Der var engang en lille pige der boede under et troldetræ.
   Hun var helt alene, fordi hendes forældre var blevet dræbt af en stor kæmpe, end dag de var ude at gå en tur i troldetræskoven, men den lille pige overlevet angrebet mod dem.
   Den lille pige var meget bange, fordi hun ikke ville ende som sine forældre.
   Kæmpen havde taget hendes forældre med op på hans borg og spist dem.
   En dag da hun skulle ud for at plukke nogle bær og svampe, hørte hun nogle lyde som hun ikke havde hørt før, så hun listede ligeså stille ud for at se hvad det var for nogen lyde og der opdager hun nogle dyr, der gik og græssede næsten lige ved siden af hendes troldetræ, men dyrene havde ikke opdaget hende.
   Hun listede ligeså stille ud for at se nærmer på dyrerene og hun kunne se en stor kronhjort, nogle harer og mange forskellige fugle.
   Da hun nærmede sig den store kronhjort, løftede kronhjorten sit hoved og kiggede på hende, men kronhjorten blev ikke bange for hende, da hun var ca. 1 meter fra kronhjorten begyndte kronhjorten at tale til hende, så hun blev forskrækket og løb hjem igen til sit troldetræ, men kronhjorten fuldt efter.
   Kronhjorten spurgte hende hvorfor hun løb sin vej, for den gjord hende ikke noget.
   Så fortalte den lille pige kronhjorten hvad kæmpen gjort ved hendes forældre,
   så kunne kronhjorten godt forstå hvorfor hun løb sin vej.
   Kronhjorten og den lille pige blev meget gode venner.
   Kronhjorten viste den lille pige hvor der gror rigtige mange gode bær og svampe der ikke var giftige.
   En dag da den lille pige skulle for anden gang ud i troldetræskoven kunne hun ikke finde sin gode ven, men hun kunne høre et forfærligt skrig, så hun skyndte sig hen mod det sted hvor skriget kom fra og der lå hendes gode ven kronhjorten med et brækket ben.
   Hun skyndte sig der hen og så at kronhjorten lå og kiggede op mod himlen, så spurgte den lille pige "hvad er der sket", så fortalte kronhjorten at den var blevet jaget af kæmpen og ville tag en smut vej, men faldt og brækkede benet.
   Kæmpen kunne ikke finde mig, fordi jeg bed smerten i mig så kæmpen gav op.
   Den lille pige blev ked af det og det kunne kronhjorten godt se, så den sagde til den lille pige " du må ikke græde ", så den lille pige holdte op igen og spurgte hvad hun kunne gøre for kronhjorten at kronhjorten ville blive rask igen,
   så fortalte kronhjorten at oppe ved kæmpens borg groede der en svamp som kan helbrede brækket knogler og sådan 2 skulle kronhjorten bruge, men den kunne ikke sende den lille pige der op fordi det var for farligt for hende.
   Den lille pige kiggede på kronhjorten og sagde at hun ville hente nogle af de svampe, uanset hvor bange hun var for kæmpen, fordi kronhjorten var hendes bedste ven i verden.
   Så begav den lille pige sig op mod kæmpens borg, men da hun var ca. 500 meter fra borgen, kunne hun se at kæmpen var på vej ud af den store port på borgen, så hun skyndte sig at gemme sig bag nogle buske, der stod der ved siden af borgen, ca. 1 meter gik kæmpen forbi hende og standset op og kiggede sig omkring, men gik så vider ned af den sti han havde lavet igennem årene.
   Da den lille pige ikke mere kunne se kæmpen skyndte hun sig op og for at plukke nogle af de svampe, der kunne helbrede brækket knogler, men da hun skulle ned igen kunne hun høre at kæmpen var på vej op af stien igen, så hun skyndte sig ind bag nogle af de buske hun havde gemt sig bagved før, kæmpen nåede ikke at se hende,
   men han stoppede op og så at der manglede nogle af svampene og det blev han gal over og stampede hårdt i jorden, så den lille pige var ved at vælte ud fra den busk hun sad bagved.
