For 150 år siden på øen Als, boede der to Nisser i den samme skov. Dog havde drillerierne mod hinanden og lysten til at være sig selv, fået den ældste Nisse til at flytte ind til byen.
   Nisserne havde aftalt at de skulle mødes i skoven en gang hvert år inden jul og når dagen kom, var det altid by nissen drillerierne gik værst ud over. På et punkt var de forskellige fra andre nisser, deres skæg var stadig sort og det var de bestemt ikke stolte af.
   Nu nærmede tiden sig, da de igen skulle se hinanden og i årets løb var den ældre nisses skæg blevet hvidt.
   Puha hvor vil, skovnissen blive misundelig når han får øje på det hvide skæg. Og ganske rigtig, det første han spurgte om var, hvordan pokker det skæg var blevet så hvidt.
   (Guf og Godter ) tænkte bynissen, inden han med overbevisning i stemmen sagde.
   " Jo, jeg fik forleden et råd af en gammel klog ugle, du skal begrave dit skæg i en sne bunke og stå helt stille, med skægget i bunken natten over, så vil det være hvidt når du trækker det ud næste morgen."
   Skovnissen med det sorte skæg, glemte helt at drille den dag, og såsnart gæsten var taget hjem, gik han i gang med at lave en snebunke uden om sit skæg.
   Nissen stod musestille hele den lange nat. Selvom det var så koldt, at den røde hue blev stiv af rimtåge, så holdt han ud, ved tanken om det hvide skæg . Endelig fik Nissens lidelser ende, da morgensolen kiggede ind mellem træerne.
   " Nu sker det." Råbte skovnissen rystende af kulde, idet han langsomt trak skægget ud af sne bunken. Det var ikke helt nemt at få det frosne skæg fri, men langt om længe var det helt ude.
   Ved at se på skægget som stadig var sort, måtte skovnissen med et smil i øjet erkende, at han var taget godt og grundig i skægget af den ældre byNisse.