Hjemme undgik Diana forældrene og allerede næste formiddag var hun tilbage i gyden bag Hotel Kallas. Det stod fortsat ikke klart for hende hvad det var hun havde gang i, men hun måtte bare se det igen. Hun måtte bare, ja hun måtte bare, bare hun havde vist hvad det var der var så vigtigt.
   Den dag lagde hun mærke til noget som hun ikke havde set dagen før. Når man stod i det lille kryds bag Kallas kunne man gå til venstre hen til det sted hvor søsteren var blevet fundet med halsen skåret over. Hvis man kiggede lige frem stod der en stor stak kasser og ved siden ad dem sad to personer som hun ville vurdere til at være hjemløse. Diana gik frem til dem og gled ned på asfalten ved siden af dem. Den nærmeste, kvinden, værdigede hende ikke et blik. Manden stirrede ondt på hende. "Du kan ikke være her." Hans stemme var grov. "Det her er vores ting og vores sted."
   "Ok." Diana nikkede men bevægede sig ikke. "Jeg skal nok gå, men må jeg spørge om noget først?"
   Manden vidste nogle rådne tænder i et ondskabsfuldt grin. "Kun hvis du betaler."
   "Hvor meget?" Diana stirrede bare på ham med stenansigt.
   "200 for at stille spørgsmålet. 200 mere for at få svar."
   Kvinden brummede noget om hvor mange øl man kunne få for 400 kr.
   Diana ignorerede hende, stak hånden i lommen og trak nogle kontanter frem. "Ok, har i set hende her?" Hun holdt et billede af søsteren op.
   Manden rystede på hovedet tydeligt ærgerlig over at der ikke var flere lettjente penge i det men så gryntede kvinden. "Jo, jo. Det var hende, hende og en mand. Den var over midnat da de kom forbi. Du sov." Det sidste var henvendt til manden.
   Diana spekulerede på om hun havde været fuld eller måske også bare sovet og nu løj for at få så mange penge som muligt. Inden hun kunne nå at sige noget fortsatte kvinden. "Hun vaklede som om hun var fuld." Hun hikkede. "Hun havde et ordentligt mærke på den ene kind. Jeg tror han havde vippet hende en." Så pegede hun ned i den retning Diana var kommet fra. "De gik den vej og drejede ind bag Kallas. Lidt senere kom han tilbage alene."
   "Og det syntes du ikke var mærkeligt."
   "Nej sgu. Der er så mange ludere og alfonser her omkring. Jeg regnede med at han bare havde sat hende i arbejde nede på hotellet."
   "Hvordan så han ud?"
   "Lidt pudset af en alfons at være, nydelig und mand, mørkt hår, flot." Hun bøvsede.
   Diana sukkede. Det var ikke meget men det var noget. Den her kvinde var efter al sandsynlighed den sidste der havde set søsteren i live ud over hendes morder. "Havde han nogen særlige kendetegn?"
   Kvinden trak på skuldrene. "Det var mørkt..." Der gik et øjeblik så fortsatte hun. "Han havde hvide tennissko på."
   Manden lukkede samtalen ved at række hånden frem med krav om betaling for de spørgsmål der var blevet svaret på. Diana sukkede. Der røg alle hendes kontanter, men hun troede nu alligevel ikke at de to vidste mere. Men det var allerede noget bare det at vide at søsteren efter al sandsynlighed havde været på det her sted fordi hendes morder havde taget hende med herhen. Et øjeblik tænkte hun på om politiet havde fulgt det samme spor. I virkeligheden var Diana ligeglad. Det her drejede sig på ingen måde om politiets efterforskning, men om hendes eget behov for at forstå hvad der var sket.
   Diana sukkede igen og dryssede ud på gaden foran Kallas' facade igen. Her gik hun langsomt i modsat retning af busstoppestedet. Hun vidste ikke helt hvad det var hun kiggede efter, men hun kunne da i det mindste få mere fornemmelse for kvarteret. Senere endte hun på en snasket sandwichbar i næste gade. Hun sad på barstolen of drak af en cola. Da servitricen kom med maden greb Diana om hendes håndled og holdt billedet af søsteren frem. "Har du set hende her heromkring? Det er min søster."
