Fanget i det store hjul
tænker jeg pludselig,
at sjælen kan være følsomheden,
tvunget til at dreje rundt
sammen med alt det andet
kan jeg kun slippe det onde
for at se de smukke
lys.
Fanget i Gud
kan jeg kun leve udenfor
alle de grimme bakterier
der har skabt mig,
og se mig selv
som en lille håbløs stjerne
der har det bedst i mørkets ro.
Her sejrer mine tanker
sammen med sjælens grå veje,
som den kender udenom mig selv
og ved,
der skal vi hen.
Lysene er små og mange,
og de ved så meget,
når de blinker i årshjulets magt.
Og vi drejer, og vi drejer
som alt det andet
der bor her.