Desdemrula stod med et lille snu smil spillende over munden i forhallen til Folkeforsamlingen. Han stod så han kunne holde øje med hvem der kom ind fra gaden, men sådan at han ikke selv var det første som de ville få øje på, dem der kom ind. Han var også en anelse mere afdæmpet klædt end han plejede så han ikke skreg for meget ud mod baggrunden. Men ikke helt afdæmpet for det ville få alle der kendte ham til at lægge mærke til ham fordi det ville være unormalt for ham at se sådan ud. Han elskede det politiske spil og alt hvad der fulgte med.
   Så kom hun langsomt ind ad døren, hende han ventede på, en lille slank kvinde, mørkhåret og elegant. Hun var sekretær for Folkeforsamlingens formand. Som den var tænkt oprindeligt var det ikke en magtfuld post. Hun var jo "bare" en sekretær. Men i praksis var det en magtfuld position alligevel. Hun vogtede Formandens kontor som en høg, og man skulle forbi hende for at få adgang. Hun var en man holdt sig gode venner med. Formanden lyttede også til hende så hvis man kunne få hende til at lægge øre til sin sag, så var man allerede foran. Hun havde været der i mange år og Formanden stolede på hende. Jo hun havde mere magt end man sådan lige regnede med, Loretta.
   Desdemrula steppede ud fra bag ved den søjle hvor han havde stået i skjul, lige ud i hendes bane. Han rømmede sig. "Undskyld men har du fem minutter Loretta?" Stemmen var passende lav og ydmyg. Faktisk var hun ikke så svær at gøre tilpas hvis man bare vidste hvordan. Desdemrula var en excellent menneskekender og dygtig til at manipulere med andre. Med Loretta var det farligt for hun var selv ligesådan, men bare han passede på og ikke blev overmodig var han hende overlegen.
   "Hvad er der? Jeg har travlt." Hendes stemme var umiskendelig irriteret over at blive stoppet på den måde. At være travl var noget der fik hende til at føle sig vigtig. I virkeligheden var det meget sjældent hun ikke havde tid til at sladre. Det var ved at sladre at hun vidste så meget om hvad der foregik. Hun og Desdemrula var faktisk faste sladrepartnere. Han lod hende altid tro at det var hende der fik mest ud af det. Om hun virkelig troede på det eller om hun bare spillede med på hans spil var han dog ikke altid klar over.
   "Men jeg har noget sladder som jeg er sikker på vil interessere dig." Nu var Desdemrulas stemme endnu lavere med en klang af hemmelighedsfuldhed.
   Det var tydeligt at hun blev interesseret. Loretta kiggede på sit ur. "Der er et møde om lidt. Formanden har bedt mig tage referat. Men vi kan mødes senere." Hun kiggede spørgende op på ham.
   Desdemrula nikkede. "Frokost?" Han blinkede. "Jeg giver. Vi kan gå ned i parken."
   Det fik hende til at rynke brynene. Parken var det sted man gik hen hvis det var vigtigt at andre ikke overhørte hvad man talte om. Men hun nikkede. "Ja det er en date." Tonen var let og hun sendte ham et smil inden hun forsvandt ovenpå. Det var også en del af spillet. De datede ikke men de yndede at få det til at se sådan ud så folk ikke undrede sig over at de talte så meget sammen.
   På det punkt var Borgen faktisk foran Tårnet. På grund af Desdemrula havde de faktisk de bedste kontakter i Folkeforsamlingen, muligvis ikke blandt politikkerne men blandt alle andre og end-of-the-day gav det faktisk bedre adgang til en del viden.
   Desdemrula smilede ved sig selv og slentrede ind i den café der lå i forlængelse af forhallen, der hvor de fleste af dem der arbejdede i bygningen fik deres kaffe, deres snacks og deres frokost. På denne her tid var der ikke så mange derinde. Han gik op til disken og købte en stor kop kaffe med fløde mens han spekulerede på hvordan han skulle fordrive tiden frem til Lorettas frokostpause.
   "Hej Desdemrula."
   Desdemrula vendte sig om mod stemmen. Det var lobbyisten fra den næststørste by i A'Amala, A'Arkana. Desdemrula brød sig ikke særligt meget om manden, men sørgede for alligevel at lyde som om han var glad for at se ham, præcis som den anden havde lydt næsten munter. "Hej Astor. Hvordan går det?"
