Pigen med krøllerne
   Han vågnede fordi han følte en gennemtrængende stirren. Han mærkede hvordan et blik skar sig vej gennem hans drømme og trak ham tilbage til virkeligheden. Da han vågnede kiggede han sig forundret omkring. Der var ingen.
   "Hej Smukke. Hvad er du til?"
   Ewan vendte sig om, og bag ham, på trappen, sad et pigebarn med krøller. Ewan forstod ikke. Kiggede bare undrende på hende.
   "Er du lige kommet hertil? Jeg synes ikke jeg har set dig før." hun rejste sig og kom gående ned ad trappen mod ham. Blikket i hendes øjne gjorde ham utryg. Ewan genkendte det som et smile der sagde "jeg kender dig allerede og ved hvad du kan lide". det var et smil der gjorde ham rasende, men samtidig fristede ham.

En fyr gik forbi og Ewan trykkede sig helt ind mod væggen han prøvede at skjule dem. Pludselig udbrød pigen,
   "Fuck, det er min kæreste!"
   Ewan blev stiv af skræk, men pigen ville fortsætte.
   "Kom nu, er du ikke frisk?" hendes drillende stemme.
   "Er du ude på at få mig slået ihjel!?" Hans stemme dirrede af skræk.
   "kom nu." Hun trykkede Ewan helt tæt. Et fast greb i hans skridt.
   "Åh... Baby!"
   "Baby..?" hun smilede tilfreds.
   Pludselig fik Ewan øje på fyren igen. Han stod udenfor døren. Med siden til. Tøsen tog et blidt greb i hans nakke, men han rev sig løs og skubbede hende væk. Han flygtede op af trappen.

Ewan gemte sig øverst oppe. Han hørte døren gå op og de to dernede begyndte at tale. Han kunne ikke høre ordene, men samtalen blev hidsigere og hidsigere. Deres stemmer steg næsten til råb, men pludselig blev lyden gennemtrængt af slag. Alt blev stille og Ewan prøvede at kigge ned. Han hørte et skrig der druknede hen, og længe hørte han kun svage lyde. Et pludseligt bump, og så gik døren op og i igen.
   Hendes blik var stift og hun lå på ryggen. Helt stille. Ewan blev bange. Løb. Hun var død...