   Kæmpen kiggede sig omkring, men kunne ikke se noget nogen steder.
   Da kæmpen gik ind af den store port igen, skyndte den lille pige sig ned af stien og hen til troldetræskoven hvor kronhjorten ligger.
   Da den lille pige så at kronhjorten så ud som om at den var død begyndte den lille pige at græde og det hørte kronhjorten og kiggede op, det fik den lille pige og skyndte sig hen til kronhjorten.
   Den lille pige spurgte kronhjorten om hvad hun skulle gøre ved helbredesvampene,
   så sagde kronhjorten at hun skulle koge noget vand og når vandet var begyndt at koge,
   Skulle hun proppe helbredesvampen ned i gryden.
   Da der var gået et lille stykke tid, var helbredesvampene klar til at bruge.
   Den lille pige spurgte kronhjorten "hvad skal hun nu gøre med helbredesvampene",
   så sagde kronhjorten at hun skulle mose dem og putte dem på dens brækkede ben og binde nogle blade en snor omkring.
   Den lille pige bandt helbredesvampene sammen med bladene omkring kronhjortens ben
   og da hun havde gjort det rejste kronhjorten sig op og gik lidt forsigtigt rundt imellem troldetræene, men på usikker ben.
   Kronhjorten kiggede på den lille pige og sagde mange tak for hjælpen, og at hun havde været en meget modig lille pige, når hun turde gå op efter nogle helbredesvampe oppe ved kæmpens borg og havde kommet helskindet hjem igen.
   Den lille pige blev helt genert og sagde til kronhjorten, hvad gør man ikke for en ven der såret og hun var meget bange for at kæmpen skulle opdage hende og tag hende med ind på borgen og spise hende som kæmpen gjort ved hendes forældre, det kunne kronhjorten godt forstå at hun var bange for, for det var kronhjorten også bange for at kæmpen skulle gøre, og at kronhjorten ikke skulle slippe levende fra kæmpen
   med det brækket ben .
   Da kronhjorten havde gået lidt rundt, lagde den sig ned i skovbunden for at hvile sig lidt,
   da den pludseligt hørte en meget høj lyd der kom nærmer og nærmer, kronhjorten genkendte den høj lyd og sagde til den lille pige " skynd dig at hoppe op på min ryg for kæmpen kommer denne vej ".
   Den lille pige skyndte sig op på ryggen af kronhjorten og de skyndte sig af sted,
   da de var kommet et stykke der fra, hvor de havde været kunne de se kæmpen,
   stod lige det sted hvor kronhjorten havde ligget og kæmpen havde fundet raster af helbredesvampene, som den lille pige havde taget oppe fra kæmpens borg og det blev kæmpen rasen over og kæmpen kiggede sig omkring for at finde den der havde gjort det, men kæmpen kunne ikke se den lille pige og kronhjorten, fordi de havde gemt sig ind imellem en masse buske og troldetræene.
   Da kæmpen var gået igen igennem troldetræskoven kom den lille pige og kronhjorten frem fra deres skjul, og den lille pige sagde til kronhjorten at det var meget tæt på og at hun var blevet meget sulten, så viste kronhjorten den lille pige hvor der var en masse bær og ugiftige svampe hun kunne spise.
   Da den lille pige havde spist lidt begyndte hun at blive meget træt, så fortalte kronhjorten at hun have kommet til at spise nogle bær, der hedder sovebær, men de er ikke farlig, så hoppede den lille pige op på ryggen af kronhjorten igen
   og faldt i søvn og kronhjorten tog den lille pige hjem til hvor hun boede og lagde hende i seng. Men da kronhjorten skulle til at hjem til sig selv hørte den kæmpen igen og besluttede at blive hos den lille pige, natten over for den havde ikke en chance, hvis den mødte kæmpen ude i troldetræskoven, for så ville kæmpen æde den.
   Den næste morgen vågnede den lille pige med et sæt for hun havde drømt, at hun var blevet taget til fange af kæmpen, men opdaget at hun var hjemme ved sig selv sammen med kronhjorten.
