Den lille fisk boede i en stor sø sammen med sin familie, hvor der var en masse andre fisk.
   En dag ville den lille fisk ud og lege med de andre små fiskeunger, men så sagde hans far, at han skulle passe på for der var mange store fisk som spiste små fisk der ude, og det lovede den lille fisk sin far at det skulle han nok passe på, men den lille fisk fik ikke at vide af sin far, hvordan den store fisk så ud.
   Så da den lille fisk svømmede af sted mødte han en meget stor fisk, og den lille fisk blev meget bange, og det så den store fisk og spurgte den lille fisk om, hvad han var bange for. Den lille fisk svarede den store fisk, at hans far havde sagt at han skulle passe på de store fisk som spiste små fisk. Så spurgte den lille fisk den store fisk om den spiste små fisk, og det svarede den store fisk nej til, for den spiser kun tang og andre vandplanter.
   "Det var så et held for mig," sagde den lille fisk, "så kan jeg jo godt svømme videre hen til mine venner og fortælle dem, at du ikke gør dem noget, for du er også deres ven."
   Det kunne den store fisk godt give den lille fisk ret i. Men den store fisk sagde til den lille fisk at de ikke kunne stole på de andre fisk for der var nogle af dem der spiser små fisk og det kan man ikke se på dem. Så blev den lille fisk bange igen og spurgte den store fisk, hvordan kan vi se forskel på dem. Så sagde den store fisk, at den eneste forskel de kunne se på dem var at kigge på deres mund, for hvis de havde tænder i deres mund skulle de passe meget på, og så viste den store fisk sin mund og den havde ingen tænder og det blev den lille fisk glad for at se.
   Så sagde den lille fisk farvel til den store fisk, men inden den lille fisk svømmede væk, spurgte den store fisk den lille fisk, om den ikke kunne hjælpe den, for den havde en fiskekrog i sin rygfinne. Det ville den lille fisk godt, men fiskekrogen sad godt fast. Den lille fisk rykkede frem og tilbage i fiskekrogen, men fiskekrogen rykkede sig ikke en millimeter hverken den ene vej eller den anden vej. Så spurgte den store fisk, om den lille fisk ikke kunne få hjælp fra nogen af de andre små fisk. Det ville den lille fisk lige finde ud af og så skyndte den lille fisk sig af sted hen til de andre små fisk og spurgte, om de ikke godt ville hjælpe hans ven som havde en fiskekrog i sin rygfinne, men så spurgte en af de små fisk, den lille fisk, om hvor stor den fisk var, og den lille fiks svarede, at den var en stor fisk som ikke havde nogle tænder i sin mund og den kun spiste tang og andre vandplanter. Så ville de små fisk gerne hjælpe den lille fisk' ven og så skyndte de sig der hen hvor den store fisk var og da de små fisk så den store fisk blev de bange for de havde ikke regnet med at den var så stor, men så sagde den store fisk:
   "I skal ikke være bange for mig, for jeg spiser jer ikke."
   De små fisk hjalp hinanden ved at den lille fisk tog fat i fiskekrogen og de andre små fisk hev hinanden i deres haler og så kom fiskekrogen også ud og den store fisk blev meget taknemlige over det, for nu kunne den svømme over alt i søen uden at hænge fast i noget hang ned i søen. Den store fisk takkede mange gange de små fisk og spurgte, om den kunne gøre noget for dem, det eneste den store fisk kunne gøre for dem var at holde vagt ved deres legested, så de kunne lege i fred for de andre fisk som der var i søen, og det ville den store fisk gerne. Da der var gået nogle dage fik den lille fisk at vide, at hans ven var forsvundet og det kunne den lille fisk ikke forstå, hvor han var blevet af. Så fik den lille fisk at vide at den store fisk var blevet set oppe i den anden ende af søen sammen med en anden stor fisk som viste sig at være hans kone og hun ventede sig med hans små unger. Så blev den lille fisk glad igen for så havde den store fisk det jo godt, indtil den dag at den lille fisk så den store fisk meget ked af det. Så spurgte den lille fisk, hvad der var i vejen. Så fortalte den store fisk, at han havde ledt efter sin kone, men kunne ikke finde hende og at han havde fået fortalt at der var en stor fiskehejrer ved søen og den havde taget hans kone og spist hende og hans unger. Det blev den lille fisk meget ked af at høre og han blev meget bange for så kunne hans familie også være i fare på grund af den fiskehejrer og måtte den store fisk give den lille fisk ret i. Så skyndte den lille fisk sig hjem og så at hans familie var væk.
