Jeg trådte over dørstærsklen og fulgte efter Trenton ind i husets stue, hvor et bjørneskind hang over en kamin. "Lad os se, hvad du har, før vi hjælper dig," tilføjede Nathan og stillede sin hakke i hjørnet. Mit blik vandrede fra person til person. "Hvis i hjælper mig med at finde Asher, så får i lov til at låne mine våben fra tid til anden," forslog jeg og fortsatte. "Det er mine våben trods alt." Ham der før havde talt prosterede og rystede på hovedet af mit tilbud. Trenton afbrød ham og gav mig hånden. "Det er en aftale. Lad os se på varerne." Jeg åbnede rygsækken og hældte våbene ud på spisebordet. Et maskingevær, en shotgun, 3 håndpistoler, 2 revolvere, granater og ammunitation plus sniperriflen, der stod op af spisebordet. Min hånd rakte den lyshårede en revovler, hvis tromler indeholdt otte kamre.

Joy kiggede på mig. Hun havde lyse, snoedede krøller, der delvis skjulte hendes fregnede ansigt med de havblå øjne. Trenton og Kathy's datter var klædt i en nederdel, bukser og en thirt. Hun er pæn, tænkte jeg og gav hende den lille revolver. Joy tog imod den og undersøgte den. Jeg gik hen til hende og åbnede tromlen for hende. Den var tom og jeg stak nogle patroner i kamrene. "Det er ikke et legetøj." Hun nikkede flere gange i træk. Jeg kastede shotgunen over skuldrene, som hang i en rem og spændte et bælte med et lårhylster rundt om livet. Min hånd søgte ned i en af rygsækkens mange lomme og fandt et magasin frem, som blev stoppet op i en automatpistol. Trenton gemte revolveren væk i sin jakkes inderlomme. Han greb sin brandmandsøkse og nikkede mod døren.

Nathan tog også en automatpistol og stak den ned i baglommen. Han snuppede sin hakke og forsvandt ud af huset. Trenton hentede en bue og et bundt pile, som lå bag sofaen, før han sluttede sig til os. Vi bevægede os gennem underskoven, mens vores blikke veg fra side til side. "Kan du finde ud af at bruge den?" Spurgte han og kiggede over på manden med fuldskægget. "Selvfølgelig kan jeg det!" Vrissede den store mand. "Byen er i denne retning," meddelte jeg og trådte over nogle rødder. "Shhhh," tyssede Trenton og spændte sin bue. Jeg smed et blik nogle meter frem og fik øje på en hvidplettet hjort med en rødbrun pels.

Han gav slip på strengen og pilen borede sig ind gennem kød og knogler. Planteæderen vred og sprællede på jorden i det blodet løb hastigt ud fra såret. Så lå den stille. Trenton smed den over skulderne og sagde; "Jeg bliver nødt til at gå tilbage til huset med den her, så vi alle kan få et måltid i aften. Nathan bliv med Ryland." Nathan nikkede brummende og fulgte efter mig. Jeg hørte nogle grene knække og trak pistolen. Mine hænder skubbede en busks grene til siden og så et monster vælte en dreng bagover. Han havde mange skrammer og snitsår og blodet flød fra sårene og gennemblødte tøjet. Uhyret bankede løs på hans ansigt med sine næver.

Jeg trykkede på aftrækkeren to gange i det kuglerne fortsatte gennem skabningens hals. Nathan kylede ham over sine skuldre og sprang over buske og rødder. Min pegefinger trykkede igen på aftrækkeren og sendte et par kugler gennem den næstes øje. "Kom nu," råbte min følgesvend bag træer og buske. Jeg fulgte løbende efter ham og spurtede hele vejen tilbage til huset. Mit tøj var gennemblødt af sved og mit tilbagestrøet pandehår var drivvådt. Mine hænder støttede sig til knæene og jeg trak vejret i gispende stød. "Jeg tror vi slap fra dem," sagde jeg inde i huset og satte mig ned i lænestolen. Kathy og Trenton fløjtede ud i køkkenet, mens de forberedte hjorten. Dørene og vindueren var låst af mere end en lås og forstærket med to bjælker for dørene, som kunne klappes op og ned. Jeg kiggede ud gennem de barrikerede vinduer, men fik kun øje på mørke. Mine øjne gled i og min hånd gled ned af armlændet.