   Hun vågnede kronhjorten og spurgte, hvad den lavede der hos hende og kronhjorten svarede hende, at den havde hørt kæmpen ude i troldetræskoven,
   da den skulle hjem og var bange for at blive ædt af kæmpen, derfor havde den sovet hos hende. Den lille pige kunne godt forstå at kronhjorten var blevet hos hende i nat.
   Kronhjorten gik ud fra den lille piges hjem og gav sig til at strække sig for der var ikke ret meget plads inde i troldtræet og den lille pige var sulten og spurgte kronhjorten om den også var sulten og det var kronhjorten, men først ville den lille pige se på kronhjortens ben, for at se om det var begyndt at hele
   og det var helet på kun en nat og det syntes den lille pige var mærkeligt, for det havde hun aldrig set før, så sagde kronhjorten at sådan virker helbreds svampen.
   De begav sig ud for at finde noget af spise og da de havde fundet det sted kronhjorten havde vist den lille pige, så så kronhjorten noget stort og hvidt på jorden, den lille pige kiggede på kronhjorten og spurgte "hvad er det der ligger der henne" og kronhjorten skyndte sig der hen og stoppede op og så at det var en ugle,
   der var fløjet ind i et træ og beskadet sin ene vinge.
   Kronhjorten spurgte uglen om den var ok og uglen forsammen da den havde ligget stille
   og spillet død for at kæmpen ikke skulle opdage den, men da uglen så at det var en kronhjort og en lille pige rejste uglen sig op på sine ben og tog sig til sin beskadet vinge, uglen kiggede på kronhjorten og så at den var forbundet på sit ene ben og spurgte om kronhjorten havde nogle helbredssvampe, oppe fra kæmpens borg som den kunne få til sin beskadet vinge for den turde ikke gå op efter nogen, fordi den var bange for kæmpen.
   Men det havde kronhjorten ikke og det blev uglen ked af at høre, så sagde den lille pige, at hun ville tage op efter nogle helbredssvampe til uglen, men da uglen hørte det lo uglen og sagde at det var for farligt for sådan en lille pige, så blev kronhjorten vred og sagde så kunne den selv hente dem, for den lille pige var er en meget modig pige,
   for hun havde hentet nogle helbredssvampe til den da kronhjorten havde brækket sit ben.
   Uglen blev helt stum og kiggede først på kronhjorten og så hen på den lille pige med store øjne, og sagde at det ikke var sådan ment.
   Uglen undskyldte over for dem begge to og spurgte den lille pige, pænt om hun ikke godt ville hente nogle helbredssvampe, til den for så kunne den flyve igen og fange noget at spise.
   Den lille pige kiggede på kronhjorten og sagde at hun kun ville gøre det på en betingelse og det var at uglen skulle bo oven over hendes hjem, så hun kunne kigge på dens vinge for at se om den var begyndt at hele og det gik uglen så med til og så kunne uglen jo tude når den så kæmpen vandre rundt i troldetræskoven og advare de andre dyr og kronhjorten og hende, det syntes uglen var en god ide.
   Da det var ved at blive mørkt begav den lille pige sig op mod kæmpens borg og der plukkede hun nogle helbredssvampe, men da hun skulle til at gå tilbage, hørte hun uglen tude meget højt og hun nåede lige i skjul, da hun så at kæmpen kom gående op af stien og kæmpen stoppede op og brølede " HVEM HAR TAGET AF MINE HELBREDSSVAMPE ", men den lille pige blev sidden bag busken og rystede af skræk.
   Så kunne hun se en lille hare kom hoppende hen imod kæmpen og svarede at det var den der havde taget nogle af kæmpens helbredssvampe fordi den mor var blevet meget syg, så brølet kæmpen " AT NU VILLE KÆMPEN ÆDE DEN LILLE HARE ", men inden kæmpen havde set sig om, var den lille hare løbet sin vej og det blev kæmpen rasende over og stormede ind i sin borg og blev der i nogle dage, den lille pige skyndte sig ned til kronhjorten og uglen for at fortælle lige hvad der var sket og uglen skreg af skræk og kronhjorten kiggede på den lille pige og så at hun havde en flænge i sin pande og den blødte meget.
