Allerede næste dags middag var hun tilbage i den gade hvor Kallas lå. Hun måtte bare vide mere om hvad der var sket med søsteren. I sidste ende var det blevet det, der havde afgjort det. Det kunne godt være at Declan var kriminel, det kunne godt være at han var farlig, det kunne godt være at hun godt kunne lide ham, men i virkeligheden handlede det ikke om nogen af de ting, det handlede om søsteren.
   Diana satte sig på en trappesten lige på hjørnet af gaden. Det gav hende fuldt udsyn i fire retninger. Indtil videre havde hun faktisk bare tænkt sig at sidde der og iagttage folk i kvarteret. Det kunne vel ikke være farligt en lørdag middag, i fuldt dagslys hvis man bare sad stille og passede sit eget og ikke generede nogen.
   Lidt nede ad den ene gade fik hun øje på en mand og en kvinde der kom gående hen mod hjørnet mens de skændtes. De råbte onde øgenavne efter hinanden på åben gade, og da de kom tættere på kunne man se at kvinden havde nogle mistænksomme blå mærker, der vidende om at skænderierne indimellem gik hen og blev fysiske. Diana betragtede dem lidt.
   Så fik hun pludselig øje på Berry, der kom trampende oppe på den anden side af Kallas. Tre piger, uden tvivl prosituerede fulgte i hans kølvand. Berry havde højre hånds pegefinger oppe og var tydeligvis ved at forklare nogle regler, muligvis også nogle ubehagelig konsekvenser af ikke at rette ind. De drejede ind på hotellet, og Diana konstaterede med sig selv at prostitution ikke kun var noget, der foregik i nattens muld og mørke i skjul for alle nysgerrige blikke.
   De næste der kom forbi var en lille gruppe slidte forpjuskede mennesker, de lignede hjemløse, den ene med en mere trist skæbne end den anden. Deres tøj var frynset, afbleget af sol, slidt. Deres sko var udtrådte. Deres hår var forpjusket, strittende, fedtet og enten langt eller med et udtryk som noget der var skåret af med en kniv. Deres ansigter var trætte, triste, hårde, brugte. Deres gang lidt ludende.
   At sidde der på den trappesten og kigge var som en nedadgående sort spiral der ledte ned til nogle lag i menneskeheden som hun aldrig før havde tænkt på. Det ville nok være at lyve at sige at man aldrig havde anet at det eksisterede, ingen kunne sige at de ikke var klar over at triste skæbner og ondskab fandtes overalt. Alle kunne sige at de aldrig tænkte over det, at de gjorde deres bedste for at fortrænge det.
   Diana havde lært på den hårde måde, at det kunne man kun lige indtil det ramte en selv og uanset hvad folk gik rundt og troede var der ingen der var sikre. Et øjeblik begravede hun ansigtet i hænderne, mens hun sad der. En del af hende havde lyst til at stortude, tude over søsteren, tude over al det triste der omringede hende. Tude over hendes eget gyldne bur, der var styret af en voldelig far. Tude over at hun selv var midt i en nedadgående spiral. Tude over at hun ikke havde lyst til stoppe den nedadgående bevægelse.
   Så tog hun sig alligevel sammen og rejste sig op. Hun gik ned ad gaden til højre væk fra Kallas og ind i den nærmeste lille kiosk. Det var en lidt snusket mand, der stod og ekspederede. Varerne stod lidt hulter til bulter. Hun kunne se nogle ulovlige dåsesodavand og konkluderede at der så sikkert var flere sorte varer i butikken. Hun var ligeglad og tog med vilje en ulovlig dåsecola for at vise hvor ligeglad hun var. Hun tog også en pose saltstænger. Hun havde brug for en snack. Da hun skulle betale trak hun billedet af søsteren frem igen. "Har du set hende her? Det er min søster."
   Manden tog billedet ud af hånden på hende, kneb øjnene sammen og nikkede så pludselig. "Hun herinde flere gange, købe øl og sodavand og slik." Hans accent var tyk men han virkede egentlig meget flink. Han smilede. "Hun blevet væk?"
   Pludselig fik Diana tårer i øjnene. "Hun er død. Det var hende, der blev slået ihjel i gyden bag ved Kallas." Hun sank noget og fortsatte mere fattet. "Jeg prøver bare, at finde ud af hvad der skete i ugerne op til hendes død."
   Med et så manden lidt skræmt ud. "Hun død? Jeg ikke vide noget!"
   Diana rystede på hovedet. "Ne,j det regnede jeg heller ikke med. Men hun var herinde og købe ting for kort tid siden."
   "Ja, ja." Manden nikkede. "Mere end en gang."
   "Var hun nogensinde sammen med en mand?" Diana tænkte på hvad, hun tidligere havde fået at vide og sank noget.
   "Ja, ja." Manden nikkede energisk. "Hun sammen med meget flot fyr."
   Diana nikkede. Hun havde forventet det. "Hvordan så han ud?"
   Manden trak på skuldrene. "Mørkt hår. Flot. De bare kunder. Jeg ikke kigge så nøje på dem."
   "Bor han her omkring?"
   Igen trak manden på skuldrene. "Måske. Jeg se ham flere gange, men der komme mange her. Mange komme på Kallas."
   Diana nikkede mens hun tænkte på flokken af ludere nede ad gaden, og værelserne der blev lejet ud på timebasis. I virkeligheden kom der nok alle mulige fra hele byen her. "Var de et par de to?"
   Nu nikkede manden. "Ja hun hans kvinde. Hun kigge på ham med det der blik. Hun være meget underdanig."
   De bemærkninger fik Diana til at tænke, at han godt nok havde lagt mærke til meget, når man tænkte på, at han havde sagt, at han ikke havde kigget særligt nøje på dem. Det slog hende, at han nok i virkeligheden vidste hvem manden var, og at han var bange for den mand. Hvis det var tilfældet var det ikke sandsynligt, at hun ville få mere at vide her.
   I det samme ringlede den lille klokke over døren, og et par midaldrende damer kom ind. Samtalen var helt tydeligt slut. Diana betalte og gik ud.