Bill Payne åbnede flasken og fyldte de små glas op, der stod på bardisken. Den unge mand rakte ham en 100 seddel og snuppede shotsene, for at valse hen til båsen, hvor resten af hans venner sad. Bartenderen så ned, da en summen lød fra cowboybukserne. Han smøg sine skorteærmerne op og fiskede mobilen frem.
   Jeg er ked af det Bill, fortalte sms'en ham. Ligger i sengen, er gået ned med influenza'en. Hans tommeltotter tastede hurtigt et svar:
   Okay. God bedring, Amy. (Smiley.) Han tjekkede sin indbakke, men nej, stadig ingen nye beskeder. Joann og Ben skulle havde mødt op for en time siden.
   Pokkers til omgangssyge, tænkte han og scannede barhuset med sit grå blik, hvis stamkunder var fraværende. To middelaldrende mænd stod rundt om poolbordet i hjørnet, en ældre herre sad for enden af bardisken og et kærestepar spillede bordfodbold i det modsatte hjørne.
   "Skifter du ikke lige, Billie?" Spurgte manden, der var gammel nok til at være pensionist. Hans grå hår formåede ikke at dække hele issen og hans filtrede skæg var vådt af øl. Bill greb fjernbetjeningen fra en tønde bag disken og rettede den mod fladskærmen på væggen.
   "Det er uvist hvem der står bag massakren i bussen," sagde den lokale reporter, Nicky Jay, i nyhedsudsendelsen. Hun holdte mikrofonen op munden og talte videre, stående foran en gul bus, der holdte halvt inde i et hus. Rødt blod havde oversprøjtet de knuste vinduer, der lå hulter til bulter inden for den gule og sorte tape. Nicky strøede sine flagrende, sorte krøller om bag øret og blinkede hurtigt med sine lysebrune øjne.
   "Vi ved endnu ikke hvem ofrene i bussen er, men politiet har informeret os om at mindst 10 personer er omkommet. Buschauføren er savnet og lader til at være forsvundet."
   "Frygteligt," mumlede Bill og zappede hurtigt over på en anden kanal, der viste en fodbold kamp. Den ældre herre tog en ordentlig slurk af sin ølflaske og nikkede stumt i tavs enighed.
   "ATJUUU!" Bill så over på fyrene, der spillede pool. Den ene høj og lyshåret, hvor den anden var lidt lavere og bredere i skuldrene.
   "Undskyld," mumlede drengen til sin kammerat, der tørrede sit ansigt af i sin bluse.
   Endelig bare smit resten af mine kunder, tænkte Bill og så knægten kløer sig i nakken, hvor røde, aflange mærker lige kunne ses. Den lavere dreng bøjede sig indover poolbordet, for at prikke til den hvide kugle. Den rystende stav ramte aldrig sit mål i det dens fører hostede kraftigt, samtidigt med at noget faldt ud af hans mund i selvskab af blod. Han skreg højt og skingert.
   "Hvad er der i vejen?" Spurgte kammeraten og var i hurtige skridt kommet rundt om poolbordet og rakte sin ven en støttende hånd i den tro at han knækkede sig. Drengen hvæste og kastede sig over ham.
   "Hvad fanden?" Sagde Bill og løb gennem baren, for at stoppe kamphanerne. Han gispede, da han så drengens ansigt, hvis irisser og pupiler knap kunne skelnes fra de hvide senehinder. Den overfaldne kæmpede for at skubbe sin angriber af sig, mens hans råb endte i en rallen. En pøl af blod bredte sig på det grå gulvtæppe og en flænsende lyd lød, da en flænsende, dryppende lyd lød. Den dødes morder tyggede på luftrøret, der hang dinglende ud fra drengens mund, hvis takkede, spidse tænder glimtede blodigt.
   Shit, tænkte Bill og vendte ryggen til kannibalen, der rejste sig sig op og rettede sine slørrede øjne mod den gamle herre. Han kastede sig ned og rakte hånden famlende ind under bardisken.
   Hvor er den? Tænkte han og greb kun den tomme luft. Han hørte en stol vælte og manden råbe efter hjælp, mens drengen hvæsende prøvede at spise ham.
   Der! Tænkte han, da hans hånd strejfede et skæfte og lukkede fingrene om det. Han trak våbenet til sig og rejste sig op, for at rette shotgunen mod væsenet. Mens han havde ledt efter våbenet, var de unge mænd, der drak shots i en af båsene, kommet manden til hjælp. Drengen snerrede, så spyttet fløj. Et plop lød, da nogle store bylder sprang på hans hals. De lignede nærmest sæbebobler der bristede. De to drenge og pigen tog sig til ansigtet, hvis hænder voksede til grove, knobbede lapper. Deres tøj blev strakt og slog revner i det deres overkrops musler svulmede gevaldigt. Hud antog en bleg grøn farve.
   "Skyd ham!" Råbte manden, der blødte fra hans håndled. Et brag fyldte baren, da Bill trykkede på aftrækkeren, så hjernemasse suste gennem rummet.
   "Fuck, fuck, fuck og atter fuck!" Bandede Bill og trykkede igen af. Kvinden vaklede bagud. Døren smækkede, da resten af barens gæster flygtede og monsterne vendte deres lysende, gule øjne mod bartenderen. Den gamle mand snuppede en stol og svingede den af alt kraft mod en af de andre uhyrer. Benstumper og splinter blev kylet til alle sider. Monsteret hvæsede og sprang på den gamle.
   "Hjælp mig," råbte manden og stønnede ansrengt for at holde monsteret på afstand. Han skreg, da monster nummer tog tog en ordentlig luns af hans lår. Lange, nåletynde tænder stak ud mellem de normale firkantede tænder. De tog monster bed ham igen og igen. Skrigene blev ved og ved i deres tænder rev i muskler og skilte knogler ad. Bill stirrede på det der skete for øjnene af ham. Hans hænder rystede, da han skød på kvinden. BANG! BANG! BANG! Kvinden sprang over bardisken og greb ud efter ham. Klik, ikke flere skud. Bill kylede en flaske rom i hovedet på monsteret, der et øjeblik blev blændet af den stærke væske. Hun hylede brølende i det Bill løb til enden af bardisken og hastigt lukkede kontordøren bag sig. Døren rystede dirrende, men låsen holdte.
   Men hvor længe? Tænkte Bill og sank en klump. Kontoret var ikke særligt stort og der var kun et aflangt vindue. Han skubbede skrivebordet op af væggen og kravlede op på det, for at åbne vinduet. Døren rystede kraftigere nu. Han møvede sig gennem det åbne vindue og i samme øjeblik gav låsen efter.
   "NEJ!" Råbte Bill, da en hånd lukkede sig om hans ankel og hev til. Hans grådkvalte skrig kunne høres i gyden, der skulle havde været hans redning. Blodet sprøjtede og gav kontorets gule vægge en ny farve i det uhyrerne flåede kødet af hans knogler. Igen og igen.