Det startede som en helt almindelig dag på arbejdet. Det var tidligt om morgenen og jeg havde hilst på kollegerne. Derefter havde jeg fyldt vand, rengøringsmidler og klude på vognen. Jeg rullede afsted hen på min afdeling, hvor jeg var alene. Rengjorde først toiletterne, tømte derefter papirkurvene og gik til sidst i gang med at støvsuge.
   Det var meget beskidt, men det plejede det at være her i november. Pludselig blev ledningen stram og jeg rykkede i den. Det lød som, om en vase væltede og gik itu. Var det mig? Jeg gik hen og så på resterne af vasen, der lå spredt udover stengulvet. Det havde været en gammel vase, antik så det ud til. Ledningen måtte jo på en eller anden være kommet ind under den og da jeg rykkede til, var den væltet. Sikke noget møg. Jeg samlede stykkerne op og smed dem i affaldssækken.
   Skulle jeg sige det til nogen? Kontorfolkene ville jo nok opdage det og så ville jeg få skylden. Jeg måtte komme dem i forkøbet. Jeg fandt min serviceleder og forklarede hende, at det var et uheld.
   "Den dyre vase? De har sagt, at den skulle vi passe ekstra på. Det har jeg også sagt til dig." Servicelederen hævede stemmen.
   "Det har jeg ikke hørt."
   "Hører du ikke efter, hvad jeg siger til dig?"
   "Jeg mente, at det har du aldrig fortalt."
   "Det fortæller jeg alle medarbejdere, når de bliver ansat. Det er fast procedure. Så selvfølgelig har jeg det. Er du færdig med arbejdet?"
   "Nej jeg mangler at støvsuge."
   "Så se at komme afsted."

"Det har hun sku' aldrig fortalt og hvorfor stod den vase der, når den var så kostbar? Tænkte jeg vredt og hamrede stangen ind i et bordben. Jeg blev færdig og gik tilbage til rengøringsrummet og gjorde mig klar til at gå.

"Du er fyret!" Servicelederen stod der pludselig.
   "Hvad? Men det var et uheld."
   "Vasen kostede en formue og chefen var glad for den. Han vil ikke se dig mere og det vil jeg heller ikke."
   Jeg gik, havde lyst til at smække med døren, men gjorde det ikke. Bare jeg kunne få ram på hende. Skulle jeg sende et anonymt hadebrev til hende? Ville hun vide, det var fra mig? Måske. Hvad så?
   Jeg kunne lave en voodoo dukke og stikke en nål i hende. Igen og igen. Bore den ind i hendes ben. I hendes krop. Få hende til at lide. Længe. Jeg ville holde øje med hende. Og stoppe når hun havde lidt nok.

Jeg satte mig ind i bilen. Befriet. Kørt hjem og tog mobilen frem og kiggede i Jobnet. Der var et rengøringsjob tættere på, hvor jeg boede. I gå afstand. Jeg ringede til firmaet og fik jobbet. Pyt med hende. Jeg var videre i et bedre job.