   De helbredessvampe den lille pige havde med tilbage, kogte kronhjorten og moste dem til både uglens vinge og den lille piges flænge i panden.
   Da kronhjorten havde forbundet både uglen og den lille pige sagde kronhjorten " nu var der sengetid " og at den blev der i nat hos uglen og den lille pige.
   Næste morgen var uglen væk og det syntes den lille pige var mærkeligt, men det syntes kronhjorten ikke, for den havde set uglen svæve over troldetræskoven efter noget mad den kunne spise.
   Da uglen var kommet tilbage kunne den lille pige se at uglens vinge var helet og at hendes ejen flænge i panden var også helet på en nat.
   Kronhjorten spurgte den lille pige og uglen om hvad de skulle gøre ved den store kæmpe, så sagde uglen at de kunne slå kæmpen ihjel, men det ville den lille pige ikke, fordi kæmpen også skulle havde lov til at leve, men hun havde lagt mærke til at kæmpen kun havde et øje lige midt i panden og det kunne de ramme med et spyd og gøre kæmpen blind, for så kunne kæmpen ikke æde os mere.
   Det syntes uglen og kronhjorten var meget god ide.
   Den lille pige fandt sit fars gamle spyd frem og så nærmer spydet og så at det trangere til et nyt skaft, og det blev så skiftet ud og så var det klar til brug, men den lille pige skulle sidde i et af troldtræerne, der hvor kæmpen gik forbi den næste dag, før hun kunne stikke spydet i kæmpens øje for at gør kæmpen blind.
   Næste dag sad den lille pige oppe i troldtræet og ventede på kæmpen og pludseligt hørte hun kæmpen der kom lige i mod det troldetræ hun sad i.
   Den lille pige satte sig sådan, at hun vente lige mod kæmpens øje og da kæmpen stod lige ud for troldetræet , stak hun spydet lige ind i kæmpens øje og kæmpen begyndte at skrige meget højt og baskede rundt med sine arme og ben.
   Den lille pige var nær ved at blive ramt af kæmpens ene arm, da kæmpen begyndte at baske rundt, så hun skyndte sig ned af troldetræet og hen til kronhjorten og uglen som ventede på hende.
   Da den lille pige var kommet hen til kronhjorten og uglen spurgte de i kor " hvad skete der så med kæmpen, for de havde hørt et meget højt skrig ", så fortalte den lille pige, hvad der var sket, kronhjorten og uglen var lige ved at tabe deres øjne ud af deres hoveder af forskrækkelse og så sagde den lille pige, nu kan kæmpen ikke mere gener dem, for nu kunne kæmpen jo ikke se mere.
   Så sagde kronhjorten, at der også var to andre kæmper, nemlig den blinde kæmpes brødre. Den lille pige spurgte kronhjorten, hvor boer de to andre kæmper.
   Kronhjorten svarede at de boer om på den anden side af den blinde kæmpes borg
   og der boer de i to store borge med masser at grønt græs og helbredssvampe,
   så hvis de engang skulle komme til skade med deres arme eller ben, kunne de hente nogle der, for der var ikke flere at hente oppe ved den blindes kæmpes borg.
   Uglen kiggede ned på den lille pige og kronhjorten og sagde at der ville den aldrig flyve hen, for det var med sikkerhed at man blev til kæmpe foder.
   Næste dag vågnede de tre ved en masse larm ude i troldetræskoven og der så de, de to kæmper som kom brølende med ordrerne " HVEM HAR STUKKET VORES BRORDERES ØJE UD OG HVIS DE FIK FAT I DEM DER HAVDE GJORT DET VILLE DE SLÅ DEM IHJEL".
   Det gav et stort gip i den lille pige, for det var jo hende der havde gjort det ved kæmpens øje, hun kiggede først på uglen, den træk på sine vinger og bagefter på kronhjorten og kronhjorten spurgte den lille pige " hvad der var i vejen " så sagde den lille pige at det jo var hende der havde gjort det.
