Elskede hun ham?
   "Hun ville være blevet der."
   "Hvad?" Ewan forstod ikke Orlandos pludselige udfald.
   "Hun ville være blevet der. Havde det ikke været for os, var hun blevet der. Hun havde det godt hos ham..."
   "Er du jaloux?"
   "Det her har intet med jalousi at gøre Ewan! Forstår du det ikke!? Hun har haft et valg, og hun var tæt på at vælge os fra!" Orlandos øjne lynede. Ewan kunne pludselig godt se sammenhængen. Han følte sig pludselig endnu mere tilsidesat og tilovers. Men han ville ikke se det i øjnene.
   "Hvad snakker du om? Hun er her jo nu. Hvis hun havde valgt os fra, havde hun jo ikke været her vel!?"
   "Du er naiv Ewan. Du kender ikke Angel. Jeg kunne se det i hendes øjne. Hun elsker mig ikke mere..."
   "Hvad snakker du om!? Selvfølgelig gør hun det! Det er Angel vi snakker om. Der findes ikke en mere loyal person i verden! Du var væk i 1½ år, og hun elskede dig, selv mens du var væk. Og nu gider jeg ikke høre på din selvmedlidenhed mere! Angel elsker os! Og jeg elsker hende..." det sidste næsten hviskede han da han gik gennem åbningen ud til køkkenet.
   Orlando stod alene tilbage i stuen. Han tænkte det igennem. En pludselig ensomhed han ikke havde følt før fik ham til at søge Angel. Han lagde sig ved siden af hende og lod hende holde om sig som hun plejede. Men det var anderledes... men trods den forandring der var, var de alligevel sammen igen den nat...