Fri...
   "...Hvorfor gjorde du det?"
   "Jeg reddede dig...!"
   "jeg... jeg havde ikke brug for at blive reddet..." hun var blevet en del af Sortes verden, han var blevet en del af hendes. Pludselig gik det op for Angel, at hun slet ikke havde savnet Orlando eller Ewan, mens hun havde været i Sortes varetægt. Hun havde haft nok i ham... hun blev bange. Før i tiden havde Orlando været hendes et og alt, nu følte hun sig pludselig fri af ham. Et umenneskeligt savn kom over hende. Hun begyndte at ryste.
   "Orlando!..." Hendes stemme var en hvisken i vinden.
   "Angel... vil du med?" Martins stemme havde en beroligende effekt på hende. Hun nikkede, og fulgte efter ham. Han kiggede bekymret på hende. Forstod ikke hendes reaktion. Troede hun ville blive glad for at blive fri, men Sorte havde ændret hende. Han forstod det ikke. Kendte hun ikke historierne om Sorte? Havde hun ikke hørt historierne om at han slog sin kæreste ihjel og jagede deres fælles ven på flugt? Havde hun ingen anelse om hvilken fare hun havde været udsat for? Det gjorde Martin forvirret. Han kunne læse folk. Vidste hvad de tænkte inden de sagde det. Men Angel forvirrede ham. Sendte blandede signaler. Han studerede hende mens de gik sammen. Holdt øje med hendes ansigtsudtryk. Hendes blik viste at hun tænkte. Overvejede noget. Var i tvivl om noget.
   "Noget galt?"
   Angels blik vendte mod Martin i et ryk.
   "...Bare før mig tilbage til Orlando... jeg har brug for at tænke." Hendes stemme lød, som kom den fra et fjernt sted. Han ville ikke spørge mere.