En blåbær tur
   Det kom sig en eftermiddag inde i Ry Nørreskov, at en Nisse var på vej ud for at plukke blåbær og han gik rask til selvom det på et langt stræk gennem skoven gik opad.
   Endelig nåede han lidt forpustet op til toppen af skovstien, og på lang afstand så han ræven stå nede ved korsvejens brændestabel, med en rød nissehue i munden. ( Kogle og Fluesvamp) røg det ud af Nissen, den har spist Mynte. Mynte var hans ældste datter og det var hende han var gået ud for at hjælpe med blåbærplukningen.
   I samme øjeblik Ræven fik øje på Nissen, slap den huen og satte i fuld fart op mod stedet hvor han stod. Nissen havde forlængst beregnet hvor langt der var hen til det nærmeste træ, og næsten som ræven følte den havde tænderne i Nissen, smuttede han om bag ved træet.
   Inden ræven kom sig oven på den manøvre, var han kravlet op på en stor gren uden for rævens rækkevidde. Ræven havde sat sig til at vente, og Nissen var godt klar over hvad det betød.
   I en fart fik han fat i sit grønne pusterør, og nede fra lommen tog han et af gangen, de røde rønnebær for at putte dem i munden. Nissen fyldte munden godt op med bær og så begyndte der et sandt bombardement af rønnebær ud gennem pusterøret og lige ned på ræven.
   Det var noget der gjorde av i pelsen og efter den første mundfuld rønnebær, var ræven på vild flugt med halen mellem benene.
   Pusterøret kom på plads i lommen og Nissen kravlede ned. På vej ned mod brændestablen kom Myntes lyse hår til syne øverst oppe.
   (Honning og Snefnug) råbte Nissen og strakte begge hænder i vejret af glæde. Jeg troede noget helt andet.
   Da Mynte havde fået sin hue på begav de sig hjemad, og blåbærrene måtte vente til en anden dag.