Uglen på Egeskov slot.
   På Egeskov slot havde man i gamle dage en jægertradition den 18 december. Det var dagen hvor man tyndede ud i den alt for store fuglebestand af Alliker og Råger. Til lokkefugl, brugte slotsskytten en gammel Hornugle som sad i et fuglebur der var lavet af smedejern.
   Øverst var der en ring, og i denne blev der fastgjort en krog.
   Buret med Uglen blev hængt ud på en tyk gren, der rakte et godt stykke ud over vandet i voldgraven.
   I løbet af nogle timer havde den gamle Ugle samlet en stor flok Alliker og Råger til en drabelig skælde ud koncert, i de omkringstående træer. Skytten var lige kommet ned fra træet, og på vejen over til slottet smilede han tilfreds, ved tanken om eftermiddagens årlige tradition.

Et stykke derfra, bagved en stor myretue stod der en Nisse, og inden skytten gik ind på slottet var Nissen oppe i træet, på vej ud hvor uglen hang.
   "Nu skal du ikke sidde der og kukkelure mere." Sagde Nissen, idet han lagde sig på maven på tværs af grenen og med et snuptag, havde han trukket slåen fra og åbnet lågen.
   "Så er resten din beslutning." Hviskede han.
   Den gamle Ugle havde altid siddet i buret, men nu skulle det være, den hoppede fra sin pind og hen i åbningen.
   Nissen satte sig tilrette inde ved træstammen og nu ventede han spændt på, at fuglen fik sin frihed. Uglen lod sig falde, samtidig med at den slog sine vinger ud, men ak, inden den nåede at bevæge dem, susede den lige ned i vandet i voldgraven og druknede.

"Den kunne hverken flyve eller svømme," Sagde Nissen højt til sig selv på vej ned af træet og fortsatte, i medens han løb forbi myretuen, på vej væk fra sin uheldige oplevelse.
   " Det er ikke altid god gerning, bliver belønnet som forventet."