Del 1:

"Du burde virkelig gå ned til skolesygeplejersken med det," sagde Will og fortsatte ned af skolegangen, forbi rækker af gråblå skabe, hvor elever stod i grupper og snakkede.
   "Hørte du hvad jeg sagde?" Spurgte Will, stoppede op og kastede et blik bagud. Gary var stoppet flere meter bag ham. Hans ansigt, der normalt var bleg som et lig, havde en irriteret rød farve. Spor efter hans negle kunne ses flere steder og nogle af dem fortsatte ned af halsen. Gary tog sig til kæben og blinkede hårdt med øjnene flere gange. Alle kastede blikke ned af gangen, da han begyndte at skrige. Will løb ned mod sin kammarat. Blod væltede ud af munden på Gary og adskillige tænder fulgte med. Før han kunne nå at løbe væk, lukkede Garys fingre sig om hans vens bukseben. En dyrisk lyd kom op fra Gary's strube. Nye, spidse tænder sank gennem skinnebenet. Will trak benet til sig og faldt haltende tilbage. Han stirrede på sin ven, der mødte hans blik. Gary brølede. Øjnene flammede nærmest af raseri, blodet dryppede fra de spidse, lange tænder. Øjnene, hans øjnene virkede meget mørkere end ellers. Pupilerne fyldte nu nærmest hele de blå irisser. Senehinder var så blodskudte at de var mere rød end hvide. Will begyndte at løbe, så godt han nu var i stand til. Gangen der før havde kammet over af lyden af sludrende elever, genlød nu af skrigene fra flygtende elever. Han løb rundt om hjørnet af gangen, kun for at se en kaste sig over en lyshåret pige, nogle klassetrine højere op end ham. Hun skreg i det der tidligere havde været en lære, satte tænderne i hendes kind. Blodet sprøjtede, da halvdelen af kinden blev revet af. Det magre ansigt med det korte, tynde hår var fortrukket i en dyrisk grimasse. Igen og igen satte han tænderne i hende. Hendes blod gav hans jakkesæt en ny farve. Will løb ned af en anden gang. Overalt kunne han høre folk skrige. Om det var af frygt ellers smerte, kunne han ikke længere høre forskel på. En hel flok elever kom springende ned af trappen. Brøl kunne høres fra etagen de var kommet fra. Nogle af dem blødte fra armen, hvor deres skoleuniform var revet i stykker. Han kunne høre råb efter hjælp. Råb der dog hurtige blev til skrig. En flod af blod fulgte Will på hans flugt ned af gangen. Han kunne se hvordan folk strømmede ud gennem hoved-indgangen til skolen. Hvordan de alle prøvede at komme ud på engang, så de kom til at mase sig igennem. Ingen så sig tilbage. De skubbede til hinanden i deres iver efter at komme væk. Nogle blev væltet omkuld, så andre faldt over dem. Will kastede et blik bagud og så adskillige personerne lige i hælene på ham. De så alle gale ud, lignede Gary før han havde kastet sig over ham. Hans hjerte sad oppe i halsen på ham. De var hurtigere, det var helt sikkert. Dem der var langsommere end dem, blev hurtigt omringet. Flere af de syge mennesker kastede sig over dem, bed og flåede i deres kød. Men der var flere af dem der fortsatte jagten. Will sukkede nærmest, da han fik øje på handikap toilettet lidt længere nede. Sveden løb ned af ansigtet på ham. Hans ben dunkede sindsygt meget. Han bed tænderne sammen og løb alt det han kunne. Han nåede der hen og smækkede døren i bag sig, drejede låsen om. Pustede lettet op. Døren rystede voldsomt, så Will sprang flere skridt tilbage. De snerrede og brølede bag døren. Spejlet på toilettet viste hvordan Will satte sig på toilettet og gemte hovedet mellem hans ben. En rødmen kunne ses, da han hurtigt kløede sig på kinden. Blodet flød stadig fra såret i hans ben. Will's hulken kunne ikke høres for monsternes dyriske udbrud. Men snart fortog hans gråd sig og blev erstattet af en ny lyd.

Del 2:

