryk sig. Hun forstod at det hun havde gjort var dumt, og det slag der ramte hendes kind et splitsekund senere gjorde hende sikker i sin sag.
   "Du skal ikke lyve for mig!!! Jeg ved hvem du er!" Justins vrede stemme gjorde hende bange. Før havde hun ikke frygtet noget, men nu hvor hun havde følt hans vrede, blev hun pludselig grebet af en underlig hjælpeløshed. Hun ønskede mere end noget andet, at høre Ewan og Orlandos beroligende stemmer.
   Justin kontrollerede sin vrede, og kiggede Angel dybt i øjnene. "Vi prøver igen. Hvad hedder du?"
   Denne gang turde hun ikke andet end at svare. "A... Angelina."