Ewan og Angel
   "Hvornår så du ham sidst?"
   "1 sidste uge... Eller, der modtog jeg et brev fra ham."
   "Er du ikke vildt spændt?"
   Angelina rodede lidt ved kasserne, men vendte sig så om og så Ewan i øjnene.
   "Jeg har ikke set fyren i l½ år, og dengang skred han uden at sige farvel, jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg kan forvente af ham nu." hun rettede igen opmærksomheden mod kasserne, "Og hvor er det forbandede bånd henne?!" hun skubbede irriteret tingene rundt i kassen, indtil hun pludselig fik fat i det hun ledte efter.
   "Her er det, kom med."
   De fulgtes ad ind i den del af systemet der skulle forestille en stue. Ewan kastede sig ned i sofaen, og Angelina satte båndet på. Et billede tonede frem på skærmen, og en masse glade ansigter vinkede til kameraet.
   "Hvem af dem er ham?" Ewan var nysgerrig efter at se den omtalte fremmede, han havde hørt så meget om de sidste par uger.
   "Er det ham der?"
   "Han kommer først senere på båndet." Angelina trykkede "forward" knappen i bund, og ansigterne bevægede sig unaturligt hurtigt hen over skærmen. Med et ændrede farverne sig på skærmen, og hun slap knappen. En lidt freaky fyr med strithår og sin egen stil dukkede op på skærmen.
   "Er det ham?"
   "Ja, det er ham." Angelina kiggede med halvsjælende øjne på fyren på skærmen. Hun forsvandt langsomt ind i minderne fra fortiden.
   "Angel!!" Ewans stemme rev hende ud af drømmeland og tilbage til virkeligheden. "Angel, er det virkelig ham du har snakket om de sidste 4 uger? Er det "Orlando?"" "Ja..."
   "Fair nok. Hvornår kommer han?"
   "I morgen... Han kommer med.." En frygtelig buldren afbrød Angelina midt i sætningen. De boede i et kloaksystem under den gamle metro, men den kørte nu kun forbi en gang i timen. Det var et udmærket sted de havde fundet, om sommeren var der køligt, og om vinteren holdt det varme vand fra vandforsyningen hele området opvarmet. Det var Angel der oprindeligt havde fundet stedet og gjort det hyggeligt. Ewan var bare tilfældigvis brast ind og var faldet om på sofaen i en brandert. I starten havde Angel prøvet at skræmme ham væk, men han blev ved med at komme igen, og til sidst indså hun at han ikke ville forsvinde. Og så lod hun ham flytte ind. Hun havde også været en smule ensom efter at Orlando rejste... Den bragende lyd hørte op, og igen blev alt stille.
   "Han kom med... hvad?" Ewan smilede og rettede igen sit blik mod skærmen,
   "Hov! hvem er hun? Vent... det er jo... AVRIL!" Han hoppede på benene og gik helt hen til skærmen.
   "Hvad laver hun der? Og sammen med ham?" han kastede et blik på Angel, og så tilbage på skærmen.
   "De plejede at gå ud sammen, indtil at hun udnyttede ham og han kom til mig. Men hun elskede ham, så nu er hun sur på mig fordi jeg "tog" ham fra hende. Hun skræmte ham selv væk!"
   "Jeg kan se hvor problemet ligger." Han gik lidt væk fra skærmen, og stod så og studerede dem på afstand."