Før i tiden var folk lidt naive. De troede på en gud (selvom de ikke kunne blive enige om om han hed Gud, Allah, Budda eller Videnskab).
   De kunne blive så uenige om at de gik i krig over, hvem der havde ret. Det var en mærkelig tid, for deres gud var ikke en de kunne se, eller en der kunne fortælle dem hvad de skulle gøre.
   Måske var det derfor de var så uenige. Det var jo lidt svært at finde ud af hvem der havde ret, når man ikke ligesom kunne efterprøve det. Det gjorde at alle var meget forvirrede og rendte rundt og levede deres liv på mange forskellige måder.
   Nogle mente at deres Gud bad dem om at få alle andre til at tro på ham. Nogle mente at han var ligeglad og de gjorde bare hvad de selv ville. Nogle mente at han ville have at de skulle finde ud af alt muligt (det var ham Videnskab). Dengang var folk så bange for at dø, at de prøvede at leve uendeligt. Ja, det lyder dumt, ikke? Når de blev syge, skulle de "kureres", fordi det ville være "forfærdeligt" at dø.
   Dengang var der noget der hed "Internet", der gjorde at man kunne snakke med alle folk i hele verden. Det mindede lidt om den terminal vi får vores instrukser fra. Men når man kan snakke med alle mennesker i hele verden bliver det hurtigt uoverskueligt. Tænk hvis man skal tale med dem alle sammen på engang. Forestil dig det. Det går jo ikke! Inden Indexet kom og holdt styr på os alle sammen, var det op til folk selv at sende billeder ud på "Internettet" af dem selv. Det blev noget mærkeligt noget hvor folk prøvede at overgå hinanden med at se dumme ud. De tog også billeder af deres mad og katte. I det hele taget skal vi være glade for at vi ikke levede dengang.
   Heldigvis vågnede vores Herre op fra Rlyeh og fjernede alt det forvirrende. Altså, der gik nogle år med ufred, fordi mange af de naive mennesker dengang ikke kunne forstå hvor godt alting ville blive, hvis de bare fulgte Ham. Mange blev ristet i dybderne af en Sloar, kan jeg fortælle dig, inden De Ældstes Ro blev etableret.
   Det var inden de gamle guder kom og satte sig omkring bordet i Rlyeh sammen med Ham. Og lad nu være med at græde over at Mor skal spises i morgen. Det er en stor ære for mig, din uvorne knægt. Gør mig stolt og voks op som en produktiv træl for vores Herre Chtulhu. Må hans tentakler dingle forevigt. Ia Ia Cthulhu nu fhtagn.