Skoven viser sig med hele sin krop
Barn forsvinder fra far i mørket og en af dem råber stooop
Far hugger og flår i blinde i et virvar af grene
Barn er nu helt sikkert alene
Far gik mod grusvejen for lidt siden
Far ved dog ikke helt hvor hvad er
Træ må vise far vej gennem skyggernes færd
Mørke er vildt, men måne skinner
Hvor er du, råber far, så det runger i skov
Skov og barn svarer ikke
Far begynder at segne om tanken og lader sig ligge
Måne skinner dog i mørke
Barn i mørke nu og kroger selv sine lemmer
Far forsøger at kravle op i træ forgæves
Mørke bliver mørkere, og særligt far bæves
Måne skinner og der er stadig lys
Barn er nu træ og far finder ikke vej
Alt er træ her i mørkets leg
Månen skinner med lysets sværd
Men far forsvinder i mørkets værd