   Astor betalte for sin kaffe og vendte sig så igen om mod Desdemrula. "Fint."
   "Jeg troede du ville være hjemme lige her i tiden. Det er jo snart tid for budgetforhanlinger."
   Astor nikkede og smilede. "Du har næsten ret, jeg er lige kommet tilbage. Jeg tror ikke der bliver det store i år heldigvis."
   Desdemrula tog en slurk kaffe og besvarede smilet. "Det lyder da dejligt." Hans stemme var helt neutral. Der var aldrig nogensinde nogen der udtalte sig om noget med budgetterne før forhandlingerne rent faktisk gik i gang. Dette her kunne sagtens betyde at Astor faktisk mente det stik modsatte. Pludselig fik han lyst til at le. Astor skulle bare vide. Man kunne ikke sprede et rygte om Rigets Genrejsning uden at det fik effekt på budgetforhandlingerne. Det havde han faktisk slet ikke tænkt på før nu. Han havde kun tænkt på Tårnet og hvad man ville kunne læse ud af deres reaktion. Det var faktisk en lille smule indskrænket tænkte han nu.
   Astor nikkede og smilede igen. "Ja ikke. Hvad med dig? Hvad går du og har gang i?"
   Spørgsmålet fik Desdemrula til at smile fjollet. Han var faktisk en ret god skuespiller hvis han selv skulle sige det. "Jeg er faktisk mere optaget af noget privat lige nu hvis jeg skal være ærlig."
   "Noget privat?" Det var tydeligt at Astor var overrasket.
   Det fik Desdemrula til at grine indvendig. Han ville selv have været overrasket hvis Astor havde sagt det samme. Lobbyister levede og åndede for deres arbejde og Desdemrula var ingen undtagelse. Igen smilede han helt bevist et meget fjollet smil. "Jeg har en frokostdate med Loretta."
   "En date?" Pludselig grinede Astor. "Hvad dælen Desdemrula? Glemmer du arbejdet for en flirt?" Det var tydeligt at han ikke var sikker på at han troede på det.
   Desdemrula smilede et bevist om muligt endnu mere fjollet smil. Han gjorde sit bedste for at ligne en der virkelig var helt og aldeles syg af forelskelse. "Det kan godt være det startede som en flirt men åh hun er dejlig. Jeg savner hende allerede og det er ikke mere end en halv time siden jeg sagde farvel ude i forhallen." Han var klar over at han smurte tykt på men havde pludselig fået en ide om hvordan han kunne holde sig selv uden for al mistanke omkring hvor rygtet kom fra hvis han nu med det samme kunne starte et andet rygte om at han svævede rundt på en lyserød sky og ikke rigtig lagde mærke til noget. "Arbejdet render såmen ingen steder skal du se." Han ansigt blev lidt drømmende, fraværende. Indvendig var han i gang med at give sig selv en belønning for den ultimative skuespillerpræstation.
   Astor grinede. "Du er tosset."
   "Måske." Desdemrula kiggede rundt og lænede sig så ind mod den anden og fortsatte med sænket stemme. "Måske, men altså du må ikke sige det til nogen, men jeg tænker på at fri til hende."
   "Du tænker på at fri til hende?" Astors øjenbryn skød i vejret i overraskelse. "Wow!"
   "Ja! Wow!" Desdemrulas øjne blev igen drømmende. "Husk nu at du ikke må sige det til nogen." Indvendig gnæggede han. Der var ikke noget som at sige netop det der lige præcis ville få Astor til at fortælle det til alle og enhver. Formål opfyldt.
   "Nej nej din hemmelighed er sikker hos mig." Astor grinede igen. "Så forstår jeg bedre at du har svært ved at koncentrere dig, at fri til en pige er en alvorlig sag." Han fortsatte med at grine men så så på uret. Det fik ham til at stoppe. "Jeg må løbe, har et møde, held og lykke med det Desdemrula." Med de ord forsvandt han ud i forhallen igen.
   "Tak." Råbte Desdemrula efter hans ryg mens han morede sig kosteligt.
