Wuuuuhuuuuu det var et rush. Declan følte sig højere oppe end han nogensinde havde været på noget skud kokain. Kvinden foran ham blødte fra munden og var fjern i blikket. Hun var færdig.
   Han lod hende falde. Det var som om, hun svævede nedad i slowmotion som om, hans hjerne arbejdede på at forlænge oplevelsen og gøre den så intens som overhovedet muligt. Hun ramte også jorden i slowmotion, først knæene så hoften så skulderen og til sidst hovedet. Hver enkelt del hoppede ligesom lidt op igen før kroppen endelig lagde sig til ro.
   Declan bøjede sig ned. Hans hjerne vidste godt at han gjorde det hurtigt men han havde stadig den forunderlige fornemmelse af at alt forgik i slowmotion. Det trak nydelsen i langdrag og det var vidunderligt. Han kunne næste ikke rumme det. Jagtkniven blinkede et øjeblik i det svage lys mens den jog ned mod hendes hals.
   Så pumpede hjerteblodet ud og det var slut. Declan gispede efter vejret og kom langsomt op til overfladen igen. Det var helt sikkert bedre end kokain, bedre end sex.