Hej. Mit navn er Albert. Jeg er en halv meter høj, og jeg har altid en sjov hue på med kvast for enden. Kan I gætte hvad jeg er for en? Jeg er en vaskeægte nisse! Jeg ved godt at vi altid gemmer os for jer mennesker, men jeg synes det er på tide at I får et kig ind i nissernes verden. Altså MIN verden. For at forstå min historie rigtigt, er der nogle ting som er vigtige at vide om nisser. I kender os nok bedst fra de drillerier vi går og hygger os med i julen, har jeg ikke ret? Jeg har endda ladet mig fortælle at I har en nisse i jeres klasse. Det er Sigurd. Han er en rigtig bandit! Men det er ikke ham jeg skal fortælle om.
Altså... I kender nisser som de her små drillepinde som laver ballade i julen, ikke? Det er kun en lille del af det vi render og laver. Nisser er magiske - Vi har nemlig ikke knogler ligesom jer mennesker, men tryllestøv indenunder huden. Det er derfor vi er magiske. Problemet er bare: for at solen kan skinne så fint, kræver den også en masse en masse magi. Den magi får den så blandt andet fra os nisser. Det betyder så vi har allermest magi lige omkring december måned. Det er også derfor vores dragter bliver så fine og røde. Ser I; når en nisse fødes, svøbes den ind i den flotteste blå nissedragt. Dragten i sig selv har nemlig ingen magi, men når nissen får den på, bliver den fyldt med magi - lige så meget magi som nissen indeholder. Hvis det er i juletiden, skinner magiens røde farve strålende igennem, men hvis det er en anden måned i året, ja, så er der kun nok magi til at gøre dragten lilla.
Udover vores magi, så kan nisser opdeles i 2 grupper: Vi har drillenisserne i den ene gruppe og så har vi arbejdernisserne. Arbejdernisserne er så dygtige til at lave legetøj og andre så finurlige ting, så de bruger hele året på at arbejde, forberede og klargøre. Hvis det ikke var for dem, ville I ikke kunne få alle de fine gaver som I får "af julemanden". Det er nu ikke helt fra julemanden. Alle de små pakker man
kan få før juleaften er tit fra nisserne. Hvis de lige har en lille ting til overs, eller har lavet en lille ting bare for sjov, så hopper de på det første og bedste rensdyr, og finder en ledig julestrømpe eller pakkekalender at putte tingen i. Det er også fordi at julemanden sover hele året indtil december, for at samle energi og magi nok til den hektiske nat mellem d. 23. og 24. december. Alle de dejlige decemberdage op til juleaften bruger han til at kigge sine lister og breve igennem. Den kære mand sover slet ikke hele december måned. Så er det jo godt at vi nisser er til.
Hov! Jeg glemte at fortælle om drillenisserne. Men det er jo også dem I kender bedst. De kan ikke sidde stille længe nok, til at lave noget, nogen børn ville blive glade for, så de får lov til at fjolle rundt og lave jule-løjer.
Hmm.. Hvad mangler jeg? Jamen rensdyrene kender I til. De har lige magi nok til at kunne flyve hurtigere end lyset - Men igen, KUN i december måned! Udover det, går de bare rundt på jorden og hygger, så det kan faktisk godt være at nogen af jer har set nogle rensdyrene? Det er nemlig de eneste af vores væsener som er helt uden magi resten af året. Det er også derfor I kan få lov til at se dem. Magi forsvinder nemlig når mennesker kigger på det. Det er også derfor man ikke må kigge direkte op imod solen. Så ville dens magi forsvinde, og den ville ikke kunne lyse alting så fint op.
Nu tror jeg at I har fået alt det at vide som I har behov for, for at jeg kan fortælle min lille historie. Jeg tror nemlig ikke I har hørt historien om hvordan Rudolf fik sin røde næse? Der var egentligt et uheld, men det viste sig jo at være en god ting for julemanden, den dag da tågen faldt tungt over himmelen.
Nå, men det var en af dagene lige før jul. Jeg havde siddet og arbejdet på en fin strikketrøje til Sofies Onkel Jens.
