"Hvorfor går du ikke bare hen og snakker med hende?" Spurgte Shay og rullede med sine natblå øjne. Bayne lænede sig op af muren og betragtede en af deres klassekammerater, der kiggede på et maleri af en skov, der hang under et skilt, som fortalte at dette var Brian's Museum. Det brune hår var samlet I en hestehale og de isblå øjne studerede kunstværket foran hende. Han vendte sig om mod sin ven og kløedede sig I nakken, hvor tykke totter af sort hår nærmede sig skuldrene.
"Hvordan skal jeg bære mig ad?" Spurgte Bayne og så på Shay, hvis mørkeblonde hår var strøet til siden, så det faldt ned over det ene tynde øjenbryn. Han havde en løbers adrætte krop med brede overarme og lange ben.
"Du kunne jo starte med at sige hej?" Forslog Shay og lød som om han morede sig. Bayne tog en dybt indånding og fremstammede hæst en hilsen til den buttede Clarissa. Kaitlin kom gående over til Shay I klædt himmelblå jeans, hvide kondisko og en sort top.
"Tog han sig endelig sammen?" Spurgte hun leende og kørte en hånd gennem det rosenfarvede hår, der indrammede et fregnet ansigt. Shay krydsede armene, da hun blinkede til Kyle, som han sad overfor I klassen. Han lagde mærke til at den anden dreng rødmede, da Kaitlin fangede ham I at stirre på hendes slanke figur, der ikke var uden former og bløde kurver.
"Hvorfor opfører du dig som om intet er sket mellem os I wekenden?" Ordene blev slynget ud af hans mund, før han nåede at stoppe sig selv. Hun hævede et øjenbryn I det hendes mund formede et lille o. Kaitlin rystede på hovedet og lagde hovedet på skrå.
"Hør her - vi var begge plørefulde og Jayden havde lige droppet mig," svarede hun og fortsatte.
"Kan vi ikke bare glemme det der skete til festen og fortsat være venner?" Shay åbnede munden i det hans kinder blussede og afbrød sig selv I at sige noget. I stedet nikkede han bare og så ned I gulvet, da hun vendte tilbage til sine fnisende veninder.
Hr. Wilson kaldte på sine elever, der fulgte med ham ind gennem en døråbning med ordet middelalder over sig. Han var en høj, krumbøjet mand med gråt hår og hornbriller foran et par stålgrå irisser. Læreren tyssede på Jayden, som talte chamerende til Clara, der lo af hans søde ord i hendes ører. Han havde en ring i det venstre øre og tilbagestrøet, mørkebrunt hår, hvis pandehår strejfede øjenbrynene over de karamelfarvede øjne.
"Shhh," gentog klassens lærer igen og holdte en pegefinger op for munden, da rundviseren begyndte at fortælle. Han var en høj og spinkel fyr, hvis stemme rystede lidt da han begyndte at fortælle foran pladerustningen i hjørnet. Glaspaneler var sat op langs væggene, som fremviste redskaber, hjelme, ringbrynjer og våben der blev brugt dengang. Shay betragtede et sværd, hvis tveæggedde klinge var lidt over en meter lang. En gylden tråd var viklet rundt om skæftet, der endte i en rund sværdknap, mens pararstangen var flad, tyk og kort. Taleren blev afbrudt midt I en sætning, da et langtrukkent skrig hørtes.
En vagt i en blå uniform væltede ind i middelalderrummet og rullede hen af gulvet med en lille, grå skikkelse oven på sig. Clara skreg og sprang ind I Jayden's favn, som i forbifarten fik sneget en hånd ind under hendes bluse. Shay sparkede til glasset omkring sværdet og greb fat i skæftet, hvor efter en alarm begyndte at hyle. Hr. Wilson skulle til at skælde ham ud, da noget der lignede en gammel dame greb fat i hans arm og satte tænderne i hans kød. En pistol gled hen af gulvet i det en flænsende lyd lød henne fra den rallende vagt. Pigens mund og kinder var røde af blod, da hun blottede sine nålespidse tænder i en snerren. De blodskudte øjne glødede som flammer bare uden pupiler og irisser. Jayden samlede håndpistolen op og trykkede adskillige gange på aftrækkeren. Den lille pige vaklede nogle skridt bagud, mens de ødelagte kugler trillede hen af gulvet. Hr. Wilson kastede hovedet bagover og fik gjort sig fri af sin angribers greb. Den gamle kvinde snerrede og skubbede til ham, så han fløj ind i et af glaspanelerne, hvis glas blev kastet til alle sider. Shay lukkede øjnene og svang sværdet bag hende i det en kaskade af blod gav væggen en ny farve.
Han åbnede øjnene og så det afhuggede hoved, der var rullet hen I hjørnet. Jayden råbte i det bragene lød fra pistolen. En klirren hørtes, da Bayne huggede en morgenstrjerne og hamrede det piggede hoved ind i siden på uhyret. Hjernemasse og store dråber af blod bredte sig ved at han igen og igen slog våbenet ned over dens ene øre.
