Anton er en lille mus, som er hvid og sort.
   Han bor i et stor træ ude i en skov, hvor der også bor andre dyr.
   Anton skulle over og besøg en af hans rigtige gode venner, som er et pindsvin som hedder Geo.
   Geo havde ligget syg og Anton ville se hvordan Geo havde det.
   Da Anton begav sig ud i skoven fik han øje på en stor fugl oppe i træet og han blev meget bange, for han havde set den før og han vidste også godt hvad det var for en fugl, det var en stor ugle og ugler spiser mus, så han havde med god grund til at være bange.
   Anton måtte gå en stor omvej for at komme over til Geo, og da han var kommet over til Geo pustede og stønnede han, da han bankede på Geo's dør og da Geo åbnede døren skyndte Anton sig ind for den store ugle havde fuldt efter han hele vejen.
   Geo spurgte Anton om hvorfor han var så forpustede, så forklarede Anton hvorfor, så kunne Geo godt forstå det. Geo lavede noget te til Anton, så han kunne falde lidt til ro.
   Da de havde sidde lidt, spurgte Anton, Geo hvordan han havde det og Geo fortalte, at han havde ligget syg i en hel uge og at han havde fået det meget bedre nu.
   Da Anton skulle hjem fulgte Geo ham, for den store ugle sad stadigvæk oppe i træet og kiggede ned på jorden efter hvornår Anton kom ud igen.
   Der blev den store ugle snydt, for det var Geo der kom ud fra træet og ikke Anton, for han hang under Geo på hans mave i tryghed.
   Da Anton var kommet hjem, tilbød han Geo noget te og nogle kager, det ville Geo ikke havde, han ville heller havde nogle snegle eller regnorme, men det havde Anton ikke for sådan nogen spiste han jo ikke.
   Så tog Geo hjem igen, da Geo var kommet hjem sad den store ugle der stadigvæk, så spurgte Geo den om hvad den ventede på, så sagde uglen som hed Holger at han ventede på den lille hvide og sorte mus som den set gå ind der hvor pindsvinet bor. Så begyndte Geo at grine og sagde at så kunne uglen vente længe for han havde lige fuldt ham hjem, og det blev uglen sur over og fløj sin vej.
   Anton var ved at rede sin seng, da det pludseligt bankede hårdt på hans dør og han skyndte sig at løbe ud for at åbne den, og der stod en lille hunmus og pustede og stønnende, hun bad om at komme ind og Anton skyndte sig at lukke hende ind for han vidste at der var en stor ugle der ude i skoven.
   Da den lille hunmus havde siddet lidt, spurgte Anton hende hvad der var galt og den lille hunmus fortale at der var en stor ugle som havde udryddet hendes familie og hun var undsluppet dens skarpe klør, så hun skyndte sig her hen til ham fordi hun havde hørt at han var sådan en sød mus.
   Det måtte han give hunmusen ret i, så spurgte Anton hunmusen om hvad hun hed og hun svarede: Sofie.
   Sofie havde en familie på 6 og de var alle blevet taget af uglen Holger, så hun var meget ked af det.
   Det kunne Anton godt forstå, så han tilbudte Sofie at hun kunne bo hos ham, indtil at hun fandt et andet sted at bo og det sagde hun Ja tak til.
   Som tiden gik blev Anton forelskede i hunmusen Sofie og hun var også blevet forelskede i Anton,
   men de vidste ikke hvordan de skulle sige det til hinanden.
   Så tog Anton hen til sin gode ven Geo og spurgte ham til råds.
   Geo fortalte en ligene historie som han havde oplevet, da han for nogle år siden også havde mødt et hun pindsvin og var blevet forelskede i hende og han turde heller ikke at fortælle hende det, men så fandt han ud at hun også var forelskede i ham og de blev kærester, men for et år siden mistede han hende ude på den store vej, hvor hun blev dræbt.
   Så kiggede Anton på Geo og kunne se at han blev ked af det, men Geo gav ham et råd, som var at han skulle plukke en buket blomster til hende og fortælle hende at han er blevet forelskede i hende og se hvordan hun regerer på det, så sagde Anton at det ville han gøre og begav sig hjem ad igen, men så fik han øje på den store ugle Holger, men uglen Holger havde ikke fået øje på ham, fordi uglen Holger var ved at spise et eller andet, hvad kunne Anton ikke se, så han skyndte sig hjem til Sofie med en buket blomster.