Jeg vågnede ved at nogen ruskede i min skulder. Mine øjne blev åbnet og faldt på et glat ansigt med fyldige læber og lange øjenvipper. "Der er mad," sagde Joy stille og satte sig op ved det tildækkede bord. Min røv blev placeret for enden af bordenden i det Kathy kom gående ind med fade med rygende lunser af kød og gryder med grønt, sovs og kartofler. De andre sad der allerede. Lyden af skurrende tallerner og hvinende knive genlød i stuen, da vi spiste maden i stilhed. Det lugtede godt. Et par fyrfadslys var sat på sofabordet og var den eneste lyskilde i den halvstore stue. Asher lå på sofaen, der dækket af et lagen. Hans sår var forbundet med hvide forbindinger. Nogle havde lagt et plettet tæppe over ham. "Kathy rensede hans sår," sagde Trenton, da han havde slugt en mundfuld kød. "Hun var dyrelæge før alt det her startede." Kole så på mig. Han var en spinkel, middelhøj dreng med en veltrænet bygning under tøjet. Det tykke, mørke pandehår delte sig i to sideskildninger.

Vi bar tallerkner ud til vasken og slog sten, saks og papir om hvem der skulle tage opvasken. Det endte med at blive mig og Kathy. Jeg tørrede op med et viskestykke, mens hun vaskede tallerknerne med den skummende børste. "Hvor langt tid har i været?" Spurgte jeg og tørrede en gryde af, for at stille den under komfuret. "Næsten en uge," svarede Kathy. "Den første uge gik med at finde låsene og brædderne." Trenton gik gennem køkkenet og tjekkede at alle låsene på bagdøren var låst efter han havde tjekket fordøren og vinduerne, hvor bølgefarvede gardiner var trukket for. "Så du er en soldat?" Spurgte hun. Jeg nikkede og tilføjede: "Eller var. Vores lejr blev løbet over ende. Til sidst var der kun mig tilbage. Jeg greb alle de våben, magasiner og patroner, som jeg kunne bære og flygtede over hals og hoved."

Kathy så ned i opvasken og åbnede for det varme vand et kort øjeblik, før hun fortsatte. "Aha." Trenton's kone fandt en dyne og pude frem fra et skab i et lille rum, bagerst i stuen. Hun gik op af stentrappen, hvor et gevir hang halvvejs oppe af trappen. Jeg pustede stearinlyset ud og faldt i søvn, for først at vågne, da solen stod op.

Jeg hørte stemmer bag og satte mig op i lænestolen, for at slog dynen til side. Asher mumlede i søvne og vendte sig om på siden. Jeg kunne se at hans forbindinger var blevet udskiftet. Min hånd greb min kasket og satte den på hovedet. Min krop var dækket af en hvid undertrøje og bokseshorts, før bukserne blev lynet, skjorten knappet og støvlerne snørret. Trenton rullede et kort op på bordet, mens Nathan havde krydset albuerne. Han placerede en finger på kortet. "Her lægger Clara Centeret - det har helt sikkert rigeligt af tøj og vi får brug for det om nogle måneder." Den store mand nikkede og vendte sig om for at kigge på mig. "Klar på en lille udflugt?" Knurrede han hæst. Jeg nikkede og fik et glimt af Kole og Joy, der spiste havregrød, da Kathy trådte ind i rummet. "Centeret er sikkert overrendt af kødædere," prosterede hun og satte hænderne på hofterne. "Vi er ikke nok. Hvad med at vi venter til Ryland's ven er på benene igen?" Trenton gav sig og nikkede. "Du har ret," sagde han og omfavnede hende, for at give hende et ømt kys på læberne. Hånd i hånd forsvandt op af trappen. Jeg hørte en dør smække.

Nathan trak på skulderne og gryntede: "De kunne godt være lidt mere diskrete." Mine fødder førte mig ud i køkkenet, for at snuppe en dyb tallerken, før min røv blev placeret på bænken ved det køkkenbordet. Jeg hældte havregryn og mælk op og skovlede mundfulde ind med skeen. Joy så ned i sin tallerknen, men jeg lagde mærke til at hun skævede til mig flere gange med korte mellemrum. "Ryland?" Spurgte hun og så på mig. "Ja, Joy?" Spurgte jeg og løftede blikket. "Vil du lære mig at skyde efter middag?" Et nik fra mig og vi spiste videre i tavshed.

Jeg stillede nogle dåser op i det Joy hævede den revolver jeg havde givet hende og kneb det ene øje sammen. "Trak vejret dybt og tryk langsomt på aftrækkeren," instruede jeg roligt. Hun affyrede et skud, der ramte en gren, der knækkede af. Det næste skud fløj gennem en busk. Jeg lagde armene om hende og lukkede hænderne om hendes hånd, der holdte skydevåben, der rystede en anelse. "Tag dig god tid," sagde jeg kind mod kind med hende. Joy smed sit våben og slyngede armene om mine nakke og kyssede mig lidenskabeligt på munden. Vi dumpede ned på græsset i det mine hænder bevægede sig ned til af hendes ryg, da vores klæder blev krænget af.