Fremmede for hinanden...
   "Angel!! Du fatter ikke hvor glad jeg er for at se dig!!!"
   "Angel, vi troede ikke vi ville få dig tilbage i live!" Ewan og Orlandos glæde var tydeligvis stor da hun ankom til hulen, men hun følte ikke den samme glæde som dem. Ikke den samme henrykkelse over at hun var kommet tilbage. Men hun ville ikke skuffe dem.
   "Hvor er det godt at være tilbage. Jeg har savnet jer." Hun krammede dem hver især og kyssede endda Orlando goddag. Men et sted ønskede hun at vende tilbage til Sorte. Han havde mere brug for hende end de havde. De havde jo hinanden. Endnu engang gik det pludselig op for hende hvad hun tænkte. Hendes egne tanker skræmte hende. Hun elskede jo de fyre. Var hun nu klar til at forlade dem? Og så for en fyr hun ikke følte noget for. En fyr hun ikke kendte? Nej, det var jo her hun hørte til. Her. Med Orlando. Med Ewan. Her i deres hule. I deres tilholdssted.
   "Vil I... Vil I have mig undskyldt? Jeg er meget træt..." Hun smilede til dem begge. Kiggede Orlando i øjnene. Forsikrede ham om at hun var okay. Og trak sig så tilbage til soveværelset. De to fyre lod hende.