   Da Anton var kommet hjem kaldte han på Sofie, men hun svarede ikke og det kunne han ikke forstå, for da han tog hjemme fra var hun der, men nu var hun ikke.
   Men hvor kunne hun være gået hen? Så så han at hendes overfrakke var væk og så kom han til at tænke på uglen Holger, som sad og spiste noget, han håbede bare ikke at det var Sofie, uglen Holger sad og spiste.
   Sofie var også gåede hen til Geo få at spørge til råds, men var blevet bange for uglen Holger der sad oppe i træet lige over Geo's hus, men hun så også at uglen Holger sad og spiste noget, så hun skyndte sig hen til Geo og spurgte om Anton havde været der og det sagde Geo ja til, men han var lige gået hjem til hende.
   Det kunne Sofie ikke forstå, for hun havde ikke mødt ham, men hun så at uglen Holger sad og spiste noget og hun var bange for at det kunne være Anton.
   Geo så på hende med store øjne og sagde at han ville gå ud og spørge uglen Holger om hvad han var ved at lave og det gjord han så, og uglen Holger fortalte at det han var ved at spise en rotteunge som han havde fangede få et par timer siden og spurgte Geo om hvorfor han spurgte, og Geo sagde ikke for noget og gik så ind igen og fortalte det til Sofie og hun blev så lettede at hun begyndte at græde og det kunne Geo godt forstå, for han kunne se at Sofie var forelskede i Anton.
   Sofie spurgte Geo hvordan hun skulle fortælle Anton at hun var forelskede i ham, så sagde Geo at hun skulle tage nogle kogler med hjem til Anton og bage en kage til ham ud af dem, men da Sofie skulle hjem var uglen Holger færdig med at spise og han var stadigvæk sulten, men Geo tilbød Sofie at hun kunne sidde sig, under hans mave, så skulle han nok følge hende hjem.
   Så Sofie satte sig fast på maven af Geo og så gik de hjem til Anton, på vejen tog Sofie nogle kogler med.
   Da Sofie kom hjem, omfavnede Anton hende så hun blev forskrækket og skyndte sig ud i køkkenet for at bage en kage til Anton, så Anton nåede ikke at give Sofie den buket blomster han havde plukket til hende.
   Men han ville ikke forstyrre hende ude i køkkenet for han så at hun havde nogle kogler med hjem og han plejede også at tage nogen med hjem, når han skulle lave kager, så han viste at Sofie var ved at bage kager til dem, men han tog fejl for det var kager til ham for at hun kunne fortælle ham, at hun var forelskede i ham, men det vidste han jo ikke, som hun heller ikke viste at den buket blomster var til hende.
   Da Sofie var færdig med at bage kage til Anton gik hun ind til ham og sagde til ham at hun havde noget at fortælle ham og bad ham om at sidde sig ned i stolen og det gjorde han og begyndte at lytte til Sofie og hun fortalte ham at hun var forelsket i ham og blev rød i hovedet og så gav hun ham den kage hun lige havde bagt. Anton havde også noget han ville fortælle hende og så fortalte Anton Sofie at han også var forelsket i hende og gav hende blomsterbuketten og blev selv rød i hovedet, så skyndte Sofie sig over til Anton og satte sig i stolen sammen med ham og kyssede ham lige på munden og Anton kyssede igen, så fra den dag var de blevet kærester. Den næste dag tog Anton og Sofie over til pindsvinet Geo og ville fortælle ham at de var blevet kærester, men Geo var ikke hjemme, på hans dør sad der en seddel hvor der stod: "Er taget på en lang ferie for at besøge familien i en anden skov." Det syntes Anton at det var underligt, for det havde Geo ikke fortalte noget om, da han var over ved ham i går.
   Så gik de hjem igen, men på vejen havde de mødt en due og den spurgte om de havde set pindsvinet Geo, for den skulle snakke med ham, så fortalte de duen at de havde læst en seddel på hans dør hvor der stod, at han var taget på ferie for at besøge hans familie, så da duen fik det af vide fløj den sin vej uden at sige tak for det.
   Så skyndte de sig hjem for det var ved at blive mørkt og de kom til at tænke på uglen Holger så det løb koldt ned af deres små rygge, da de var kommet hjem satte Sofie en kande te over og varmede et stykke kage til dem begge to.
   Anton var ved at være træt så han ville gå i seng, men så kom han til at tænke på at hans seng ikke var stor nok til to, så han måtte først til at lave en større seng før han kunne ligge sig til at sove.
