Declan gik ned ad gaden med en varm fornemmelse i maven. Han havde haft lyst til at forføre pigen. Det var lang tid siden, at han havde mødt en pige, som havde givet ham lyst til at være charmerende, lyst til at tale med hende, lyst til at invitere hende ud. Han fløjtede, mens han gik ned ad gaden med hænderne i lommerne.
   Det var en ret fantastisk aften. Det var køligt, men ingen regn, himlen var klar. Declan trak vejret dybt og nød et øjeblik den skarpe friske luft. Så så han sig om. Der var ingen andre end ham selv i gaden, så han drejede hurtigt ind i en lille smøge uden gadelys og forsvandt i skyggerne.
   Inde i skyggerne tog han hansker på og tog dernæst en skinnende ny hængelås af en gammel dør, der ledte ind til et gammelt slidt baglokale til en forladt butik.
   Nede i kælderen sad en ung mand lænket til en gammel radiator med håndjern. Manden var kneblet og nøgen. Hans øjne fulgte Declan. De lyste af angst. Han veg tilbage da Declan rakte hånden frem. Det fik Declans stemme til at blive blød. "Rolig nu, der sker ikke noget." Da manden sad stille, trak Declan med blide fingre kneblen af ham.
   Declan kiggede manden lige ind i øjnene. "Er du klar til et lille eksperiment?"
   Manden fik tårer i øjnene, mens han rystede febrilsk på hovedet. "Nej, nej, nej, nej."
   Declan tsk'ede, mens han rystede på hovedet. "Du ved godt, det der ikke hjælper spor." Han låste håndjernene op, trak mand op og stå og lænkede ham til at boltene i væggen. Han stod med ansigtet ind mod væggen, armene rakt op og ud og benene spredt. Han lignede et stort kryds bagfra. Declan smilede.
   Woosh Woosh. Snerten på pisken sagde den mest fantastiske lyd, når den susede gennem luften.
   Lyden af snerten, der ramte hud, var næsten bare et knald. Det var lidt skuffende - faktisk.
   Til gengæld var lyden af snerten, der trak sig tilbage fra huden så meget bedre. Den lyd havde Declan slet ikke tænkt på, da han besluttede at udforske mulighederne i pisken som redskab.
   Ritch!
   Næsten som når man fjernede kraftigt tape. Der fulgte lidt ødelagt hud med hver gang.
   Woosh. Knald. Ritch. Skrig.
   Den unge mand skreg ved hvert eneste slag. Han var vidunderlig. Det var lige før Declan fik lyst til at kysse ham og sige tak. Hvert skrig fik nydelsen til at risle ned gennem ham. Bedre end kokain. Lige så godt som sex. Den næste tanke, tanken om Diana, rullede helt af sig selv. Han gøs af velbehag og sød forhåbning om at møde hende igen.
   Så var hans tanker tilbage ved manden og den aktuelle opgave. Der ville være meget nydelse i ham endnu. På et tidspunkt ville det slutte med det vilde sus, bedre end sex, men ikke lige nu, ikke i dag.