Nårh ja, jeg har glemt at fortælle jer at jeg er en arbejdernisse. Men det er jeg altså, og en ret klodset en af slagsen. Jeg var lige blevet færdig med trøjen, og jeg synes faktisk selv at den var blevet rigtig fin. Jeg var på vej over til vores pakke-station, hvor vi pakker alle gaverne ind, men jeg var alt for optaget af at kigge på de andre fine ting der blev lavet, at jeg ikke så hvor jeg satte mine fødder. Jeg trådte lige oveni en bananskræl, så jeg faldt lige ned i vores store karbad! Jeg kom heldigvis ikke til skade, så jeg skyndte mig op igen. Trøjen var plask våd, og den høje varme i arbejdsrummet, fik trøjen af det reneste uld til at krympe helt ind. Den krøb i løbet af få sekunder ind, fra en trøje til en fuldvoksen mand, til en trøje som kun en dukke ville kunne passe. Så var det jeg tænkte, at jeg lige ville smutte en tur ned til Line som var rigtig glad for at lege med dukker. Jeg vidste nemlig at hun havde en fin julesok til at hænge. Jeg skyndte mig ud til Rudolf, som stadig kun var et lille rensdyr dengang. Han var fuld af krudt, og lige så klodset som jeg selv, så vi var hurtigt blevet gode venner. Rudolf blev rigtigt glad da jeg fortalte ham at vi skulle ud på en flyvetur, og vi skyndte os afsted. Der var langt fra nordpolen og helt til Danmark, for det lille rensdyr, så han var rigtig udmattet da vi kom frem. Han stod på taget og fik vejret mens jeg smuttede ned til Lines sok. Det tog ikke ret lang tid, og Rudolf var stadig forpustet da jeg kom tilbage. Han var ikke så glad for at vi skulle skynde os tilbage, men det var vi jo nødt til, for ellers fik jeg jo ikke lavet trøjen til den kære onkel Jens.
Jeg fik overtalt ham til at flyve tilbage hurtigt. Jeg tror aldrig han havde fløjet så hurtigt før. Jeg var rigtigt stolt af ham. Da vi i det fjerne, kunne se stangen midt på Nordpolen, var det som om Rudolf fik lidt ekstra energi, for han fløj pludselig meget hurtigt. På et splitsekund kom vi fra 5 km fra den, og lige ind i den! Det var ligesom man ser i tegnefilm:
Han landede lige inden pælen, og det lykkedes ham at stoppe helt op, men jeg fløj videre. Direkte ind i pælen med en arm og et ben på hver side, og hovedet lige ind i pælen. Jeg var meget svimmel - små rensdyr fløj rundt omkring mit hoved, da Rudolf spurgte om jeg var okay. Jeg kunne ikke rigtigt svare, men da jeg kiggede ned, var der lidt blod i sneen. Jeg nåede kun lige at se at det var der, før Rudolf stak sin næse på min. Jeg kunne ikke forstå hvad han lavede. "Du har blodnæse, jeg stopper blødningen". Jeg grinede lidt, fordi jeg synes, det virkede lidt underligt. at han stoppede blødningen med sin næse... Men han var jo ikke så stor, så han havde ikke lært at bruge sine klove som hænder endnu. Jeg har fortalt jer, at indeni nissers kroppe er der magi, så det var ikke blod der kom ud, men magi. Vores ord for hvad det hedder, er bare ikke til at sige for jer, så jeg synes det er nemmere at sige blod.
Vi stod mod næserne mod hinanden i nogle minutter, indtil min næse stoppede med at bløde. Da jeg igen kiggede på Rudolf, var hans næse blevet helt rød og lyste som et fyr. Al magien som var rendt ud af min næse, var gået lige ind i hans. Det viste sig, at rensdyrs næser er rigtig gode til at holde på magi, og det var ikke nok til at jeg manglede noget. Jeg syntes at Rudolfs næse var blevet rigtig fin, men da han kom ind til de andre rensdyr, gjorde de bare nar af ham, og kaldte ham en klovn. Rudolf blev meget ked af det, og gemte sig i tre hele dage i sin bås. Jeg havde sagt mange gange undskyld for at have gjort hans næse rød, men lige lidt hjalp det. Jeg tror han ville have blevet i sin bås længere, hvis ikke Julemanden havde været streng. Det var nemlig blevet juleaften, og Julemanden havde brug for alle sine rensdyr til at flyve sin kane. Modvilligt tog han med dem på turen. Det viste sig jo også at være en god ting, for lige præcis dén nat var det som om himmelen havde lagt en dyne af tåge over hele himmelen.
Resten af historien kender I jo godt, så den vil jeg ikke fortælle. En anden god gang vil jeg også gerne fortælle flere af mine nissehistorier, men ikke nu, fordi der er nogle dejlige børn som har været stille og lyttet så længe, at jeg tror liiiige jeg skal lave en ting eller to på nogle gaver.
Kan I have en rigtig dejlig jul, og husk at være ekstra søde og rare ved hinanden, for vi ser det hele, og nogen skal jo have de ting vi har til overs. Det kunne også godt være at I kunne ligge en lille pebernød frem til mig, for jeg kan sige jer, at nissen Albert kan rigtigt godt lide pebernødder.