Den fremmede
   Allerede da Justin vågnede, var han klar til at springe i hovedet på Orlando, men Orlando og Avril havde aftalt våbenhvile. Dette galt og Ewan og Angel. Selvom Ewan og Justin hele tiden var ved at ryge i totterne på hinanden. En gang gjorde de det. Justin provokerede Ewan, og dette fik ham til at kaste sig efter ham. Men Orlando fik ham stoppet.
   "Hør her! Enten må vi arbejde sammen, eller gå hver sin vej. I må ligge jeres stridigheder bag jer, i hvert fald indtil videre. Hvis vi kan kunne klare os mod andre, skal vi helst være mange. Så respekter hinanden!"
   Angel følte sig presset af situationen. Aldrig havde hun opholdt sig samme sted som Avril. Hun følte sig overvågen. Følte at Avril gjorde krav på Orlando, men hun ville have ham til at bedømme den fremmede. Hun ville have ham til at hjælpe ham fri. Hun kiggede hen på Ewan. Han var på hendes side lige meget hvad. Han havde ingen fortid med Avril. Igen rettede hun blikket mod Orlando.
   "Jeg tror ikke han er farlig... og vi er jo også tre mod... fem mod en, så han har ikke en chance. Angel kiggede på Orlando med et bedende udtryk, skævede til Avril, og kiggede så igen på Orlando. Han nikkede.
   "Du har ret. Det er ikke fair vi efterlader nogen her. Og slet ikke... vis mig hvor han er."
   Angel førte Orlando hen til det sted hvor bilen var kørt galt. Den fremmede smilede da han så Angel komme tilbage, men Angel kunne ikke lide den måde han smilede på, som vidste han hvad hun ville gøre eller hvordan hun ville reagere. Orlando gik forbi hende og knælede ned ved siden af den fremmede.
   "Navn?" Orlandos ansigtsudtryk var hårdt, som forventede han modstand.
   "Martin." den fremmede så Orlando i øjnene, men uden at virke truende. Orlando så ham an.
   "Hvem er du? Hvorfor blev du kørt væk? Hvorfor blev du straffet?" Orlando stillede en regn af spørgsmål mens han trak "Martin" væk fra bilen.
   "Af samme grund som jer. Det er ikke første gang vi mødes... i mudderet, under flugten, det var mig du ramte..." Da Martin sagde dette, ændrede Orlandos ansigtsudtryk sig. Først til mistro, så til forståelse. Han nikkede bare og løste hans hænder. Martin bandt selv sine ben fri. De stod rundt om ham, ventede på at han skulle rejse sig og fortælle om sig selv. Ewan kiggede indgående på ham. Han genkendte ham fra torturen. Det var ham der havde hængt overfor ham. Og et kort øjeblik sendte Martin ham et blik der viste at han også havde genkendt ham.
   "Hvor vil I tage hen?" Han kiggede afventende rundt på dem. Fra Angel til Ewan og tilbage. Men hans øjne hvilede et øjeblik på Avril.
   "Til byen." Kom det lynhurtigt fra Orlando. Angel smilede. Selvfølgelig ville Orlando tilbage til byen. Det var der han hørte til.