"HUN er død," sagde Clara skarpt og så på ham. Hendes grønne øjne løb frem og tilbage fra person til person, da en gustengrå hånd tog fat i hendes lyse krøller og hev hende hylende ind I bronzealderrummet. En pøl af blod begyndte at sprede sig, før hendes skrig ebbede ud. Jayden hjalp deres lærer på benene, mens Kaitlin snuppede et pilekogger og en bue. Eleverne flygtede ud på gangen, hvor nogle monsterer sad rundt om et lille barn, der ikke kunne være mere end 10 år gamle. Deres hænder flåede hans mave op og hev tarme og indvolde ud fra ham.
"Du milde skaber!" Gispede Hr. Wilson og dækkede sin mund med sin hånd. Uhyrerne rettede deres rovdyrsøjne mod menneskene og kom brølende på benene.
"Løb!" Råbte Bayne og løb ned af gangen. Clarissa skreg bag ham, da en af skabningerne sprang på hende, for brutalt at banke hendes ansigt ned i gulvet. Tårerne løb ned af hans kinder, da han så et ben og en arm blive revet af.
Jayden skød vildt omkring ham og blev ved med at trykke på aftrækkeren selvom magasinet var tomt.
"Kom nu," råbte han til læreren, der så op i det hans hud antog en lysegrå hudfarve samtidigt med at tænderne voksede I længden og blev ligeså skarpe som knive. Jayden skreg, fordi Hr. Wilson væltede ind i ham og flåede en luns kød af hans hals, så blodet sprøjtede i lange stråler. Hans øjne stirrede intetseende op i loftet i det Shay jog klingen gennem sin lærers strube, så den trekantede sværdspids kom til at stikke ud fra hans strube.
"Åh nej," sagde Bayne og spærede øjnene op, da han så at flere af hans klassekammarater havde bidsår på armene. Han lagde mærke til at de blev blegere og blegere, mens huden gradvist antog en grå farve. Senehinderne omkring deres slørede irisser og pupiler begyndte at lyse. Kyle brølede og rakte ud efter Kaitlin i det den tykke dreng så på hende med et sultent blik. Hun spændte buen og slap strengen, så pilen fortsatte gennem hans ene øje.
"Løb for helvede," råbte Shay og halshuggede en af sine tidligere klassekammerater, der var lige ved at få fat i Bayne. Han sank en klump, da de fik glimt af kæmpende mennesker, som var omringet af andre uhyrer i det de løb forbi rum efter rum.
"Jeg er glad for at du har gået til bueskydning," udbrød han, da de kom ned for enden af gangen og sprang ned af trappen. Shay gled på gulvet i velkomsthallen. Han kunne ikke få nogen ord over sine læber ved synet af monsterne, der sad omkring ligene og flåede kødet af deres offres knogler. Et af monsterne rejste sig op, med tarme dinglende fra munden og brølede, mens Kaitlin vendte sig om og affyrede tre pile, som brød gennem hver sin hals. De rullede ned af trapperne.
"Der er flere på vej," råbte hun, da de tre venner stilte sig ryg mod ryg.
"Hvad gør vi?" Spurgte Bayne og så på Shay.
"Vi bliver bare nødt til at løbe gennem dem," svarede han og begyndte at løbe, mens han slog sværdet fra side til side. Hans kammerat løb op på siden af ham og knaldede sin morgenstjerne ind i et af uhyrerne. Deres tøj var gennemblødt af blod, da de spurtede gennem indgangen. En politibil kom drønende og stoppede foran museumet.
"Hop ind!" Kommanderede føreren, som havde uglet, brunt hår og chokoladebrune øjne. Shay hoppede ind i bilen efter Bayne og Kaitlin, der faldt ind i hans favn og begyndte at hulke. Han adede hendes hår og gøs, da han så en hel horde af dem komme styrtende ud af museumet.
"I er i sikkerhed nu," sagde betjenten, der kørte politibilen. Et blændende lys strøg gennem bilen efterfulgt af hvinende bremser. En pickup skød ud fra mørket og føreren af fartøjet rykkede hårdt i rattet, så politibilen fortsatte gennem en butik. Røgen steg op fra motorhjelmen i det flammer skød slikkende op omkring den osende motor.
"Keller!" Skreg den anden betjent, da en mørkegrå næve smadrede vinduet, så glasskår fløj til alle sider. En hvæsen lød, før hånden greb fat i hans krave og hev ham ud af bilen. De ramte begge gulvet, for monsterets offer slog baghovedet ind i skabningens kæbe. Betjent Keller trak sin stav og slog uhyret gentagne gange i ansigtet, men det lod den sig ikke mærke af. Shay sprang ud af bilen og hævede sit sværd. Hans hænder skælvede, da klingen skar gennem luften og hakkede hovedet af uhyrets skuldre.