   Resten af formiddagen sludrede han bare og drak kaffe, ventede. Ved middagstid mødtes han med Loretta i forhallen. Det var lige før han kunne mærke et hviskende sus gå gennem bygningen da de forlod den sammen. Netop som de gik ud af døren tog han Lorettas hånd bare som prikken over i'et idet han var helt sikker på at alle lagde mærke til det.
   Heldigvis lod Loretta ham beholde hånden. Hun så lidt ud som om hun morede sig rigtig godt over det. Da de var kommet lidt ned ad gaden så hun på ham med et smil der helt sikkert skjulte ret så meget under overfladen. "Jeg hører du har tænkt dig at fri til mig."
   Desdemrula var ikke sikker på om det var et spørgsmål eller bare et statement over noget hun havde hørt. Der var dog en ting han var sikker på: Hun morede sig over det. Synet af den morskab i hendes øjne fik ham til at grine. "Ja er det ikke en fantastisk plan?"
   Igen smilede hun det uudgrundelige smil. "Det kommer jo an på hvad planen går ud på?" Nu var der ingen tvivl om at det var et spørgsmål
   Desdemrula nikkede bare. "Selvfølgelig gør det det. Det var noget jeg fandt på her til formiddag. Det kunne være den bedst mulige dækhistorie når folk begynder at grave i hvordan den historie jeg egentlig har tænkt at fortælle dig nu kom ud i offentligheden. Det er af den allerstørste vigtighed at den ikke kan spores tilbage til os og hvad er en bedre dækhistorie end at man går rundt og tænker i bryllup. Så er der da ikke plads til andet i ens hoved er der?"
   Spørgsmålet fik Loretta til at ryste på hovedet. "Nej det har du ret i, men jeg håber godt nok at din historie er det her værd." Der var et eftertryk i hendes stemme som sagde, at hvis den ikke var det, ville han komme til at fortryde det, meget.
   "Det er den. Du kan være helt rolig." Han smilede og trak hende ind af porten ind i parken. Lige indenfor porten stoppede han ved en lille bod og købte to bæger med suppe, noget brød og noget vand. Det gjaldt om at holde forestillingen intakt og desuden var han faktisk sulten.
   Det var Loretta åbenbart også for hun tog bare imod maden og begyndte at spise så snart de havde fundet en bænk at sætte sig på. Bænken stod midt på en plæne, helt ude i det åbne. Ingen kunne komme indenfor hørevidde uden at de fik øje på dem først. Det var forbudt at bruge magi i centrum. Det betød selvfølgelig ikke nødvendigvis at der ikke var nogen der gjorde det.
   Desdemrula rømmede sig. "Har du hørt nogen som helst nævne noget som helst og Rigets Genrejsning?" Selvom de sad hvor de gjorde var hans stemme lav.
   Spørgsmålet fik Loretta til at få suppen i den gale hals og sprutte og hoste. Da hun endelig var i stand til at se over på ham var hun bleg. "Hvad er det du siger?" Også hendes stemme var lav, men der var kommet en tone i den som han aldrig havde hørt før.
   "Det ved jeg ikke helt." Nu havde hans stemme en passende bekymret tone. "Har du hørt så meget som den laveste hvisken om det her?"
   Loretta rystede voldsomt på hovedet. "Nej intet! Hvorfor spørger du?" Nu havde hun fået stemmen under kontrol igen og den tone der havde været der før var væk igen.
   "Det er bare..." Desdemrula bed sig i underlæben. "Det er næsten som noget der kun blæser i vinden men..." Igen tøvede han mens han tænkte på hvor meget han elskede spillet. "Det er bare det at Anna opfører sig mærkeligt. Hun skjuler noget, noget mere, noget større end det sædvanlige. Hun har været på Borgen og ført mærkelige hemmelige samtaler med Lomar. Og så her den anden dag hørte jeg nogle Magikere stå og hviske sammen. Du tror da ikke at Tårnet ville holde sådan noget hemmeligt for os hvis nu det er den tid vi lever i tror du?"
   Loretta var bleg. "Det ved jeg ikke. Hvad skal vi gøre?" Hendes tanker ræsede. Hun spekulerede på om hendes kontakter i Tårnet ikke var helt pålidelige. Hvornår var Magikere nogensinde det? Eller om det kunne være Desdemrula der kørte rundt med hende? Han havde stort set altid været ærlig indtil nu. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle tro, kun at hvis der var noget i det her var det den mest skræmmende nyhed hun nogensinde havde hørt. Den mest skræmmende nyhed hun nogensinde ville komme til at høre.
