Kære Naia

Jeg læser Mathias' dagbøger i den svage eftermiddags solnedgang. Han landede på sydsiden af denne ø, fulgte vejen til havnen og besteg bjerget. Han fandt ikke hulerne eller satte mærker på nord-siden. Jeg tror det er derfor hans forståelse af øen har fejl og er ukomplet. Han stod ved kanten af klippen og tænkte hurtigt over hvordan han skulle springe. Men så igen, han havde ikke mine grunde. Mathias' bog var ikke taget ud fra biblioteket siden 1974. Jeg besluttede at ingen ville savne den imens jeg tog den under frakken og undgik bibliotekarens stirren på vej ud. Hvis emnet er besynderligt, så er forfatterens litterære stil endnu mere mærkelig. Det er ikke ord fra en stabil og troværdige rapporter. Måske er det mere passende at min sidste partner i disse sidste dage skulle være en stjålet bog. Skrevet af en døende mand.

Disse øer i horisonten, er jeg sikker på er lige som denne: intet andet mindre end relikvie af en anden tid. Sovende giganter, somnambulisme guder der lå ned for at drømme en sidste gang.


Fuglene lander her ikke længere. Det har jeg opdaget i år. De syntes at have slået hånden af dette sted. Måske er det forsvinden af fiskepopulationen, måske er det mig. Da han først landede her, Skrev Mathias at dyreflokkene var syge og deres hyrder var af de laveste af de elendige klasser som befolker disse Hebride øer. 300 år senere selv de er forsvundet.
   Mathias rapporterede legenden om en hellig eneboer, der søgte ensomhed af den reneste form. Angiveligt sejlede han fra fastlandet i en båd uden bund så alle havets monstre kunne snakke med ham. han måtte have været skuffet over deres knævren. Måske nu hvor alt der hjemsøger havet er skraldet fra tankerne, ville han finde mere ro. De siger at han kastede sine arme åbne i en dal på sydsiden og en klippe åbnede sig for at give ham husly; de siger at han døde 116 år senere af feber. Hyrderne efterlod ham gaver for munden af klippen. Men Mathias rapporterede at de aldrig havde set ham. Jeg har efterladt mine gaver, men som dem virker jeg som et ligegyldigt emne for hans ensomhed.