   Servitricen rykkede vredt sin hånd til sig, men kiggede alligevel på billedet og rynkede så brynene. "Der kommer altså mange mennesker herind, men jeg tror hun var her for et par uger siden." Rynken blev dybere. "Så vidt jeg husker lagde jeg kun mærke til hende fordi hun var sammen men den der flotte fyr, som hun var meget underdanig overfor. Det var egentlig ret mærkeligt nu jeg tænker over det."
   Dianas hjerte røg op i halsen på hende. Søsteren havde været i det her ækle kvarter mere end en gang. "Hvordan så han ud?"
   "Yngre mand, måske lige knap 30, mørkhåret, flot." Hun smilede. "Meget meget tiltrækkende på en lidt farlig måde."
   "Hvorfor syntes du det var mærkeligt?"
   "Der var noget med den måde de var på, som om han havde en særlig magt over hende. Det var kun ham der sagde noget, mens de var herinde. Jeg ved ikke... De var her kun i få minutter. De fik bare lidt take away med."
   "Lagde du mærke til hvilken vej de gik da de gik ud af døren?"
   Servitricen smilede. "Til højre ned mod hotellet." Smilet blev til et grin. Der var ikke meget tvivl om hvad hun tænkte. Så gik hun videre til den næste kunde.
   Diana sad stadig med hjertet oppe i halsen. Hun troede ikke der kunne være noget at være i tvivl om. Den mand var den samme mand som den hjemløse kvinde havde set søsteren sammen med, den nat hun var blevet myrdet, den mand var morderen. Et øjeblik spekulerede hun igen på om politiet havde fulgt de samme spor, men igen konkluderede hun, at hun faktisk var ligeglad. Politiet måtte have fulgt det samme spor for det havde jo da egentlig været ret nemt, men det handlede ikke om politiet. Det handlede faktisk ikke om at få retfærdighed ved at få moderen fanget og straffet. Det handlede om at hun selv havde et behov for at vide præcis hvad der var sket.
   Diana bed i den slatne fedtede sandwich. Den var egentlig lidt klam, men bare man var sulten nok gled alt jo ned så hun spiste beslutsomt videre. Det handlede om, at søsteren var blevet set sammen med den mand to uger før mordet. Det handlede om at søsteren havde haft en eller anden slags forhold til en eller anden mand uden at dele det med Diana, en mand der havde vist sig at være meget farlig, en ifølge vidnerne pæn og nydelig mand, der så havde vist sig at være djævlen i forklædning.
   Da hun havde stillet sulten nok at ikke længere at være top interesseret i den snaskede sandwich lod Diana resten ligge og gik ud på gaden igen. Det var stadig tidligt i forhold til hvornår hun havde aftalt at mødes med Declan, men hun gik alligevel ned til hotellet og ind på baren. Denne gang bestilte hun bare en cola, som hun drak meget langsomt, mens hun holdt øje med hvad der foregik. Så vinkede hun bartenderen hen og holdt igen billedet af søsteren frem. "Har du set hende her? Det er min søster."
   Bartenderen kiggede uinteresseret på billedet og trak så på skuldrene. "Det er et godt spørgsmål. Der kommer rigtig mange piger igennem her især i weekenderne. Det er muligt. Hun ser ret almindelig ud." Han trak igen på skuldrene. "Jeg indrømmer at jeg ikke rigtig kigger på alle de piger." Så vinkede en anden kunde efter ham og han gik væk fra Diana igen.
   Diana kiggede lidt irriteret efter ham, men det gjorde til gengæld at hun fik øje på Declan, som stod nede i indgangen og talte med en anden mand. Igen tænkte hun, at han var flot på den lidt farlige måde. Så slog det hende at det var præcis sådan servitricen havde beskrevet den mand hendes søster havde været sammen med, men hun slog det hen. Der var i virkeligheden mange mænd der havde det look.
   Så fik Declan øje på Diana, hilste ned gennem lokalet og kom hen til hende. "Du kom. Det er jeg ikke sikker på, at jeg havde regnet med."
   Diana smilede til ham. "Det var jeg heller ikke selv sikker på i går da jeg sagde det, indrømmer jeg så." Hendes smil blev skælmsk. "Men jeg kunne alligevel ikke modstå din charme."
