Ewan
Jaguaren lå stadig på ryggen, men den var blevet påkørt af den sorte Mercedes. Begge biler holdt stille og den eneste lyd der var, var lyden af en sydende motor. Hun gik hen til jaguaren, men den var tom!
"Orlando!" Hendes stemme gav genlyd mellem træerne. Men intet svar.
"Angel!"
Hun vendte sig forskrækket om,
"EWAN!!!" Hun kastede sig om halsen på ham. Aldrig havde hun været så glad for at se ham. Men hendes glæde blev hurtigt afløst af bekymring. "Hvor er Orlando?"
"Han er... han kommer nok lige om lidt." Ewan lød ikke så sikker.
"Ewan, hvis der er noget galt så sig det dog!"
"Han blev forfulgt af en af vagterne og løb ind i skoven!... Jeg ved ikke hvor han er, og lige nu er jeg ligeglad!"
"..." Angel var mundlam. Fordi Ewans udbrud overraskede hende. Irritationen i hans stemme var uvant.
Men hun nåede ikke at tænke mere, for med et blev hun væltet omkuld. Hun mærkede det mudrede underlag give efter under sig da hun landede og vægten fra hendes angriber trykkede hende længere ned. Hun kæmpede for at få armene fri, og det lykkedes hende da også. Hun parerede slagene der haglede ned over hende i blinde og kæmpede samtidig for ikke at synke for langt ned i mudderet.
"Ewan!!!" en blanding af angst, hjælpeløshed og klaustrofobiske følelser vældede op i hende og gjorde hende panisk. Hun skulle bruge hjælp. Nu!
Med et mærkede hun vægten blive løftet fra hendes krop og hun åbnede øjnene, tidsnok til at se at det var Avril der havde angrebet hende. Ewan havde tag om hendes mave, men hun kæmpede imod og han slyngede hende væk fra Angel.
Hun landede hårdt! Vredt vendte hun ansigtet mod Ewan. Hendes hår var klistret til hendes ansigt af det våde mudder og øjnene lyste af en stærk hævntørst. Et øjeblik synes Ewan næsten at han kunne lugte hendes vrede. Hun var sur. Det passede bestemt ikke Avril at blive afbrudt midt i hendes, det hun anså som den afgørende kamp om Orlando. Men med et faldt hendes øjne på noget der fik hende til at smile ondskabsfuldt...
Et hårdt slag ramte Ewan i baghovedet og et skrig undslap Angels læber. Hvor var Justin kommet fra!?
Han stod med et bræt. Det bræt han få sekunder tidligere havde banket ind i baghovedet på Ewan. Angel var bange. Hun kiggede hen på Avril og så hvordan hun frydede sig over synet af den blødende Ewan.
Det kunne ikke være sandt det her... Det er et mareridt! Det svimlede for Angel. Alting flimrede for hendes øjne... og så, blev alt sort.