Forskellige metoder til bekæmpelse af Nosferatu
   Der er omtrent lige så mange metoder til bekæmpelse af Nosferatu, som der er lande, der er plaget af dette uvæsen. Jeg har kun beskæftiget mig med fænomenets udbreddelse i Europa; men det findes uden tvivl også i Asien, Afrika og Amerika. Tilfældene er mest hyppige i Østeuropa, omend jeg ikke kan forklare hvorfor. Det kan dog skyldes, at Østeuropa har en overordentlig blodig historie.

1. Korset er det mest probate middel mod Nosferatu. Korset symboliserer jo i høj grad det godes magt; og endskønt jeg ikke mener, at Nosferatu ubetinget er det ondesrepræsentant, så er korset et overordentligt stærkt middel i kampen. Jeg har dog kendskab til et tilfælde, hvor en rabbiner har bekæmpet en "Motzetz Dam", som detteuvæsen kaldes på hebræisk. Jeg går derfor ud fra, at også en
   Davidsstjerne kan bruges i striden mod denne menneskehedens svøbe. Om det samme gælder for den islamiske halvmåne, skal jeg ikke kunne sige, da jeg aldrig har hørt om noget sådant. Men da også den er symbol på en religion, er det muligt.

2. Næst efter korset er genstande af sølv de mest anvendte våben hos dem, der efterstræber Nosferatu. Sølv er et symbol på lys og renhed og har været det så langt tilbage, som mennesker har tænkt i de baner. En kniv af sølv, eller en kugle af samme materiale, kan dræbe en udød. I visse lande har man den tradition, at omtalte kugle skal støbes af arvet sølv. Man gør dog klogt i at overlad støbningen til en bøssemager, dadet ellers kan komme én selv til skade.

3. Næsten alle ved, at Nosferatu kan dræbes af en stage gennem hjertet. Denne stageskal helst drives ind med højst tre slag, da den udødes skrig ellers kan risikere at tilkalde dens menneskelige hjælpere. Hvad angår stagens beskaffenhed, så skal denvære tilspidset og solid. Hvidtjørn er den foretrukne træsort hos mange, hvilket hænger sammen med, at Kristi tornekrone ifølge myten var af hvidtjørn; men også røn,helst flyverøn, kan bruges. Røn har i mange århundreder været brugt som et afværgende middel mod alt ondt.

4. Hvis man ønsker at forhindre Nosferatu i at komme ind i sit hus, har man forskelligemidler til sin rådighed, frem for alt salt, hvidløg, hørfrø og vilde roser. Hvidløg kanindtages eller hænges op ved vinduer og over døre; salt og hørfrø kan strøs ved alleveje ind i huset, og de vilde roser kan hænges op ligesom hvidløg. Samtlige dissemidler kan også anvendes til at binde Nosferatu til dens grav eller til at forhindreden udøde i at bruge graven igen. Også hostien kan bruges til dette formål, men manbør betænke, at der i mange samfund ses ret alvorligt på misbrug af hostien. En heltanden ting er, at Nosferatu ikke kan træde ind i et hus, med mindre han eller hun iforvejen er inviteret af en eller anden i husstanden. Det er formodentligt derfor, at desom oftest snylter på deres egne slægtninge.

5. Jern er endnu et middel, som jeg imidlertid nærer lidt mistro til; men man bør ikkelade noget uforsøgt. I Rumænien har man brugt, og bruger måske stadig, at gennembore den udødes bryst og øjne med jernforke; og i Ungarn er det skik at slå jernsømgennem tindingerne, når man har pælet den pågældende Nosferatu. I forbindelsemed, at det mange steder betragtes som bedst at afhugge den udødes hoved, skalgraverens spade være det allerbedste redskab til samme afhugning. Jeg indskyder hersom en sidebemærkning, at mange soldater af mit bekendskab har fortalt mig, at enspade er er godt nærkampvåben.

