Rasmen slog øjnene gispende op og så sig omkring i soverummet, hvor sømændene snorkede i gyngende hængekøjer. Han rystede på hovedet af sig selv og skulle til at vende sig om, da et højlydt bump hørtes. Dernæst røg han ud af hængekøjen og rullede hen af trægulvet. Den unge mand rejste sig op og vaklede i det et bump hørtes fra siden af skuden's skrog. Hvad i Mottulls navn sker der? Tænkte Rasmen, hvis tynde bryn var trukket sammen under den rynkede pande. I næste øjeblik blev han slynget ind i trappen, da båden gyngede et øjeblik. Træ knagede og lod dråber sive ind. Snart plaskede stråler af vand indenbords fra revnerne, hvor brædderne buede indaf. "Lækage," skreg han samtidigt med et krassh lød efterfulgt af hidsige, vedvarende knæk. Sømændene sprang op fra deres køjer i det deres blik suste fra side til side. Vandet steg og steg og sjaskede, da alle ilede hen til trapperne, puffende og masende. En tynd, ranglet dreng skreg, da han blev skubbet ned fra trappen og forsvandt ned under vandoverfladen. Rasmen greb hans hånd, hvor en tatoveret rød og gylden søslange snoede sig rundt om overarmen.
"Tak," sagde Sabbe, før de sprang op af de glatte trin. Han bandede, da hans fod gled, men nåede at gribe fat i gelænderet.
De tumlede ud på dækket og så ned, da solen skindede under en skyfri himmel. Skuden gyngede kraftigt til den ene side og Sabbe skyndte sig at fire en smal, mørk båd ned. Skibet sank hastigt i det bølgerne tog mere og mere af fartøjet. De hoppede ned på den og greb hver sin åre.
"Ro!" Råbte begge drenge, nærmest samtidigt. Vandet skummede i det sømændene rykkede prustende årerne frem og tilbage. Rasmen kiggede bagud, da han hørte et pludseligt råb. Plask lød i det båden hvirvlede gennem luften over hovederne på dem. Piggede kamme skar gennem overfladen af havet, da en hajhale blev slået til side til side. Sabbe stirrede på dem og sank en klump. Hans skuldre rystede, men han fortsatte med at ro mod øen foran dem, hvor en gul strand ventede i udkanten af en sprudlende jungle.
"Vi bliver nødt til at ro tilbage efter dem," prosterede han og kastede et blik bagud. Den anden dreng rystede bare kraftigt på hovedet, hvis blå opspærede blå øjne ikke slap kysten et eneste øjeblik. Rasmen kastede et blik bagud, hvor to sømænd svømmede alt hvad de kunne.
"Vent!" Råbte den ene, der havde en skallet isse og et gråsprængt fuldskæg. Han rakte en hånd ud efter dem. Hans overlæbe bævrede sitrende. Rasmen nåede kun at gyse, da et klap hørtes, før manden forsvandt hylende ned mod bunden.
"Ro for Nainngård da også!" Råbte Sabbe, der hev efter vejret i det han strøg en brun, halvlang lok væk fra øjnene. Han bed tænderne sammen og begyndte at ro - og prøvede at lagde være med at se på de både, hvor bunden vendte opaf mod skyerne.
Hans arme føltes tungere end nogen sinde og sveden haglede ned af panden på ham. Uden varsel vippede spidsen af båden op, så drengene blev slynget gennem luften. Hans skrig druknede i bølgerne i det han skød gennem overfladen og stødte hovedet ind i det stenede rev. Rasmen tog sig til hovedet og sparkede bagud. Han lukkede øjnene, da noget kom svømmende, men intet skete. En halefinne strejfede hans mave i det en klynge af fisk gled forbi ham i vandet. Deres flade, spidse snuder prikkede og rev i monsterne, hvis tykke skæl havde en grøn farve. Hans bare fødder kunne bunde nu og han snublede løbende ind mod stranden. Sabbe trak ham ind i et kram og trak vejret hurtigt.
