Der var engang, en lille nisse som var blevet ramt at et blackout. Han var ude af stand til at huske, hvordan det var sket og hvornår det var sket. Han bestemte sig for, at rejse ud i verden og finde ud af, hvem han var, og hvad hans livsgøremål var.
   Først kom han til en lille skov. Han kigge forundrende på de mange fine træer, og særligt fik han øje på grantræerne, som stod, og strittede med deres mange grene pyntet med grannåle, ja endog var der nogle med grankogler. - Psssst sagde han, i håb om at de kunne høre ham.
   - Jeg ved ikke hvem jeg er, eller hvor jeg skal hen, sagde han. En lille viskende stemme svarede, - du er en nisse, og du skal til nissebal.
   Nissen kiggede op, og så et meget fint grantræ, der svajede lige hen imod ham.
   - Hvor er der nissebal? og hvad er en nisse?
   - Du skal tage mig med, sagde træet, og viste ham hvor han skulle hugge på stammen for at fælde det.
   Den lille nisse tog sin økse, fik træet lagt ned, og fik det på sleb. Så begav de sig afsted til byen.
   De nåede frem til en stor legetøjsforretning som vrimlede med voksne mennesker uden børn. Unge som gamle hentede dukker, biler, spil og alverdens fantastiske legetøj ned fra hylerne, de gik til kassen for at betale, her fik de tingene pakket ind i det flotteste papir, det blev bundet med gavebånd, som krøllede flot og var i alle mulige farver.
   - Nøøøøøj sagde nissen - hvad er det, de laver? Den lille nisse dirrede af glæde og spænding.
   - Det er gaver til børnene, sagde træet. Julemanden kommer også med nogen, sagde træet og kunne næsten ikke lagde være med at grine.
   - JULEMANDEN! råbte nissen, og tabte nissehuen. Hvem er det?
   - Det er den flinkeste mand i hele verden. Ham skal du møde.
   Så gik de af sted, for at finde julemanden.
   De kom til en kæmpestor bygning, den var så stor, at nissen ikke kunne se andet end en stor hvid væg.
   - Waaaooo. Sagde nissen bor julemanden her.
   - Nej sagde træet, det her er en kirke.
   - Nøøøj den er flot, tror jeg, sagde nissen. Skal vi så til nissebal her
   - Nej sagde træet.
   - Hvad skal vi så her, spurgte nissen. Han ville så gerne ind, men forstod ikke at træet, ikke var lige så imponeret.
   - Hvad er en kirke? Skal vi ikke ind?
   - Jo sagde træet, det skal vi, men du skal være helt stille, og du må ikke stille spørgsmål, før vi kommer ud, er det en aftale?
   Nissen nikkede, også satte grantræet en gren i døren. Det lænede sig tilbage og døren begyndte at knirke, træet lå næsten vandret i luften, da døren langsomt begyndte åbne.
   Nu blev nissen lidt bange. - skal vi ikke bare finde ham julemanden og smutte, sagde han.
   - Nej, nej du skal lige se her først.
   Først kom de ind i det store våben hus, her så de endnu en kæmpestor dør. Grantræet tog igen sin gren og holdt i døren, det lænede sig tilbage, og langsomt gik døren op med en voldsom knagen.
   Nissen stod helt stille, mens hans mund blev større og større. Grantræet holdt på nissens kæbe et øjeblik, så pegede det mod en lille udstilling, som stod ved alteret. Det var en mor og en far, der sad ved siden af en lille krybbe, hvor et lille barn lå i. Rundt om stod tre mænd med kapper, og et får lå i høet.
   - Hvem er julemanden, spurgte nissen.
   - Ikke nogen, svarede træet.
   - Jamen hvad laver vi så her, sagde nissen, og lød lidt mere irriteret, end han havde lyst til.
   - Det er Jesus, der ligger i krybben, sagde træet
   - Nååååå så forstår jeg det hele, sagde nissen, og rettede på nissehuen.
   - Altså Jesus er julemanden, sagde nissen stolt
   - Nu skal du ikke spørge mere. Det var vi blevet enige om ik', sagde juletræet, og hoppede hen til krybben for at stryge det lille barn blidt over kinden med sin lille fine grangren.
   Nissen forstod ingen ting. Den begyndte at trippe utålmodigt med sine små træsko, så det gav genlyd i hele kirken - jeg vil finde julemanden, sagde han, og vendte sig om for at gå.
   Træet sukkede dybt, og gik med nissen ud af kirken.
   - Hvad handlede alt det der om, spurgte nissen, og pegede mod kirken - hvorfor skulle du hænge over den lille unge? Og hvad laver vi her, når julemanden ikke er her? Hvad har det her med mig at gøre? var, var, var.
   Nissen følte sig bange, træt og sulten. Han følte en så voldsom træng til risengrød, at han rystede, og begyndte at savle.
   - Vi må hellere finde noget at spise, sagde træet, og hjalp den lille nisse op, som var faldet sammen i en snedrive. - så fortæller jeg, dig det hele.
   De fandt et lille hus, hvor det duftede så dejligt af vanilje, kager og kanel. Nissen blev fyldt med ny energi. De listede sig ind i huset og op på loftet.
   - Jeg vidste det, sagde træet
   Midt på gulvet stod en stor skål med risengrød, der var strøet kanel på og i midten, lå den dejligste smørklat, nissen nogen sinde havde set.
   Nissen kastede sig over grøden. Han smaskede, og brummede veltilpas, og pludselig kunne han huske det hele. Han huskede hvordan, han var blevet glemt i julekassen, hvordan han var røget på loftet i den store kasse, efter at alle hans venner var blevet stillet frem i stuen, hvordan ensomheden havde fået hans lille nissesind til at gå i sort.
   -NU VED JEG, HVEM JEG ER! Skreg nissen og kastede sig op i luften, han lavede en baglæns saltomortale -JUBIIII det er JUUUUUL. Jeg kan huske det hele
   Nissen trak i træet - vi må ned i stuen nu! Sagde nissen. Juletræet nikkede, og de listede sig ned i stuen.
   Nissen hoppede op i snelandskabet, træet stille sig op af væggen i entreen.
   Pssst sagde nissen - hvad var det, du ville fortælle mig.
   Det må du få at vide næste år, for nu skal jeg pyntes. - God jul lille nisse, vi ses.