Kaj på 74 år besluttede sig for en rask gåtur. Idet han ville åbne døren fra opgangen, kom en stor og særdeles velnæret airedale terrier galopperende i fuldt firspring ude på P-pladsen. Jorden gungrede under den som en flok bissende bøfler. Da Kaj havde sin førlighed kær og ikke nærede noget ønske om at blive løbet over ende, ventede han med at steppe ud, til der var fri bane. Den firbenede forsvandt til hans store undren og med uformindsket fart rundt om hjørnet. Poterne lavede hjulkrads og efterlod en sky af støv.

I mellemtiden sad "baronen" med fruen på deres terrasse. Han gestikulerede og fortalte hende gerne og længe om sine fortræffeligheder, som han havde beriget verden med i løbet af dagen. Selvtilfredsheden blussede fra ham som et fyrtårn denne dejlige, varme sommeraften. En eksklusiv rhinskvin var netop taget ud af vinkøleskabet. To fyldte og duggede glas var skænket og oppebar den perfekte temperatur. Nu ventede indholdet på at blive ført til hans bedrevidende og evige kværulerende mund. Because he deserves it!

I det samme dukkede deres grå, rundstrikkede kat op med et jaget udtryk i de gule øjne. I dens kølvand fulgte airedale terrieren med dybe gutturale lyde. Katten røg i sikkerhed via terrassen og videre ind i stuen. Inden nogen kunne nå at stoppe hunden, var den fulgt efter. Katten søgte tilflugt i de raslende perlemorshvide deluxe persienner, hvorefter den i rædsel flygtede ud gennem et åbentstående vindue og forsvandt. Hunden logrede og havde tydeligvis en fest, inden den luntede af igen.

Da den første måben havde fortaget sig, eksploderede "baronen" og røg op af loungestolen og fortsatte ud på P-pladsen. Med violfarvet ansigt greb han fat i Kaj og spurgte, om det var hans hund? I så fald var der utvivlsomt lagt i kakkelovnen, idet Kaj ugen før havde afslået at købe et skrivebord af "baronen" til en absurd høj pris.
Næh! Nej...! Det var det nu ikke. Kaj kendte ikke noget til hunden, men et par klaprende bildøre længere væk kunne måske løse gåden?

En kraftig rødmosset mand kom sejlende iført et par blafrende stumpebukser, og med et flækket grin bekendtgjorde han: "Ja, Gonzo kan ikke fordrage katte!"

Kaj drejede om på hælen og gik sin planlagte aftentur, mens "baronen" kastede sig ud i et verbalt hundeslagsmål med Gonzos ejer.

Imens tog solen livtag med de to glas rhinskvin, mens et par fluer svømmede lykkelige rundt i glassene.