Nosferatus hjælpere
   Det nytter ikke at nægte det, Nosferatu har, eller kan få, hjælpere. I mange østeuropæiske lande mener man, at sigøjnerne er de udødes frivillige hjælpere og lægger dem for had også af den grund. Men da sigøjnerne i forvejen er ilde set mange steder i verden, tror jeg ikke, at man skal tage denne beskyldning alt for alvorlig. Jeg ved af bitter erfaring, at Nosferatu har sine måder at få hjælp på.

Man siger, at Nosferatu har magt til at tvinge levende mennesker til at hjælpe sig, bl.a. med at krydse rindende vand, hvis det er nødvendigt; og denne påstand er ikke u- sand. Jeg nærer slet ingen tvivl om, at Nosferatu kan undertvinge folks frie vilje; men der er intet overnaturligt ved måden.

I slutningen af 1700'tallet opfandt den østrigske læge Franz Anton Mesmer noget, som blev kaldt "mesmerisme". Ved hjælp af denne metode kunne han få sine patienter til at reagere helt efter hans vilje og uden, at de bagefter kunne huske, hvad de havde foretaget sig. Mesmers opdagelse var det samme fænomen, som vi i dag kalder "hypnose" efter græsk: hypnos, søvn. Ved hjælp af hypnose kan man få mennesker til at foretage sig de mest besynderlige ting. Jeg må her indskyde, at det er mit indtryk, at jo bedre begavet, patienten er, jo nemmere er det at hypnotisere vedkommende. Tåber og sinker er det ganske umuligt at hypnotisere.

Vi kan altså gå ud fra, at Nosferatu hypnotiserer sine potentielle hjælpere og får dem til at føje sig efter hans/hendes vilje. Personligt har jeg været ude for et tilfælde i Østrig, hvor en mandlig Nosferatu havde bragt beboerne på en afsides beliggende gård under sin magt, så disse beskyttede hans kiste, der befandt sig i en underjordisk kælder. Til gengæld lod Nosferatu gårdens folk i fred og snyltede kun på rejsende og beboerne af andre gårde. Familien på Nosferatu-gården viste sig voldsom aggressiv, da vi nåede frem til dem; og der måtte en deling gendarmer til at holde dem i skak, mens den lokale præst og jeg foretog det fornødne.

Mange steder anklager man også de lokale kloge mænd og kvinder for at stå i for-
   bindelse med Nosferatu og kalder dem troldmænd og hekse. Jeg tror ikke på eksisten- sen af hekse og troldmænd, og jeg har lært meget af de lokale kloge folk, når jeg har været på en opgave. Men da nogle af disse fremtræder temmelig aparte, kan jeg godt sætte mig ind i folks vrede, når de i forvejen er frustrerede over Nosferatus hærgen. Det betyder dog ikke, at jeg billiger denne forfølgelse af de kloge folk.

Nosferatu har tilsyneladende også magt over visse dyr, så som ulve, hunde, katte, slanger og rotter. Om det kan lade sig gøre at hypnotisere disse dyr, tror jeg næppe; men
   visse levende mennesker har jo også en utrolig evne til at omgås dyr. Man har berettet for mig om flere tilfælde, hvor en Nosferatu har benyttet sig af en horde rotter til at beskytte sit opholdssted; og jeg vil gerne indrømme, at tanken om en sådan flok gør selv mig urolig. I Østeuropa lader det til, at Nosferatu især omgiver sig med ulve; og det kan være, at myten om den fiktive varulv er opstået på denne måde. Vi ved desuden, at ulven i århundreder har virket som en reel trussel mod menneskene. Man bør i øvrigt bemærke, at de dyr, der associeres med Nosferatu, ofte er dyr, der vækker angst og afsky hos mennesker. Hvad katten angår, så har dette elegante dyr jo desværre fået et ilde ry som tilknyttet alverdens sorte magter.

Ofte bliver flagermus betragtet som værende tilknyttet Nosferatu; ja det hedder sig endda, at Nosferatu kan forvandle sig til en flagermus, hvilket dog turde være en ren og skær myte. Jeg skal være den første til at indrømme, at disse dyr, der næsten udelukkende flyver om natten og er så godt som blinde og hjælpeløse om dagen, ikke er specielt charmerende. Deres handlemåde passer også godt til den for Nosferatu fastslåede, men både jeg selv og andre kendere, deriblandt zoologer, mener ikke, at der kan være noget sandt i historien. Faktum er ikke desto mindre, at der findes en sydamerikansk flagermus, som suger blod af dyr og i sjældne tilfælde også af mennesker. Denne flagermus (Desmodus Rufus), er et ganske lille dyr; og jeg har aldrig hørt, at nogen skulle være død af dens bid. Desuden findes den kun i central- og Sydamerika og kan altså på ingen måde være tilknyttet Nosferatu.

Nosferatu siges også at have indflydelse på elementerne og skal således kunne fremkalde regn, tåge, sne og storm. Da jeg ikke er ekspert i vind og vejr, skal jeg ikke kunne sige, hvor meget det har på sig; men jeg vil medgive, at jeg ind imellem har oplevet, at vejret har opført sig ganske besynderligt, når jeg har været ude på en opgave. Således skete det under det tidligere omtalte tilfælde i Østrig, at vores rejse blev flere dage forsinket på grund af forrygende regnvejr, skønt vejret ved rejsens start i Wien var ualmindeligt godt, og kyndige folk forsikrede mig om, at det ville vedblive at være sådan i længere tid. En god kollega fra Polen svor på, at han på det nærmeste var forfulgt af tåge, som næsten hver gang besværliggjorde hans arbejde. På dette punkt vil jeg dog tillade enhver at danne sin egen teori.