Tid til at tænke
   Ewan gik. Hans tanker var fyldt med Angel. Mørket generede ham ikke. Byens stilhed gav ham tænke rum. Der var intet der forstyrrede hans tanker i at gå på vandring. Aldrig havde byen været så stille før, og aldrig havde Ewan været mere fjern i sin opfattelse af omverdenen.
   Han gennemgik dagene i lejren. Turen i lastbilen. Flugtforsøget. Torturen. Mødet med Avril og Justin. Martin. Han prøvede at se det hele for sig. Se Angels rolle i det hele. Så tænkte han længere tilbage. Hvornår begyndte hans følelser for Angel at blomstre frem...? Da Orlando kom tilbage! Det var der! Før det havde han aldrig følt andet end venskabs følelser for hende. Men var det så virkeligt? Ellers bildte han bare sig selv ind at han havde brug for hende? Han lagde sig til at sove i en opgang. Han orkede ikke at gå hjem...