Smidt i grøften
   Ewan havde fået samlet en hel del forråd. Men han blev nød til at rykke længere og længere udenfor byen, for folk kendte ham efterhånden for godt, og det var ikke alle der lod ham tage hvad han ville have ustraffet. Men han havde jo som sagt fået samlet rigeligt i dagens løb, og skulle nu bare tilbage med tingene. Det var ved at blive mørkt og vejen var lang, så han blev enig med sig selv om, at han ville tage chancen og løbe gennem nord kvarteret igen. Det var godt nok noget af en chance at tage, at løbe gennem Avrils område to gange på en dag, men han orkede ikke at følge landbanen.
   Han nåede dog ikke langt ind på området, før han mødte den første forhindring. Avril havde altid spejdere ude. Unge drenge der prøvede at gøre sig fortjent til at være med i den rigtige bande. Og denne aften var ingen undtagelse.
   "Hvem er du? Du har ikke ret til at være her!" Den lille dreng, Ewan gættede på at han var omkring de 14 år, kom truende frem imod ham. I sin højre hånd holdt han en lille lommekniv der skulle virke som et våben. Ewan kiggede kort på den og sendte så sit mest charmerende smil. Han satte tasken fra sig og gik imod drengen.
   "Du skal ikke komme nærmere! Jeg smadrer dig!" Drengens stemme dirrede af panik og Ewan fortsatte sin stille gang mod drengen, der var begyndt at gå langsomt baglæns.
   "Jeg mener det! Hold dig væk!!" Drengen viftede foran sig med kniven, og Ewan vidste at han var ved at blive desperat. Om kort tid ville drengen vende om og flygte, det var Ewan sikker på. Men i stedet skete noget uventet. Drengen kaldte på nogle flere..!
   "INRIQUE, BLADE!!!" hans stemme fik Ewans smil til at blegne og idet samme kom tre eller flere andre drenge løbende ud fra sidegaderne. De havde alle sammen mindst et boldtræ med, og fik lynhurtigt omringet Ewan.
   "Come on, det kan I da ikke mene seriøst? Mig alene mod alle jer?" Ewan vidste at her ville ikke engang hans gode taleevner hjælpe, men måske kunne det købe ham noget tid. Mere nåede han ikke at tænke før den første dreng sprang på ham og slog ham hårdt i baghovedet. Dette fik Ewan til at vælte ned på knæ, og de andre drenge til at gå løs på ham. Det lykkedes ham at komme på benene, men hårde slag på hans knæ og ben fik ham igen til at falde sammen. Drengene var over ham som hyæner og de sparkede og slog. Han mærkede endda drengens kniv bore sig ind i hans side op til flere gange. Få minutter, der virkede uendelige, gik før de lod ham ligge. Han hørte dem give hinanden high-fives og rose hinanden for deres indsats, før det sortnede for hans øjne.
   Da han vågnede igen mærkede han som det første smagen af blod i sin mund. Den mindede ham om hvad han havde været igennem. Han hørte lyde og kiggede op, idet samme ramte et hårdt spark ham i hovedet og han væltede om på ryggen.
   "Bliv liggende!" Stemmen virkede bekendt og han åbnede forsigtigt øjnene. Foran ham stod Avril. Hun var alene, men han var sikker på at hun havde fem seks mænd stående rundt om det nærmeste hjørne, klar til at hjælpe hvis han skulle angribe hende.
   "Hvad er det jeg hører, er Orlando kommet tilbage?" Hun gik frem mod ham og kiggede ned på ham. Hun fyldte ikke meget i landskabet. Hun var lille og tynd, men stærk.
   "Svar!" Hun greb hårdt fat i hans krave og hev ham op. Ewan mærkede hvordan blusen strammede om hans hals, og han prøvede at svare, men ordene druknede i halsen på ham. Han nikkede i stedet. Hun slap sit greb og lod ham falde tilbage på jorden. Hendes øjne lyste af glæde og had. Glæden over at Orlando var tilbage, og hadet over at han ikke var kommet til hende. Hun efterlod Ewan blødende på jorden. Og så begyndte store skygger igen at nærme sig ham...