Om at finde Nosferatu
Før du kan gøre det af med Nosferatu, skal du imidlertid finde hans eller hendes grav. Det hedder sig nogle steder, at Nosferatu skal hvile i sin hjemegns jord, men det er overdrevet. En hvilken som helst kiste på et hvilket som helst sted, der er mørkt nok, er godt nok for disse væsner. Du kan heller ikke altid regne med at finde dem på kirkegårde. Jeg har været ude for at finde hele to Nosferatuer i en ubrugt kælder på en bondegård i Frankrig. Hvad angår kvindelige Nosferatuer, så tag dig særligt i agt for dem. Jeg har stor respekt for kvindekønnet, men disse kvindelige uvæsner vil, hvis du har fået trængt
dem op i et hjørne, spille svage og elendige, for i næste øjeblik at springe i struben på dig, og de er, i denne tilstand, stærkere end nogen levende mand.
Man må altså finde Nosferatus tilholdssted, og der er flere måder. Lad os begynde med at antage, at der er mistanke til en bestemt person, og at denne persons grav findes på den lokale kirkegård. Så er fremgangsmåden følgende: gå ud til graven og undersøg jordsmonnet. Er der huller, evt. som musehuller? Eller er der mange små huller, som dem myrer benytter, i jorden over graven? Undersøg for en sikkerheds skyld, at disse huller ikke skyldes mus og myrer. Få dernæst myndighedernes tilladelse til at åbne graven, og hvis din mistanke bliver bekræftet (symptomerne beskrevet i "Vampyren, eller Nosferatu, den udøde.") foretag da det fornødne.
Men regn som sagt ikke med at finde Nosferatu på kirkegården. Hvis du bliver tilkaldt og stillet overfor et tilfælde af denne plage, undersøg da alle egnede skjulesteder på egnen: huler, hvis sådanne findes, ubeboede huse, ubenyttede kælderrum, offentlige bygninger, der er uden opsigt om natten; ja, sågar mausoleer på kirkegårde, hvis sande indehavere jo ikke kan protestere.
Hvis den formodede Nosferatus grav ikke udviser den ovenfor beskrevne symptomer, findes der i bl.a. Rumænien en metode, som jeg vil kalde "hestemetoden", og den findes i to forskellige versioner.
Den første version lyder sådan: få fat en hvid hingst, den skal være helt hvid, og før den ind på den kirkegård, du har mistanke til. Træk hesten frem og tilbage forbi samtlige grave. Hvis hesten på et eller andet tidspunkt nægter at passere en grav eller giver sig til at skrabe i jorden på den, undersøg da denne gravs indhold. Jeg har set metoden anvendt et par gange, og den holder som regel altid stik.
Version to af hestemetoden: tag atter en hingst, men denne gang skal den være sort og må aldrig have bedækket en hoppe. På dens bare ryg placeres en nøgen ung mand, der aldrig har haft samkvem med en kvinde; og han skal da ride rundt på kirkegården. Resten foregår som i den første version. Denne udgave har jeg dog aldrig set anvendt;
men man har forsikret mig, at den virker.
Man bør altid sammenarbejde med de lokale, og bl.a. i Bulgarien er det ofte den lokale kloge kone eller heks, om man vil, der tilkaldes til at bekæmpe Nosferatu. Disse kvinder, skønt der er enkelte mænd iblandt, er ofte praktiske og nøgterne personer, som det kan betale sig at lytte til. De har, i modsætning til entusiastiske amatører, tit stor erfaring og er til at stole på.
Et mærkeligt fænomen blandt "vampyrfindere", som mig bekendt kun findes i Østeuropa, er Dhampiren. Denne person er søn af en formodet vampyr og er i kraft af dette slægtskab altid i stand til at finde vampyrens tilholdssted. Dhampirer er meget efterspurgte som vampyrjægere, men de er også sjældne.
Ganske vist har jeg kun beskæftiget med Nosferatus hærgen i Europa; men jeg har fra en nordamerikansk kilde hørt om de såkaldte "engleøjne", en metode til at finde vampyrer, som vist kun kendes fra Amerika. Man skal finde en hund, der har to hvide pletter over sine normale øjne, altså "engleøjne". En sådan hund vil, sagde min kilde, være i stand til ved gøen, snerren og andre gebærder at udpege en vampyr. Jeg kan kun give denne beretning videre og ved ikke, hvor pålidelig, den er.
Endnu en ting må man tænke på, når man har fundet og tilintetgjort Nosferatu: nemlig dens ofre. Det turde være velkendt, at hvis ofrene dør af Nosferatus hjemsøgelse, bliver de selv til udøde. Man må derfor sørge for, at alle ofrene modtager samme behandling som den oprindelige Nosferatu. Men lade det aldrig udvikle sig til ligskænding og uværdigt "vampyrhysteri".