For at forstå historierne om Aksel må man først vide lidt om nullerfolket. De fleste har nok hørt om og helt sikkert mødt et medlem af nullerfolket, de kaldes som regel nullermænd, men er også kendt som uldmus, støvkaniner og fe drys.
   Mange ved ikke at nullerfolket er et folk og at eventyr er det de er bedst til - ikke fortælle eventyr, nej de er allerbedst til at være på eventyr - og nå ja, så er de vældig gode til at kende de allerbedste mennesker. For hvad mange ikke ved er, at nullerfolket kun kan være sammen med mennesker der er ærlige, kærlige og med masser af sund fornuft. Så møder du en nuller næste gang du stikker hånden i lommen, så smil og vær glad og husk ikke at klemme alt for hårdt, det er uhøfligt.

Nå, med denne lille læring om nullerfolket er det ikke så svært at forstå, hvordan de kan være så gode til at opleve eventyr af allerbedste slags.

Så nu kan vi begynde at fortælle lidt om Aksel.
   Aksel er som allle nullerdrenge det kærlige og særlige produkt af far-nuller, mor-nuller, fe-støv, universel magi, rester af tidligere eventyr og fremtidige huller i dybe lommer.

Hvis der er noget der er særligt ved Aksel, så er det måske nok, at han fra en meget tidlig alder har været ualmindelig dygtig til at finde de helt rigtige lommer til de mest fantastiske store eventyr, men også de små eventyr kan være fantastiske. For eksempel, de der hygge-/dovnedage - i de bedste og blødeste hjørner i dynebetræk, hos familier der er virkelige mestre i at syvsove, have dynen med i sofaen, krumme med lune boller eller kage, alt sammen mens snakken går og der måske fortælles historier - det er gode dage.
   Men de store eventyrdage, åh alle de store spændende eventyr ... Blandt andet slog Aksel en tid følge med en knægt der var vanvittig god til at finde musehuller. det vides ikke helt hvordan, men bagerst i køkkenskabene, langs paneler i kælderen, ved en havehæk og under trærødder - den knægt fandt musehuller mange steder. Det var spændende at undersøge hjemmet fra kælder til kvist og snige sig rundt i haven. Aksel og musehulfindermesteren var også i skoven, hvor de så og hørte mange dyr, så allerede som helt lille oplevede Aksel mange eventyr. Men ellers blev den første barndom brugt på at gå i skole og på mange mavekildrende hurlumhejture i tørretumbleren.

Da Aksel skulle begynde i skolen, så fandt han en fold i et flot gult fløjlshårelastik og så fulgtes Rikke og Aksel ad i skole og der fik han styr på både at læse og skrive, men han synes at matematik var mest spændende. Historietimerne var nogenlunde, men der bliver aldrig fortalt noget om nullerfolket eller deres mange eventyr, så måske du en dag skulle foreslå undervisningsministeren at sørge for at nullerfolket kommer med i historiebøgerne?

Efter skolen begyndte Aksel sådan for alvor sit liv som eventyrer. Han var på tur med en landevejsridder, han havde ganske vist ingen rustning, men det er også godt det samme for de har ingen gode lommer til nullerfolk. Men i al fald gik Aksel og landevejsridderen fra Skagen til Hesnæs som, hvis du altså ikke lige har været der, ligger på det østlige Falster, og der er både det kønne fiskerleje og stranden, der er skabt til at bygge sandslotte på. Så der både fiskede og badede de og byggede sandslotte, der blev pyntet med smukke muslingeskaller og sten. Aksel har også været med en arkæolog og hun fandt både guldmønter i den jyske muld og potteskår på Antorini.
   En tid fulgtes han med et postbud og sikke mange breve, fra de fjerneste egne af jorden og nogle fra henne om hjørnet, som de bragte ud til en masse glade mennesker, der var meget glade for både breve og fine farvestrålende postkort. Og så var der altid hundekiks i postbuddets lomme, og det er noget som også nullerfolk kan lide, men Aksel var aldrig ked af at dele - han er nemlig helt vild med dyr og især hunde.

Aksel har også været gode venner med en lystfisker, men bare mellem os - han synes at der var alt for mange timer stående i waders i åer, der synes han altså at det var bedre og en del tørrere, siddende i værkstedet og binde de flotteste fluer. Derudover har Aksel været på universitetet og lært om kvarker, permafrost og genbrug af bioaske - det er der ikke mange der forstår noget af, og det kan godt give hovedpine at tænke for over den slags, Aksel er heller ikke helt sikker på at han har forstået det hele. Som du nok kan forstå, er Aksel meget berejst og han har lært en hel masse.
   Så hvis du vil vide hvordan man finder musehuller, guldmønter eller gode strande, hvis du vil have lektiehjælp og mere at vide om nullerfolkets bidrag til verdenshistorien, eller hvis du vil have en god følgesvend på dine egne eventyr, så spørger du bare Aksel. Eller du har måske allerede din egen nullerven?