   Desdemrula rømmede sig. "Jeg tænkte at du kunne sprede rygtet og så kan vi se hvad der sker?"
   "Du har ret en forelskelse og et frieri er den perfekte dækhistorie for at det kan komme fra os. Der er brug for mere end et almindeligt røgslør i den her situation."
   Han smilede. "Vi siger til alle at det skal være en lang forlovelse."
   Så lænede han sig ind og kyssede hende. Det var faktisk ganske dejligt, egentlig overraskende dejligt.
   Hun besvarede kysset og smilede da han slap hende igen. "Hvem kigger?"
   "Der står et par sekretærer på stien bag dig. Lad være med at vende dig om." Han kyssede hende igen og tænkte igen at det var faktisk ingen dårlig sport.
   De kyssede lidt, men da hun igen fik luft til at tale var hun lettere spydig. "Som om jeg kunne finde på at vende mig om og glo." Hun løftede hånden og aede ham på kinden. "De må da endelig ikke finde ud af vi har set dem, at det hele bare er for show." Så blev hun pludselig alvorlig. "Jeg skal nok sprede dit rygte og jeg skal nok fortælle alle at jeg har forlovet mig med dig."
   Pludselig gik det op for ham at det at gøre det her havde sat ham i ledtog med hende på en måde som han aldrig havde været det før. Om det var godt eller dårligt ville vise sig hen ad vejen. "Godt." Desdemrula smilede pludseligt sørgmodigt ærlig. "Jeg håber faktisk for en gangs skyld at det viser sig at være en storm i et glas vand." Tanken om Rigets Genrejsning og det som det ville føre med sig skræmte ham fra vid og sans og han forstod udmærket godt hvorfor hun var blevet så bleg da han nævnte det.
   Loretta nikkede. "Jeg kan ikke få dig til at sige mere om hvor historien kommer fra kan jeg?" Hun vidste godt, at det kunne hun ikke men spurgte alligevel.
   Han rystede på hovedet uden at føle behov for at sige noget. Han håbede at Lomar tog fejl. Han håbede at Forvekslingen havde været en tilfældighed. Var det måske ikke efterhånden længe siden? Og der var jo ikke sket noget siden var der? Heldigvis var der ingen der vidste noget. Næsten ingen kendte til at en forveksling skulle være den første dominobrik. Han håbede bare at det ikke var sandt.
   Loretta iagttog ham fuldstændig klar over at der var et eller andet han ikke fortalte hende. "Desdemrula du behøver ikke fortælle mig alting om det her men der er en ting du skal love mig."
   "Hvad?" Hans blik var bekymret. Hvis hun bakkede ud vidste han ikke hvad han skulle gøre. Alligevel ville der være ting han ikke kunne love hende.
   Det var Loretta godt klar over. Hun havde på ingen måde til hensigt at bede om noget han ikke kunne give hende. Hun var også selv interesseret i at se hvad der skete når det rygte blev sluppet løs i byen. Hun spekulerede allerede over den bedste måde at sprede det på. "Bare rolig." Hun smilede beroligende. "Jeg har jo lige sagt at du ikke behøver fortælle mig alting. Men..." Hun sank noget. "Hvis det her viser sig at være sandt må vi hjælpe hinanden, nogen skal holde sammen på det hele og jeg er bange for der ikke er andre. Når helvede bryder løs bliver vi nødt til at kunne stole på hinanden. Vil du love mig det? Jeg lover dig det." Hendes øjne var dødsens alvorlige.
   Det gik op for ham at hun var stærkere end han havde regnet med. Han nikkede. "Ja det lover jeg." Også Desdemrula var dødsens alvorlig.
   Loretta rejste sig. "Lad os gå tilbage." Hun rakte sin hånd frem mod ham. De smed resterne af frokosten og emballagen i den nærmeste skraldespand og gik hånd i hånd tilbage til Folkeforsamlingen. Illusionen var perfekt. Rygtet om forlovelsen løb som en steppebrand gennem gange og sale. Få timer senere var der ingen der ikke vidste det, ingen der ikke talte om det.