"Hopkins!" Udbrød han, da et monster pressede hans partner op mod muren. Skabningen lignede højst en teenagerdreng, men politimanden tøvede ikke, da han trykkede sit pistolløb op mod dens hage. Det gav et sæt i Bayne, Shay og Kaitlin ved skudets brag, mens en eksplosion af hjernemasse faldt til gulvet i et stort splatteri. Hopkins bed sig i læben og kiggede hurtigt væk fra liget af det der engang havde været et menneske.
Han kiggede op. En gul bus stoppede ved et busstoppested på den anden side af gaden. Døren gled op i det en gammel dame steg ud. Hendes ansigt fortrak sig I rædsel, da monsterne kom løbende ud fra et supermarked. Et af dem greb fat i hendes hvide hår og begravede dens skarpe tænder i hendes hals. Buschauføren spærede øjnene op og trykkede på en knap så døren begyndte at lukke sig, men en hånd kom til syne og flåedede den op. I næste sekund væltede uhyrerne ind. Den skrigende bus rystede, mens blodet sprøjtede vinduerne til, så kun skrigene vidnede om hvad der skete.
Eleverne sprang om bag disken, mens betjentene søgte tilflugt bag en hylde med chipsposer. Shay kastede et blik op fra disken og så gennem en smadret rude, der havde frit udsyn til vejen udenfor. Et mandeligt monster sad foroverbøjet den gamle dame med hendes afrevne arm i hænderne, der manglede store bidder af overarmen. Han havde lyst hår og runde briller på næsen foran de glødende øjne, der kiggede op fra det sønderflåedede lig. Skabningen sniffede til noget i luften og rejste sig op i det flere af dem kom hoppende ud fra bussen ledt af en fært, der lovede frisk bytte. Bayne sank en klump og strammede grebet omkring sit våben. "Se!" Råbte han og pegede på en dør, hvor et kontorskilt hang på væggen over indgangen til et lille rum. Gruppen skyndte sig ind I kontoret og smækkede døren bag dem, der blev låst med et klik. Monsterne brølede på den anden side af døren og bankede på den som gale. Den skælvede i det uhyrerne hylende prøvede at slog den op med en stødende skulder.
"Tror I den kan holde dem ude?" Spurgte Kaitlin og betragtede det lille kontor. En computer stod på et skrivebord sammen med en skærm og billedet af en smilende kvinde i en lyshåret mands omfavnelse, hvis overskæg ikke formåede at skjule det brede smil på hans læber. Papkasser var stablet i det ene hjørne. "Hvordan fanden kommer vi ud?" Skreg Shay, som strøg en hånd gennem sit hår.
"Slap af," sagde Betjent Keller bestemt og lagde en brandvarm hånd på elevens skulder, mens hans ansigt langsomt blev blegere. Kaitlin skubbede nogle papkasser til syne og jublede da en ventalationskakt kom til syne. Hun greb fat i det og hev til, men det gav sig ikke. Bayne og den anden betjent hjalp hende og til deres held var skruerne rustne, så metallet gav sig med en hvinende klagen.
"Jer først," insisterede Hopkins ved siden af sin nikkende partner. Kaitlin kravlede gennem ventalationsskakten med Shay lige bag sig. Pigens hjerte bankede lidt langsommere ved tanken om at han var lige bag hende. Et metalgitter blokerede adgangen til en snæver gyde, hvor et hvidt stakit ragede op foran en baghave. Bayne kom masende bag sin bedste ven og kastede et blik bagud ud i det han sagde noget: "Kommer I?" Hans anråb blev ikke besvaret, men han kunne høre betjentene krybe gennem mørket.
"Det var I godt nok længe om," lo han og spurgte:
"Hvor er din partner?" Så gled hans blik hen over de røde pletter på Betjent Kellers uniform i det politimanden rakte en grålig hånd frem, som lukkede sig om hans ankel og hev til. Bayne nåede knap nok at skrige, før de glimtende hugtænder klappede sammen om hans hals. Shay's strube snørede sig sammen og han klemte øjnene hårdt i, men tårerne sprang alligevel ned af kinderne. Kaitlin sparkede stønnende til et metalgitter, der førte ud i en snæver gyde. Lidt efter lidt bøjede det sig for hendes støvler. I et sæt kastede Shay et blik over skulderen, da monsteret kom til syne og fik fat i hans jakke. Kaitlin rakte ham sin hånd, men deres fingerspidser strejfede kun hinandens negle. Dens hvæsen bevægede sig gennem skakten i selvskab af en klirrende lød. Shay skreg af smerte, der blev erstattet af en gurglende rallen. Kaitlin hikstede ved synet af gitteret, der fløj af. Hun tumlede hen over asfalten og hoppede over et hvidt stakit, der ragede op foran hende. Hendes gråd banede sig vej gennem skakten, som forblev fuldstændig stille.