   Så sagde kronhjorten " og hvad så, den kæmpe havde fortjent det, fordi kæmpen ikke kunne ladevær med at jage alle dyrene i troldetræskoven ".
   Så sagde uglen " at det havde kronhjorten ret i, fordi kæmper plejer kun at æde bær og andre slags planter ".
   Den lille pige kiggede på dem begge to og sagde " hvad skal vi så gøre ved de to andre kæmper ".
   Kronhjorten forslog at de kunne sige til kæmperne at de ikke viste hvem der havde gjort det eller fortælle kæmperne sandheden, men det ville uglen ikke høre tale om, for så kunne de risiker at blive slået til plukfisk eller være endnu ædt og det ville uglen ikke.
   Kronhjorten kiggede på den lille pige og spurgte " hvad vil du gøre ", den lille pige sagde " det ved jeg ikke ". Uglen og den lille pige var blevet sulten, men turde ikke gå ud for at finde noget at spise, for kæmperne var der stadigvæk, de sad ikke ret langt væk fra den lille piges troldetræ og de ville ikke røbe hvor de boede, for så kunne kæmperne jo ødelægge hendes troldetræ, så havde de ikke noget at bo i.
   Da kæmperne var gåede, kiggede uglen oppe fra sin udkigs post og så at der ikke var nogen kæmper at se, så begyndte uglen at tude på den lille pige og kronhjorten, at nu var der ingen fare på færre mere. Den første var kronhjorten der kom ud fra troldtræet og så den lille pige, men hun tøvede for hun var bange for at kæmperne gemte sig et eller andet sted inde i skoven, men det sagde uglen " at det gjord de ikke for den havde set kæmperne gå over på den anden side af den blindes kæmpes borg ", så de kunne spise i fred, og så gik de alle tre ud for at finde noget at spise undtagen uglen den brugte sine vinger. Uglen spiste et par mus, og den lille pige og kronhjorten spiste nogle bær.
   Da de skulle til at gå igennem troldetræskoven hørte de pludseligt uglen tude meget højt og det kunne kronhjorten ikke forstå for den havde ikke hørt nogen lyde, da den lille pige kiggede længer ind i skoven kunne hun se uglen hang i en net som var hængt mellem to troldetræer og der sad uglen godt viklet ind i nettet og kunne ikke komme fri, så skyndte kronhjorten og den lille pige sig der hen, men det var for sent,
   for kæmperne havde hørt uglen skrige og kæmperne var på vej hen for at tage uglen ud af nettet før kronhjorten og den lille pige kunne befri den.
   Da kæmperne havde taget uglen ud af nettet prøvede uglen at bide og krasse for at komme fri fra kæmperne, men kæmperne havde en stor sæk med, hvor de puttede uglen ned i, for at tage den med hjem for at æde den. Da kæmperne begav sig hjem, fik kronhjorten en god ide, den fortalte den lille pige " at det eneste de kunne, var at tage op på kæmpernes borg og befri uglen inden kæmperne åd den ".
   Det ville den lille pige godt være med til.
   Da det var ved at blive mørkt, begav den lille pige og kronhjorten sig op til kæmpernes borg, for at befri uglen. Men det var ikke så let at gøre, fordi den ene af kæmperne holdte vagt ved den store port, så sagde kronhjorten " at de måtte forsøge at lokke den store kæmpe væk fra den store port så de kunne komme ind på kæmpernes borg ".
   Så så kronhjorten en lille hare der sprang rundt inde i skoven.
   Kronhjorten begyndte og sige nogle forskellige lyde for at få haren til at kigge hen til dem, og efter 3.de lyd kiggede haren hen hvor de stod og spurgte " hvad de ville ", så forklarede kronhjorten haren at deres ven uglen var blevet taget til fange af kæmperne og om den ville hjælpe dem med at få kæmpen væk fra den store port, det ville haren lige tænke over, så sagde den lille pige " at det var der ikke tid til, for det var ædetid for kæmperne og de ville gerne redde uglen inden den bliver ædt af kæmperne.