"Jeg troede du var død. Der var så meget blod," sagde han. Rasmen kiggede på de krusende bølger, hvor vanden strintede til alle sider.
"Er vi de eneste der er tilbage?" Spurgte han, uden lyst til at høre svaret. Sabbe nikkede, da en lun brise strøg gennem deres gennemblødte, dryppende klæder. Hans hjerte bankede stadig for fuldt tryk, som en trommeslager der hamrer løs på sit instrument. Sabbe kiggede rundt og tænkte den samme tanke som Rasmen: Hvor er vi?
Sabbe betragtede bølgerne, som knap nok bevægede sig i det en vind rev i hans våde hår. Grå skyer klumpede sig sammen på himlen, mens solen sank på horisonten og med den varmen. Han trak buksebenene op til knæene og gik langsomt ud i vandet.
"Kan du se noget?" Blev der råbt.
"Nej," var svaret. Sabbe betragtede det slimede tang, som snoede sig om anklerne. Han samlede hænderne og lod sig glide gennem vandet, mens arme og ben blev skubbet ud til siderne. Skudens stribede mast blafrede i vinden fra toppen af masten. Sejleren være lovet, tænkte han, da en bølge tog nogle frugter og halvtomme flasker med sig. Sabbe fyldte sine lommer og tog et andet i munden. Rasmen vinkede med armene og råbte efter ham. Han snuppede en rødvinsflaske og tog nogle kraftige svømmetag, for at komme ind til land. En lang, sort skygge kunne ses i vandoverfladen, hvor tre, piggede kamme stak op fra. Han sparkede bagud med fødderne så vandet skummede og sprøjtede. Frygten for dyrets kæber fik hans hjerte til at banke hurtigere, så det føltes som om det var ved at eksplodere ud af sin brystkasse. Sabbe stoppede først med at svømme, da hans teer stødte mod den stenede bund. Fisken brølede bag ham og slog med kraftigt med halen, så et stort plask kunne ses.
"Stærkt," sagde Rasmen og klappede ham på skulderen.
"Hvordan har hovedet det?" Spurgte Sabbe og flåede huden af en appelsin, mens den anden tog en ordentlig bid af et rødt æble. Hans fregnede kinder bulede snart ud og saften løb ned af den ubarberede hage. Indtåret blod havde tegnet en størknet stribe ned af tindinen fra det forbundne sår.
"Jeg klarer mig," svarede Rasmen og gik hen mod deres lejr. Han havde fundet nogle brede, brysthøje blade og stukket stilkene ned i jorden, så de forsynede dem med læ. Sabbe dumpede ned på det varme sand i det hans ven åbnede flasken med et 'pop'. Han tog en slurk og slikkede en dråbe op, før flasken blev rakt over til Sabbe, der også drak sin del af den røde væske. Flasken skiftede hele tiden hånd i takt med at mere og mere af rødvinen gled ned. Sabbe blinkede i det hans øjenbryn føltes tungere og tungere. Nogle sjat rødvin skulpede ud af flasken, da en sovende Rasmen tabte den på sandet.
Sabbe satte sig op med et sæt, da han hørte et knurrende dyr. Over ham kastede fuldmånen et bleg skær over øen. Hans blik farede hen til junglen i en forventning om at se en leopard komme styrtende ud fra det tykke budskads af bregner. Han så ned og tillod sig selv at trække vejret, da han indså at lyden kom fra hans mave. Der var stadig et æbel tilbage. Han satte sig op, greb det og skulle til at tage en smagsprøve, men stoppede midt i biddet.
Hvor er Rasmen? Tænkte han og rejste sig hovedrystende op. Streger i sandet bevægede sig hen af stranden. Et skrig nåede hans ører og han satte i løb, så sandet hvirvlede op omkring anklerne på ham.