   Så han gik ud bag det store træ og hentede nogle pinde til at han kunne lave en ny seng af. Da han havde samlede den nye seng kaldte han på Sofie og hun kom hurtig ind til ham og så den store seng, og så sagde Anton at det var også hendes seng forfremtiden.
   Nu kunne de sove sammen, og de kunne varme hinanden i den store seng.
   Næste morgen vågnede de ved at der var en masse ballade uden for, så Anton skyndte sig ud af sengen og hen til døren og åbnede den på klem, og der så han en stor maskine med en stor sav på, som var ved at fælde alle træerne, men der var et stykke hen til hans træ, så han skyndte sig ind til Sofie og fortalte hende hvad han så ude i skoven.
   Sofie begyndte at græde for hvor skulle de nu bo og hvor skulle pindsvinet Geo bo og alle de andre dyr bo.
   Nu kunne Anton høre at maskinen komme nærmer og nærmer, så han skyndte sig at pakke noget tøj ned i en kuffert og de nåede lige i sidste øjeblik ud af bagdøren inden at deres træ blev fældet, og med et brag lå deres træ der langs med jorden.
   Nu gjaldt det om at komme væk i en fart, for ikke at de blev mast under hjulene på den store maskine, så de skyndte sig af sted, hen over stok og sten.
   Da de var kommet langt væk fra skoven mødte de pindsvinet Geo og han så forbavset ud og spurgte dem om hvad de lavede der, så fortalte de Geo at deres hjem var jævnet med jorden også hans hjem, og det blev Geo meget ked af at høre for det var hans barndomshjem der hvor han var blevet født.
   Det blev Anton og Sofie kede af at høre, men de havde jo også mistede deres kære hjem.
   Så drog de tre ud for at finde et nyt hjem, hvor de alle tre kunne være.
   På turen begyndte Sofie at få ondt i sin mave, men det var ikke mavepine for hun havde ikke spist noget giftigt, pludseligt siger Geo at han tror at Sofie er gravid.
   Det blev Anton glad for at høre for så skulle de snart havde små unger, og så måtte de skynde sig for at finde noget at bo i, langt om længe fik Geo øje på et meget stort træ ude i det fjerne og de skyndte sig alt hvad de kunne der hen.
   Da de var kommet der hen kiggede de op af det store træ og sagde at dette er vores nye hjem og det blev det så. Et par dage efter fik Sofie to unger og de var så søde at Anton ikke kunne lade dem være i fred, når de skulle sove eller havde mælk.
   Pindsvinet Geo blev deres legeonkel for han rullede sig sammen til en halvkugle og det syntes ungerne,
   at det var sjovt og ungerne voksede sig store.
   Så pludseligt en dag kom Geo ikke til morgenmad og det kunne Anton og Sofie ikke forstå, så de gik ind på Geo's værelse og så at Geo ikke var stået på endnu.
   Anton gik hen til Geo's seng og så at Geo var sovet stille ind og det blev han meget ked af og fortalte Sofie og ungerne det.
   Sofie begyndte at græde meget, men de fik taget pæn afsked med Geo ved hans grav ude bagved deres nye hjem som Geo ville begraves bagved når han engang døde. Geo var også meget gammel og meget svag efter han havde været syg.
   Nogle dage efter pindsvinet Geo's død, begyndte deres liv foralvor, ungerne var blevet store og ville flytte hjemme fra og det fik de så lov til, men på en betingelse at de passede på den store ugle Holger og det skulle de nok, men så en dag kom den ene unge hjem og fortalte at den havde set den store ugle Holger havde taget hans bror i sine skarpe klør og begyndte at spise ham, så han kunne ikke nå at redde ham, og det blev Anton og Sofie meget kede af at høre, fordi det var jo en af deres unger, så bad de den anden unge om at passe meget på og det lovede han og så tog han af sted igen.
   De næste dage blev Anton meget syg af sorg og havde feber og Sofie kunne se at Anton var ved at dø, så hun lavede te ud af en meget giftige svamp til dem begge to for at de kunne drikke den sammen.
   Næste dag kom deres unge tilbage til dem for at blive sammen med dem og der fandt han dem sammen i sengen og de var døde begge to, han lugtede til det tekop som gift teen var i og kunne se at de havde drukket den og for ikke at han skulle være alene tilbage og blive spist af uglen Holger drak han også af teen og døde.
   Og sådan endte historien om Anton den lille mus.