   Så sagde haren " hvad får den ud af det ", så sagde kronhjorten " at uglen aldrig vil mere spise hare for det skulle den nok sørge for ", det gik haren så med til, og så begyndte haren og drille kæmpen som stod foran den store port og kæmpen begyndte at løbe efter haren. Haren løb længer og længer ind i skoven og kæmpen løb efter, for kæmpen tænkte at det kunne være læggert at få haresteg til aftensmad i sted for en ugle for den skulle først koges og der efter plukkes for fjer, men en hare skulle bare steges over ilden.
   Kæmpen tænkte ikke på hvad dens brødre havde sagt at han skulle blive stående uden for den store port og holde vagt til de kaldte på ham når de skulle æde.
   Da den lille pige og kronhjorten kunne se at kæmpen blev, minder og minder inde i den dybe skov, skyndte de sig over til den store port og kryb ind under den og befandt sig i en stor sal, hvor der var en masse billeder af kæmper og tre kæmpe stole og et kæmpe bord hvor de tre kæmper skulle sidde og æde de dyr, de havde fanget i løbet af dagen.
   Der var også en masse bure med mange forskellige dyr, der var rådyr, mus, pindsvin, og en masse forskellige fugle, men de kunne ikke se deres ven uglen, så sagde den lille pige da hun fik øje på en stor gryde der stod og kogte, " at hun tror at de var kommet forsent, fordi hun kunne se et par ben stikke op fra gryden ", så skyndte kronhjorten sig hen til gryden og så ned i den, men det var ikke en ugle der lå der nede i det var en anden slags fugl, pludseligt hørte kronhjorten en lyd fra en sæk der hang over gryden, det var uglen som sagde en lyd fra sig, kronhjorten satte sine gevir ind under sækken og lagde den på gulvet, så den lille pige kunne åbne den og ud af sækken trillede uglen helt fortumlet.
   Pludseligt hørte den lille pige de to andre kæmper komme hen af en af de andre gange på borgen, hen mod dem så de skyndte sig at lukke alle burene op så alle dyrene kunne slippe fri og de skyndte sig ud under den store port for at komme i sikkerhed i den dybe troldetræskov. Da kæmperne var kommet ind i den store sal opdagede de at alle burerne var tomme og de blev så rasende at de smadderet alt inde i den store sal og begyndte at kalde på deres bror som skulle stå vagt uden for den store port, men han svarede ikke og det kunne de to andre kæmper ikke forstå, for han var der for et øjeblik siden.
   Men den 3.de kæmpe var jo langt inde i den dybe troldetræskov, så han kunne ikke høre dem. Den lille pige og kronhjorten skyndte sig af sted til den lillepiges hjem med uglen, for uglen var meget forkommen efter den havde hængt over den kogende gryde.
   Den lille pige lavede noget mad og noget koldt at drikke, så uglen kunne komme sig over det chok den havde fået oppe på den store borg.
   Da de havde spist, sagde den lille pige til kronhjorten " om de ikke skulle putte uglen til ro til næste morgen, for at den kunne få det beder og bagefter gå ud for at se hvordan de andre dy har det ", det syntes kronhjorten at det var en god ide, men da de skulle til at forlade den lille piges hjem kunne de høre de tre kæmper fare rundt ude i troldetræskoven. Da de kiggede ud af døren kunne de se at kæmperne forsøgte at fange nogle af dyrene, men dyrene var for hurtige for kæmperne.
   Kæmperne faldt over træstubbe og grene der var faldet ned fra træerne og de var meget sulten, men de kunne ikke fange nogle af dyrene, så de måtte gå sulten hjem igen.
   Det blev den lille pige og kronhjorten glade for at se, fordi så kunne de være i fred så længe for kæmperne.
   En dag opdagede den lille pige at der var så stille ude i troldetræskoven, så hun sendte uglen højt op i himlen, for at se hvad der var sket, da uglen kom tilbage, fortalte uglen " at den store borg var jævnet med jorden og at kæmperne var væk.
   Det blev den lille pige glad for at høre, fordi så kunne alle dyrene og hende selv leve i fred og ro i troldetræskoven til deres dages ende.
   Sådan gik det så for den lille pige i troldetræskoven.