Jeg løb forbi grønne, hvide og brune træer i min flugt gennem skoven. Mit hjerte bankede i brystet på mig. Det føltes som om det kunne eksplodere når som helst. Et blik bagud viste at monsterne stadig var i hælene på mig. Deres spidse tænder glimtede blodigt i fuldmånens skær og i jagten på mig flagrede de lasede, hullede klæder de stadig bar. Lyden af brusende vand nåede mine ører og mine støvler gled i mudderet, da jeg slog hælene i. Længere nede snoede floden, så vandet skummede hvidt. Min fingre greb lommepistolen, som var stukket ned i frakkens indsyede hylster. Den første kom til syne og var ikke mere end en dreng, knap nok voksen. Og ville heller aldrig blive det. Blodet rendte ned af hans ansigt fra kradsemærkerne, der prægede hans træk. Drengen slikkede sine sprukne læber og fik omgående øje på mig.
Det hvide blik mindede mig om tåge og pupil og iris kunne næsten ikke skelnes fra hinanden. Jeg hævede lommepistolen og spændte klikkende hanen. Han satte ikke engang farten ned ved synet af ildvåbenet. Han eneste tanke var at sætte tænderne i mit kød og flå det af mit skelet. Fuglene lettede fra deres reder, da et brag lød. Kuglen fortsatte gennem drengens pande, som faldt omkuld på stedet. Blod og små stykker af hans hjerne gav træerne en ny farve. En kvinde sprang hylende over hans lig og langede ud efter mig med sine lange, knækkede negle. Jeg trådte til side og trykke på den bagerste aftrækker, så den spidse bajonet foldede sig ud. Hun snerrede i det hun fik et spark i ryggen, så hun tumlede ind i en busk. Bag mig knækkede en gren i tide til at jeg kunne nå at hoppe bagud, så det tredje uhyre, hjulpet af et skub, stødte ind i kvinden. Floden måtte være min redning. Jeg sparkede ham i brystkassen og så ham dratte ud over kanten. Han brølede, før et plask lød. Jeg greb en sten på jorden og kylede den i fjæset på det sidste monster. Hun ramte jorden i det jeg i to lange skridt var over hende og drog bajoneten gennem det ene øje.
Forpustet og svedende førte mine ben mig hen langs floden. Den bevægede sig gennem landskabet som en slange og lindrede min tørre gane. Huden kløede under mit tøj, der havde set bedre dage. Ærmet var blevet flået af tidligere på dagen og flænger i det ene bukseben kunne ikke skjule skrammerne på mit lår. Jeg skubbede en gren til side, før en lille hytte viste sig foran mig. Min hånd fandt lommepistolen igen og trak ladestokken frem. Krudtet blevet stoppet ned i løbet sammen med en rund kugle af ren jern. Listende fra træ til træ, nærmede jeg mig hytten. Skodderne var sømmet til af brædder, der blev sømmet fast i hast. Døren stod på klem og gled knirkende op. Jeg holdte lommepistolen hævet. Løbet rystede lidt og fingeren dirrede på aftrækkeren. Rummet var ikke særligt stort og bestod af et ildsted, med et åbent hul i det skrå tag, et skab, nogle tæpper og brande stablet i hjørnet og et bord. Et gisp undslap mig, da en mus løb ud fra sovestedet. Jeg trykkede på aftrækkeren i det min knurrende mave tog beslutningen for mig. Låsen var ødelagt og forhindrede døren i at lukke. Jeg havde ikke spist i flere dage.
"Mottull tage dem," mumlede jeg og stønnede pustende i det jeg skubbede skabet ind foran døren. Det måtte være nok. Det skulle det. Der var knap nok flere kræfter tilbage i armene til at slog flintstenene sammen over bunken af grene. Det tog en evighed og jeg var nær besvimet ved synet af den tynde røgfane, der steg op fra splinterne. Køkkenredskaber hang på kroge, fastgjort til væggen. Snart knitrede flammerne og jagede mine dystre tanker væk. For en stund. Jeg greb en lang gaffel og stegte musen over bålet. For en gang skyld faldt jeg i søvn uden en fuldstændig tom mave. Mine øjne gled i under skindtæpperne og lyden af flammerne lullede mig i søvn.
...
Jeg slog øjnene op og så rundt i rummet. Et øjebli vidste jeg ikke hvor jeg var, så huskede jeg nattens hændelser. En skrabende lyd havde vækket mig og mit blik faldt på skabet, der langsomt var på vej væk fra døren. Grå hænder var ved at skubbe det væk, mens døren åbnede sig lidt mere. Jeg greb en kniv, der hang på krogen ved siden af stegepanden. Monsteret møvede sin overkrop ind i hytten og stirrede på mig med sine glødende gule øjne, tom for pupiler og irisser. Et hvidt spindelvæv af blodårer dækkede hans arme og hals. Han rakte famlende ud efter mig. Jeg trådte et skridt fremad og borede bladet op gennem hans hagen. Vred det godt rundt, så han gav en rallen fra sig, før han faldt slap hen over skabet. Blodet rendte ud mellem hans spidse tænder, der kunne gøre en piratfisk stolt. Jeg stak kniven i bæltet og hev skabet til siden. Dets ribben var tydelig under skjorten. Kun dens tilstand havde forhindret skabningen i at få fat i mig. Jo sultnere de var, jo dummere og endnu vigtige, jo svagere var de. Gråhuderne var ikke lette at slog ihjel med ildvåben, når de var velnærede. Solopgangen oplyste hyttens dunkle mørke og et øjeblik sprang mit hjerte et slag over. Jeg lukkede øjnene og lod strålerne varme mit snavsede og beskidte ansigt, hvor et filtret fuldskæg havde taget form. Mit sorte hår strejfede næsten mine luende skuldre på en ranglet, tynd skikkelse. Beskrivelsen mager passede meget godt for tiden. Jeg snuppede et af skindene og forlod hytten.
...
Jeg smed mine lasede klude på jorden og stak tæerne i vandet. Kun min frakke af grå pels var stadig nogenlunde hel. For en gang skyld var det ikke frygt der løb mig koldt ned af ryggen. Mine hænder plaskede vand i et ansigt hærget af ar, hvor skygrå øjne så på mig fra vandets overflade. Et vandret ar strejfede min ene kind og stoppede foran siden af mundvigen. Personen der ejede det var kun lige i midten af tyverne, men lignede en der var 10 år ældre, med poserne under øjnene og de dybe rynker der markerede panden. Jeg sukkede ved følelsen af min nu glatte hud, hvor skidt og støv ikke længere skjulte min lyse hudfarve. Skindene blev brugt til at tørre mig.
...
Fuldt påklædt rullede jeg skindene sammen og stoppede dem ind under armhulen. Mine fødder var ømme, da solen stod midt på himlen flere timer senere. Det begyndte at tynde ud i træerne, hvis grene ikke længere kunne nå hinanden. Jeg skubbede en gren til siden og et åbent landskab af bakker og græsmarker mødte mig.