Udviklingen
   De sad sammen rundt om bordet. Ingen sagde et ord, kun lyden fra den lighter Ewan legede med generede stilheden.
   "Vi kan da ikke bare sidde her og vente!..." Ewan smed lighteren på bordet.
   "Er der ikke noget vi kan gøre?..." Han kiggede fra Angel til Orlando og tilbage. Idet samme hørte de en masse larm i indgangen og med ét stormede en masse sortklædte mænd ind.
   "OP!!! OP MED JER!!! I SKAL MED HER!!!" den største af mændene hev Ewan på benene og skubbede ham hen til dem han var sammen med. En anden greb fat i Orlando, men han vred sig løs.
   "Hvad laver I? Hvad vil I her?!" Han skubbede dem væk, der havde tag om Angel, og stillede sig beskyttende foran hende.
   "Vi har en 46/l0 her!" Sagde en af dem der før havde holdt Angel, og idet samme stormede fem af de ca. sytten mænd, hen og greb fat i Orlando fra alle sider. Med strøm tvang ham i knæ og satte håndjern på hans hænder. Angel og Ewan kunne kun se til mens de fremmede skubbede og slog Orlando til han ikke gjorde modstand mere. Derefter fulgte de begge to frivilligt med.

"Ewan... jeg er bange..." Angel trykkede sig helt tæt ind til Ewan. De sad bag i en lastbil sammen med en masse andre mennesker. Men selvom at der var mange, var der helt stille. De sad helt klemt sammen, og det var kun et held at Ewan og Angel ikke var blevet trukket fra hinanden. De var blevet trukket ud af systemet og ud på pladsen nær ved, hvor også en masse andre mennesker var blevet placeret. Hele pladsen var omgivet af sortklædte soldater magen til dem der var kommet ned og hente dem.
   De var blevet skilt fra Orlando. Ham havde de slæbt over til en sort personbil og kørt væk med. De var ikke sikre på om de ville se ham igen, men de håbede inderligt på det.
   Lastbilen satte i gang med et ryk og alle folk væltede rundt i hinanden. Ewan fik et puf i ryggen der fik ham til at miste fodfæstet. Han væltede forover og tog Angel med sig i faldet. De ramte gulvet hårdt, og andre mennesker væltede ovenpå dem. Ewan lå som en beskyttende bue over Angel, så ingen ramte hende, men presset fra de mange mennesker var hårdt og Ewan mærkede hvordan hans krop langsomt svækkedes. Men efter kort tid kørte bilen jævnt af sted, og folk kunne få samling på sig selv. Ewan flyttede sig fra Angel, og Angel satte sig i hans favn. Bilen var helt mørk, så de kunne kun fornemme hinanden, men i dette tilfælde var det nok. Skræmte og med bange anelser, sad alle lastbilens passagerer og ventede på deres skæbne.