   Den bemærkning fik ham til at grine, og de sludrede lidt videre. Senere uvist af hvilken årsag besluttede Diana at hun stolede nok på ham. "Egentlig var der også en anden grund til at jeg måtte tilbage. Har du hørt om den kvinde der blev myrdet i gyden bag hotellet lige her for et par dage siden?"
   "Ja." Pludselig og uventet var der noget tøvende vagtsomt over Declan, noget som han ikke selv havde 100% kontrol over. "Er du fra politiet?"
   "Nej jeg er hendes søster."
   Det fik til gengæld Declan til at stirre. "Hendes søster?"
   "Ja. Jeg måtte bare se det sted hvor det skete. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg ved faktisk heller ikke helt hvorfor jeg kom tilbage igen i dag."
   Det tog nogle sekunder for Declan at komme tilbage på den. Det ville han aldrig selv have regnet ud. Hvor han fandt Diana tiltrækkende, interessant, havde han fundet søsteren lidt kedelig. Eksperimentet havde været fint, som forsøgsdyr havde hun fungeret fint, men hun havde på ingen måde været noget som han havde ønsket at spendere bare fem minutter mere end nødvendigt på. Med Diana var det en anden sag. Alene det at han var kommet tilbage uden anden udsigt end at komme til at tale mere med hende talte sit eget tydelige sprog. "Det lyder lidt makabert. Hvorfor i alverden ville du dog se det sted?"
   "Jeg tror det er fordi, jeg ikke forstår det. Jeg forstår ikke, hvorfor hun var i den her del af byen. Jeg forstår ikke, hvorfor hun overhovedet kom i den situation i det hele taget?" Pludselig flød det bare ud af hende, og hun sagde meget mere end hun havde planlagt fra starten. "Jeg fik en sandwich nede i næste gade på vej herhen og kom til at tale med servitricen. Hun sagde, at hun havde set min søster inde i sandwichbaren sammen med en mand for to uger siden. Det er så vildt. Jeg troede at min søster og jeg var noget af det tætteste man kunne være. Jeg var slet ikke i stand til at forestille mig at hun så en mand uden at jeg vidste noget om det. Jeg var slet ikke i stand til at forestille mig at hun så en mand, som ville bringe hende i nærheden af et kvarter som det her, hun var altid sådan en ret linje, så fornuftbetonet." Hun smilede skævt. "Der er nok en del der ville sige at hun var en lille smule kedelig."
   Declan tog sig selv i at sidde og nikke. Han havde bestemt fundet søsteren en lille smule kedelig, faktisk temmelig kedelig hvis sandheden nu skulle frem. "Det lyder sært." Det var næsten som om han så sig selv udefra. Det var en gave sådan at falde over en, der havde været tæt med en af forsøgspersonerne. Det gav eksperimentet en hel ny dimension. "Det vil sige, at hun gik ud med den her mand, men ikke havde fortalt et eneste menneske om det?" Det i sig selv var en ny dimension. Declan havde ikke været klar over, at hans magt over kvinden havde rakt helt så langt. Det var fantastisk at høre om.
   "Ja det tror jeg faktisk på nu." Diana sukkede. "Jeg ringede til en af hendes veninder lige før jeg kom herned og hun vidste ingenting. Jeg kan nærmest ikke fatte det. Det er som om hende der er død er et helt andet menneske end hende jeg kendte."
   Igen nikkede Declan. "Jamen måske var hun et helt andet menneske. Måske levede hun en eller anden slags dobbeltliv? Har du tænkt på det?"
   Diana stirrede på ham. "Nej. Hvad mener du?"
   "At hun måske var en person når hun var sammen med familien og kollegaerne, men ind imellem når hun lavede et eller andet andet måske sammen med den der mand kan det jo være at hun var en helt anden." Pludselig havde han lyst til at chokere Diana ved at sige, at hun måske havde arbejdet som luder, og manden kunne have været hendes alfons, eller at hun var hans underdanige i et af den slags forhold eller noget andet i den retning, men han gjorde det ikke. Der var nok nu. Han kunne altid gøre den slags senere. En ting var, at Diana var tiltrækkende hvilket jo i sig selv var ret fantastisk, men nu var der også andre dimensioner. Han måtte have hende med hjem, men ikke i dag. Først skulle hun føle sig helt tryg ved ham.