Ben Barrett vovede knap nok at trække vejret. Hans hjerte bankede derud i det sveden løb ned af nakken på ham. Han gled langsomt ned af skabets ryg og gemte hovedet mellem knæene. Bare et kvarter tidligere, havde lyden af skriblende blyanter, været det eneste man hørte. Indtil et skrig, midt i en time, pludselig havde fået alle til at kigge ud mod gangen. Derefter var der kommet endnu et skrig, hurtigt overdøvet af et andet. Hr. Corley havde skyndt sig ud af klasselokalet, for at se hvad der dog forgik. Han kom ikke tilbage. I stedet hørte de ham råbe desperat: "barrikerer døren, bari-." Men døren fløj op, før nogen kunne nå at skubbe et bord op mod døren. Ben var den der sad forest, tættest på tavlen. Flere personer havde stormet ind i klasselokaet. Stole blev væltet og borde mast til siden. Alt skete meget hurtigt. Han så flere af hans venner blive hevet af deres stole og kastet ned på gulvet. Deres angribere lod sig ikke mærke med deres vræl og tårer. Alle prøvede at komme væk, men klasselokalet var på anden etage. Døren var deres eneste vej ud. Flere af dem kom løbende ind og væltede den første person de så, omkuld. Ben havde uden at tænke, forladt sin plads og søgt tilflugt i skabet. Det sidste han så før han lukkede skabsdøren, var hans døende klassekammarater, omgivet af deres lærer og andre eleverer på skolen. Han nåede aldrig at se hvad det dog var de lavede, kun blodet der flød hen af gulvet. Deres skrig var det eneste han hørte i et stykke tid, indtil også de stoppede. Så kunne han kun høre... noget der lød som flere personer der tyggede på et eller andet rigtigt høj og lyden af tøj der blev revet i stykket sammen med nogle dryppende, våde lyde. Slubrende mundlyde og noget der knækkede igen og igen. Som om et eller andet blev brækket i stykker. Ben kørte en hånd gennem sin manke at strittende, tykke mørke totter. Hans venners skræmte udtryk kørte igen og igen i hans hoved. Ligesom en film. Personerne, der- nej monsterne der angreb dem, havde snerret og brølet som dyr på deres vej gennem klasselokalet. Det første han havde set, var skabet og han havde uden at tænke over det, skyndt sig ind i det. Han havde nået at se deres øjne. Galskaben i dem, vreden der nærmest fik deres øjne til at gløde. De blodskudte senehinder der omgav irisserne. Øjenfarven havde han næsten ikke set, for pupilerne virkede enorme og fyldte nærmest hele irrissen. I næste øjeblik havde monsterets hånd lukket sig om en piges hestehale og rykket til. Ben blev siddende hvor han var. Politiet måtte være på vej. Nogen måtte helt sikkert havde ringet til dem og fortalt dem om de gale personer. Hvis han bare blev siddende, helt stille, så ville der intet ske ham. Ben gispede, da nogen pludselig skreg. Så så han op på skabsdøren og holdte et øjeblik op med at trække vejret. Hurtige skridt udenfor skabet. Hans læber sitrede, da en snerren nåede hans ører.

Del 3:

Burt stod helt stille. Han vovede ikke at røre sig. Han prøvede at trække vejret, så langsomt som muligt. Men det var ikke let. Hans hjerte bankede, som om det prøvede at komme ud af hans bryst. Gennem de tynde riller i sit skab, kunne han se det hele. Flere af hans klassekammarater sad rundt om en lille pige. Eller resterne af en lille pige. Der var ikke meget tilbage. Deres hage og mund var røde af blod. Et skrig lød længere ned af gangen. De så op fra pigen med et sæt og sprang på benene, spurtede i retningen af hvor lyden var kommet fra. Han kunne høre deres skridt forsvinde rundt om hjørnet. Burt spidsede ører. Lyttede så godt han kunne. Der lod til at være fri bane. Langsomt skubbede han skabet op. De rustne hængsler hvinede for en gangs skyld ikke. Burt holdte et suk tilbage, da han trådte ud fra skabet. Strakte sin nakke, efter havde stået inde i skabet så lang tid. Han skyndte sig ned af gangen. Væk fra den ende han havde set monsterne løbe mod. Han standsede der hvor gangen delte sig i to. Adskillige lig lå på gangen til højre. Det var den der ledte mod skolens indgang.
   Jeg bliver i hvertfald ikke her, tænkte han og fortsatte til højre. Kroppene der lå der var maltrakterede og man kunne tydeligt se sporene efter monsternes tænder. Han vidste ikke hvad han ellers skulle kalde dem. De... de var ikke mennesker mere. Den ellers så hvide gang, var ikke særlig hvid mere. Burt stoppede foran et handikap toilet. Han kunne se det var låst.
   "Hallo?" hviskede han og ladge øret mod døren. Han sprang flere skridt tilbage, da nogen kastede sig mod døren. Dørhåndtaget vippede hidstigt op og ned. Personen derinde brølede. Han rejste sig op og kiggede fra side til side. Hans blod frøs, da han så flere af dem komme rundt om hjørnet, fra den anden ende. Uden at se sig tilbage, løb han mod udgangen. Dørene var allerede vidt åbne. Han sprang ned af trapperne. Hans hånd rystede så meget, at han fejlede i at stikke nøglen ind i nøglehullet. De var ikke lang bag ham. Endelig fik han låst den op og satte sig ind i sin bil, trykkede knappen til låsene ned. Dækkene skreg i det han bakkede bagud. En dunk lød, da han ramte en af hans forfølgere. Så trådte han speederen i bund og drønede væk fra skolens område. Nogle af dem nåede at banke på sideruden, før han forsvandt væk fra deres rækkevidde. I bakspejlet så han hvordan de brølede af raseri.