6. Rindende vand er vel ikke direkte et våben; men Nosferatu er ude af stand til at krydse rindende vand ved egen kraft, vel fordi det klare vand er endnu et renhedssymbol. Mange steder foretrækker man, når den udøde er bragt til behørig ro, at bringe kisten enten i rindende vand eller på et sted omgivet af rindende vand. Vandetskal være i bevægelse; det nytter ikke noget med stillestående vand.

7. Ild. Jeg er ikke ganske sikker på, at Nosferatu kan tilintetgøres udelukkende vedaf ild, men jeg vil anbefale, at de jordiske rester brændes, når Nosferatu er uskadeliggjort. Man bør imidlertid sørge for, at alle, jeg siger udtrykkeligt alle, rester bliver fuldkommen ødelagt. Efter brændingen vil jeg personligt foretrække, at asken bliverkastet i et vandløb.

Her vil jeg tilføje en liste over de metoder til udryddelse af Nosferatu, som er brugt i de mest plagede lande. Man vil se, at der kan være ganske store forskelle fra land til land.

Rumænien: Dette land er så hårdt plaget af vampyrer, at man kunne fristes til at tro, atfænomenet er opstået der. I Zarnesti bruger man den ovenfor nævnte jernfork og uddyber graven, før man atter begraver Nosferatu. I Romanati stænker man hans/hendes ligklæder og ejendele og Nosferatu selv med vievand, før man begraver kisten og hugger den formodede vampyr i småstykker og
   brænder vedkomne. Andre steder i Rumænien fjernes Nosferatus hjerte og skæres i to stykker.

Bulgarien: Her ynder man at spærre Nosferatu adgangen til dens grav med en blandingaf menneskelige ekskrementer og urter og overlader det i øvrigt til den lokaleheks at finde vampyrens grav. Her har man også den ejendommelige tro, at Nosferatu skal kunne fanges i en flaske, som derpå proppes til med en splint af et helgenbillede og kastes på et bål, som skal brænde i et vist antal dage.
   Jeg har dog aldrig set denne skik anvendt i praksis.

Polen: I Polen bruges den traditionelle pæling, men man har tillige den besynderlige ide, at hvis man opsamler Nosferatus udstrømmende blod, blander det med mel, bager det til brød og giver folk dette brød at spise, vil de resten af livet ikke kunne angribes af Nosferatu. Jeg vil afstå fra at anbefale denne metode.

Ungarn: Som før nævnt er det ungarerne, der anvender søm slået gennem tindingerne, når pælingen har fundet set.

Grækenland: I selve Grækenland brænder man det afhuggede hoved, på Kreta kogerman det, og i Makedonien overhældes vampyren med kogende olie og får et søm slået i navlen. Især øen Santorin skal være så plaget af Nosferatu, at grækernes ordsprog: "Send en vampyr til Santorin" svarer til vores: "at give bagerbørn brød".

Albanien: Også albanerne foretrækker spidning, men i dette land benytter man sigmest af en daggert med korsformet fæste.

Dalmatien: Her benyttes, som så mange andre steder, en tjørnegren til spidningen.

Bayern: Når man har aflivet Nosferatu, anbringes en mønt, tilsyneladende af sølvi dens mund. Om dette har relation til den klassiske Charonsmønt, ved jeg ikke.

Preussen: Tilsyneladende er det skik i dette prosaisk indstillede land at anbringe hørfrø i en formodet vampyrs kiste; man mener, at vampyren skal tælle samtlige frø, før den kan forlade kisten, og det kan den ikke nå, indensolen står op igen.

Der findes andre, mindre kendte, lokale variationer, så som: fylde vampyrens mund medcitroner, slå søm i halsen, afhugning af tæerne og, i visse lande, at slå et søm gennem dens tunge, ud fra den teori, at den så ikke kan suge blod. Kast aldrig vrag på et råd fra de lokale, som har problemet inde på livet og måske langt tids erfaring med bekæmpelsen af det. Husk også, at f.eks. bønnebøger, religøse statuetter og lignende i en snæver vending kan anvendes som kampmidler, fordi de repræsenterer det godes magt.