   Den lille fisk blev så vred på fiskehejrerne, at han sværgede at nu ville han tage hævn og det gjorde han så, ved at lokke fiskehejren ud på den dybe søbund, så den store fiskehejrer ikke kunne bunde og der druknede den og så var alle fiskene glade igen, for de ville ikke miste deres familie til fiskehejren. Den lille fisk vidste ikke hvad den skulle gøre, for den havde jo ikke nogen familie mere som kunne tage sig af ham. Den næste dag efter at fiskehejrerne var død spurgte den store fisk den lille fisk, om han ville være hans søn og det ville den lille fisk gerne. Men så en dag mødte den lille fisk en anden stor fisk med tænder i sin mund og den lille fisk vidste ikke hvad han skulle gøre, for han stod ansigt til ansigt med den anden store fisk. Den anden store fisk sagde til den lille fisk:
   "Du ved godt hvad der skal ske nu ikke?"
   Der svarede den lille fisk:
   "Nej det gør jeg ikke."
   Den anden store fisk sagde:
   "Nu vil jeg spise dig."
   Men da den anden store fisk åbnede sin mund stak den lille fisk en stor sten i munden på den og så kunne den anden store fisk ikke lukke sin mund igen, så sagde den lille fisk:
   "Så kan du måske lære at man ikke må spise små fisk mere."
   Den anden store fisk mumlede et eller andet, men det forstod den lille fisk ikke og tog den store sten ud igen, så sagde den anden store fisk, at den gerne ville lære at spise tang og andre vandplanter, hvis den lille fisk ville hjælpe den, og det ville den lille fisk gerne lære den. Så lærte den lille fisk den anden store fisk at spise tang og andre vandplanter.
   Det blev den store fisk glad for at høre, at den lille fisk havde lært den anden store fisk at spise tang og andre vandplanter og nu håbede den store fisk at den lille fisk kunne lære de andre store fisk med tænder i deres mund at spise tang og andre vandplanter og det lykkes for den lille fisk.
   For nu spiste alle de store fisk tang og vandplanter undtagen en, den ville stadigvæk spise de små fisk og det kunne den lille fisk ikke lide at høre og skyndte sig hen til sin store ven og spurgte ham til råds og den store fisk svarede:
   "Det eneste den lille fisk kunne gøre var at slå den ihjel."
   Men det ville den lille fisk ikke, fordi der var tale om en meget gammel fisk som var meget snu og kunne lugte fare fra lang afstand, så det kunne den lille fisk ikke gøre.
   Så kom der en af de andre fisk med et andet godt råd, det var at alle de andre store fisk skulle passe på de andre små fisk til at den gammel fisk var død af sult og det syntes den lille fisk var en god ide.
   Så fra den dag passede de andre store fisk på de små fisk. Så til sidst døde den gammel fisk af sult.
   Den lille fisk voksede sig større og større for hver dag der gik og blev selv til en stor fisk som sin stedfar. En dag fik den lille / store fisk øje på en smuk hun fisk og den lille / store fisk besluttede at hun skulle blive hans kone og det blev hun så og en da fik den lille / store at vide at hans kone skulle havde unger og det blev den lille / store fisk glad for. For nu skulle han også til at blive far.
   Og så startede det hele forfra med livet i søen.